Brikkerne er lagt. Nu venter regeringen på det helt rigtige tidspunkt at lancere længe ventet ældrelov

Meget tyder på, at ældreminister Mette Kierkgaard (M) overordnet set vil betone det, hun tidligere har nævnt som et centralt fokus, nemlig at styringsmodellen på ældreområdet skal "vendes på hovedet".

Hvad det konkret betyder, får vi at se meget snart. Men et godt bud er, at regeringen vil gøre op med den nuværende frit valgs-logik, hvor kommunerne tvinges til at dele forskellige opgaver i ældreplejen op i mindre bidder, som private leverandører så kan gå i konkurrence med.

Opgør med udskældt model

Mette Kierkgaard har da også tidligere bebudet et opgør med den såkaldte BUM-model.

Modellen kritiseres for at være ufleksibel og bureaukratisk og samtidig skabe for stor afstand mellem det personale, som har den daglige kontakt med borgerne og de centrale medarbejdere, som visiterer til forskellige ydelser.

I stedet vil en ny model skulle bygge på det, ministeren har kaldt ’helhedspleje’, hvor leverandører kan byde ind på en samlet pakke af pleje, rengøring og andre aktiviteter. Det skal også sikre, at den enkelte borger i mindre grad skal have både offentligt og privat personale ind i hjemmet, hvis de benytter sig af deres frie valg.

Set i regeringens perspektiv kan det præsenteres som en højere grad af ligestilling mellem de offentlige og de private leverandører, der samtidig indebærer, at de to former for leverandører vil komme til at ligne hinanden mere.

Samtidig vil et opgør med BUM-modellens styringslogik kunne være med til at bane vejen for, at man i højere grad kan lægge visitationen ud til hjemmeplejens ledelse i samarbejde med de medarbejdere, som kommer i borgerens hjem.

Sundhedsindsatser må vente

Helhedstænkningen omkring det frie valg blev kort skitseret i rapporten fra det såkaldte Okkels-udvalg med tidligere departementschef Per Okkels i spidsen fra 2022.

Her blev der også lagt op til, at man kunne tænke ydelser efter sundhedsloven i form af blandt andet kommunal hjemmesygepleje ind i en sådan model.

Men den del vil næppe blive afklaret med ældreloven, som kommer til at styre uden om de store spørgsmål omkring overlappet mellem pleje og sundhedsindsatser på ældreområdet.

Det vil formentlig kunne møde kritik, at spørgsmål om sundhedsindsatser ikke adresseres. Ikke mindst fordi det var et af omdrejningspunkterne i oplægget fra arbejdet i Okkels-udvalget.

Regeringen vil omvendt kunne sige, at det er ting, som må afklares i sammenhæng med de samlede rammer for det nære sundhedsvæsen og må vente afrapporteringen fra regeringens såkaldte Sundhedsstrukturkommission.

Samtidig vil det være sådan, at ældreloven ikke kommer til at lægge forhindringer i vejen for, at private plejeleverandører også kan få en større rolle i forhold til sundhedsindsatserne.

Afregning skal justeres

I Mette Kierkgaards analyse af udfordringerne på ældreområdet har det kritiske blik ikke kun hæftet sig ved BUM-modellen.

Også kommunernes afregningspriser indgår som en del af forklaringen på, hvorfor det er svært at få det offentlige og private samarbejde op at flyve i større omfang.

Fra erhvervslivets organisationer har der gennem årene været rettet stor kritik af rammerne for kommunernes afregningspriser for at være uigennemsigtige og ikke retvisende.

Ældreloven forventes ikke at bringe nye modeller for opgørelse af afregningspriser på banen, men vil dog kunne medføre en større justering af de nuværende.

Udsigt til ballade om privat pleje

Selv om statsminister Mette Frederiksen (S) ikke fik sagt mange ord om ældreloven i sin nytårstale, slog hun dog fast, at det vil være en reform, som skal give ældre større indflydelse på deres pleje gennem mere "selvbestemmelse".

I det omfang det handler om at åbne dørene mere for private leverandører, vil den traditionelle debat om et a- og b-hold og profit på velfærd formentlig blusse op igen, hvor især Enhedslisten vil gå hårdt til Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet vil til gengæld forsvare sig med, at udviklingen med flere privat-betalte ydelser på ældreområdet allerede er godt i gang, og at ideologi ikke må stå i vejen for at sikre en bedre service til de ældre.

Politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen viste allerede med sit sommerforslag om et nyt opsparingsprincip til ældreplejen, at den tankegang ikke længere er ukendt i partiet. Samtidig har han været med til at præparere debatten internt i sit parti til en kurs med mere plads til ikke-offentlige leverandører.

Må ikke rime på besparelser

Et tredje ben i debatten er civilsamfundets rolle, som særligt Moderaterne tillægger stor betydning – en tankegang, der er sammenfattet i SVM-regeringens velfærdsmotto om at gå fra ’velfærdsstat til velfærdssamfund’.

Og Mette Kierkgaard kommer til at lægge vægt på civilsamfundet som en vigtig spiller for at sikre "det gode ældreliv" og forebygge ensomhed. To områder som ældreministeren også tidligere har udpeget som et pejlemærke i loven. 

Lige som spørgsmålet om private leverandører deler Folketinget, er civilsamfundets rolle også noget, der i hvert fald mødes med en vis portion skepsis hos partier som SF og Danmarksdemokraterne, som er bekymrede for, at det handler om at spare på de offentlige ressourcer.

Så også her kan der opstå en flanke, nå regeringens udspil skal forhandles på plads frem mod påske.

Begrænset afbureaukratisering

Det samme kan ske med den afbureaukratiseringsdagsorden, som regeringen lægger stor vægt på i sit arbejdsprogram.

Mens det tyder på, at tilsynene med ældreplejen skal omlægges, er det ikke klart, hvor meget, der vil ske med ældreloven.

Styrelsen for Patientsikkerhed har fået skældud for sine tilsyn med henholdsvis de sundhedsfaglige indsatser og plejen. Men hvor det første er forankret i sundhedsloven, så udløber bevillingen til det andet helt af sig selv ved årets udløb, hvis ikke man på Christiansborg beslutter sig for noget andet.

Samtidig vil en omlægning af rammerne for frit valg kunne føre til administrative lettelser i kommunerne. Men meget afhænger af, hvad der sættes i stedet.

Regerings-punchlines: Selvbestemmelse og tryghed

Det bliver også interessant at se, hvordan regeringen vil rydde ud i dokumentationskravene på området. Det er typisk, når en historie om manglende medicin eller for lidt rengøring hos de ældre rydder forsiden på Ekstra Bladet, at nye regler og flere tilsyn kommer til. 

Sikkert er det dog, at regeringen vil forsøge at italesætte loven som et stort nybrud.

Venstres og Moderaterne vil lægge vægt på borgernes selvbestemmelse og frihed i kraft af en nytænkning af frit valg-modellen og på individets og lokalsamfundets ansvar i forhold til inddragelse af civilsamfundet.

For Socialdemokratiet skal alt det rummes i en større samlet fortælling om at sikre en tryg alderdom for alle, som de allerede nu har store annoncer ude bybilledet om.