BUPL, Red Barnet og Socialrådgivere: Lavere ydelser giver fattige børn

DEBAT: Børnene kommer til at betale prisen, når regeringen sætter kontanthjælpen ned. Og det smitter af på fremtidens samfund, skriver BUPL’s Elisa Bergmann, Jonas Lindholm fra Red Barnet og Socialrådgiver-formand Majbrit Berlau.

Af Elisa Bergmann, Jonas Keiding Lindholm og Majbrit Berlau
Henholdsvis formand for BUPL, generalsekretær i Red Barnet og formand for Dansk Socialrådgiverforening

Om ganske få dage rammes en række børnefamilier af en alvorlig skæringsdato. 

Den 1. oktober træder nye fattigdomsydelser nemlig i kraft, og det vil få alvorlige konsekvenser for flere tusinde børn. Det er alarmerende, og det kan vi som samfund ikke være bekendt. 

Omkring 50.000 personer er blevet varslet, at de risikerer at blive skåret i kontanthjælpen som følge af 225-timers reglen. 18.900 af dem er forsørgere med børn under 18 år i husstanden, og det drejer sig om hele 33.000 børn.

Man kan så håbe, at mange af de varslede for eksempel formår at optjene de afgørende 113 timer og dermed undgår forringelsen af ydelsen.

Uligheden bliver bare større
De nyeste opgørelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser til gengæld, at over 33.000 personer med sikkerhed vil få reduceret ydelserne som følge af kontanthjælpsloftet. 

Vi ved endnu ikke, hvor mange forsørgere der er i denne gruppe. Men AE-rådet skrev tidligere i år i en analyse, at kontanthjælpsloftet vil ramme knap 11.000 børn. Den nye opgørelse betyder, at der formentlig er endnu flere børn, som vil blive ramt af loftet. 

Det er voldsomme tal. Det skyldes, at det nye kontanthjælpsloft er udformet sådan, at det særligt rammer enlige forsørgere. Vi kan dermed se frem til endnu mere ulighed i samfundet.

Fattigdom får følger
BUPL, Red Barnet og Dansk Socialrådgiverforening er dybt bekymrede for alle de børn, der kastes ud i fattigdom. Derfor har vi arrangeret en fælles konference 3. oktober under navnet Skal børnefattigdom være udbredt i Danmark?. 

For børnene skal ikke blive fattige i stilhed. Politikere og offentligheden skal kende til konsekvenserne, både nu og her, men også på den lange bane. 

De skærpede regler vil betyde, at flere børn fremover må blive hjemme fra lejrskole. Der kommer flere afbud til børnefødselsdage sammen med vennerne. Men også basale afsavn som medicin, mad og sikkerheden ved at kunne blive i egen bolig. 

Vi ved fra undersøgelser, at det betyder, at flere vil føle sig udenfor. Og de vil forsøge at skjule familiens dårlige økonomi over for omverdenen ved at isolere sig socialt.

Børnene betaler prisen
Politikerne bag de skærpede regler vurderer, at fattigdomsydelserne hjælper familierne med at komme i job. Det skal kunne betale sig at arbejde, lyder det. Motivationen stiger. 

Men ifølge Beskæftigelsesministeriets egne beregninger vil nedskæringerne i kontanthjælpsmodtagernes økonomi og rettigheder kun føre til 700 flere fuldtidsbeskæftigede. 

Derudover er det en rigtig dårlig forretning, hvis man ser det i børnehøjde. Bare spørg det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), der har set på konsekvenserne af børnefattigdom. 

Blot ét enkelt år med lavindkomst i familien øger risikoen for, at barnet får dårlige karakterer, dropper ud af sin uddannelse, bliver ledig eller førtidspensionist som voksen.

Er det i det hele taget rimeligt, at Danmark som et af verdens rigeste lande har udbredt børnefattigdom? Vi ved jo, at fattigdomsydelserne rammer skævt. 

Det er nu engang lettere at forebygge den negative sociale arv end at bryde den. Vi bør som samfund skabe rammerne for et godt børneliv for alle børn. Så vores fælles opråb er, at fattigdomsydelserne bør fjernes for at undgå flere fattige børn i Danmark.

Forrige artikel Hjort: Jeg mangler stadig svar fra S Hjort: Jeg mangler stadig svar fra S Næste artikel Olsen Dyhr: 2025-planen er et grønt tilbageskridt af dimensioner Olsen Dyhr: 2025-planen er et grønt tilbageskridt af dimensioner