Byplanlægger: Sæt Lynetteholmen på hold

KRONIK: Forudsætningerne bag Lynetteholmen holder ikke, og projektet bør sættes på hold. En ny overborgmester i København har en gylden mulighed for at tænke hovedstadens udvikling ind i et regionalt perspektiv, skriver Peter Schultz Jørgensen.

Byudvikling i København er næsten blevet synonymt med boliger, skriver Peter Schultz Jørgensen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Schultz Jørgensen
Byplanlægger og forfatter

Københavns Kommune og hovedstaden har nu en gylden mulighed for at lægge Frank Jensen-æraen bag sig og sætte Københavns udvikling ind i et regionalt perspektiv.

Man kan håbe, at hvis Sophie Hæstorp Andersen bliver Socialdemokratiets borgmesterkandidat, at hun kan tage erfaringer med fra regionen, som kan tilføre København en ny forståelse for den store geografi. Herunder et nyt blik på Lynetteholmen.

Det var Schlüter-regeringen, der nedlagde Hovedstadsrådet og dermed afviklede regionplanlægningen. Som reaktion på EU og globaliseringen skulle der satses på København som 'vækstmotor' og 'konkurrenceby'.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Siden har staten og kommunen udviklet København som en container, hvor der skulle koncentreres boliger, arbejdspladser, institutioner og trafik. I årtier har der ikke været nogen reel regional planlægning af hovedstaden. Lynetteholmen er besluttet i dette plantomme rum.

Der er nu en åben mulighed for lukke containeren op og tage det regionale perspektiv tilbage. Derfor er der brug for en tænkepause – et moratorium – hvor nogle af de fatale projekter i Københavns Kommune bliver stillet på hold, indtil der er en ny folkevalgt overborgmester, og der er gennemført en regional planlægning.

Statens milliarder vil række længere på Vestegnen og ude på Sjælland, hvor byer og byområder kunne revitaliseres og få tilført tiltrængte bykvaliteter.
Peter Schultz Jørgensen
Byplanlægger og forfatter

Skal alle nye boliger ligge i Københavns Kommune?
Byudvikling i København er næsten blevet synonymt med boliger. Mange boliger. Ifølge Løkke Rasmussen-regeringens plan 'Danmarks hovedstad - initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet' fra januar 2019 skal to ud af tre nye boliger i hovedstadsregionen frem til 2030 ligge i Københavns Kommune.

Værre endnu. Som Rådet for Bæredygtig Trafik gjorde opmærksom på i et indlæg i Altinget 26. oktober, er de beregningsmæssige forudsætninger for Lynetteholmen og Havnetunnelen, at hele væksten på 2,5 procent i Hovedstadsområdet i perioden 2035-2050 vil finde sted i Københavns Kommune.

Statens satsning på København er i høj grad betalt ved, i regi af By & Havn, at sælge byens jord for at skaffe penge til blandt andet anlæg af metro. Problemet er, at en del af Københavns byudvikling i en årrække har været drevet af behovet for at betale af på By & Havns gæld. Hermed har københavnerne mistet demokratiske rettigheder, og salget er også økonomisk kortsigtet. Med Lynetteholmen, som det er lagt op, vil dette fortsætte mindst frem til 2070.

En af konsekvenserne er byggerier på den hidtil fredede Lærkeslette på Amager Fælled og Stejlepladsen i Sydhavnen, som Frank Jensen kæmpede så hårdt for, og er begrundet i manglende indtægter fra grundsalg andre steder.

Modstanden mod disse byggerier er imidlertid blevet en folkesag i København. Et sporskifte i Københavns Kommune må også gælde demokratiet i kommunen, hvor Borgerrepræsentationen og en ny overborgmester må følge op på, at borgerne tager et ansvar for deres by og dens biodiversitet.

Lynetteholm som kinderæg
Koncentration af boliger i Københavns Kommune blev brugt som en cirkelslutning til at begrunde Lynetteholmen. Den nye ø i Øresund dukkede op som en kanin af hatten på et pressemøde 5. oktober 2018, hvor overborgmester Frank Jensen og statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede principaftalen om en ny ø i Øresund med 35.000 nye borgere og lige så mange arbejdspladser.

Løkke Rasmussen kaldte det et kinderæg. Indtægter for opfyldningen skulle betale for øen. Salget af jorden skulle betale for metro og havnetunnel. Som Løkke Rasmussen udtrykte det sorgløst: "Det er et godt signal til resten af Danmark, at to tunge projekter i København, at de ligesom finansieres af sig selv".

I dag mangler der et sted mellem 20 og 50 milliarder kroner for at få økonomien i projektet til at hænge sammen!

Lynetteholmen, som nok er den største bypolitiske satsning i Københavns i dette århundrede, blev søsat i en forceret proces, hvor beslutningen kom før omtanken. Projektet blev besluttet hen over hovedet på både københavnerne og de øvrige borgere i regionen.

Der var ikke foretaget analyser af konsekvenserne for den øvrige region og af mulige alternative løsninger. Det er en kortslutning af Planlovens §5i, hvor der blandt andet står:

"Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed", og "Byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygning af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening".

Lynetteholm er altså ikke et resultat af en helhedsplan for hovedstadsregionen.

Tænkepause med regional planlægning
Et moratorium kan netop bruges til at lave en demokratisk behandlet helhedsplan for hele Sjællandsregionen. Hvis resultatet bliver, at Lynetteholmen er den bedste af alle idéer, så er det i det mindste baseret på byplanlægning.

Det er meget forståeligt, at 'syv vrede omegnsborgmestre' i en fælles kronik i Politiken har opfordret Folketinget til at droppe fantasierne om Lynetteholmen, havnetunnel og mere metro.

Problemer i forhold til Lynetteholm hober sig op:

Boligsituationen i København kan ikke isoleres til containeren Københavns Kommune. Behovet for boliger må ses i sammenhæng med udviklingen af alle de andre bysamfund. Derfor må boligbyggeriet fordeles ud fra en helhedsplan for regionen. Det vil også kunne tage presset på arealerne i Københavns Kommune og sikre udviklingsmuligheder for kommende generationer.
Lynetteholmen er en samfundsøkonomisk dyr måde at byudvikle på. Statens milliarder vil række længere på Vestegnen og ude på Sjælland, hvor byer og byområder kunne revitaliseres og få tilført tiltrængte bykvaliteter.
Trafikplanlægning og placering af boliger og arbejdspladser hænger sammen. At stable byfunktioner ved Øresund og dermed også skabe mere trafik i centret og igennem regionen giver ingen mening.
Øresunds natur af følsomme økosystemer skal bevares og forbedres. Ikke bebygges. De svenske myndigheder har taget initiativ til et samarbejde med den danske stat for at sikre øresundsøkosystemer i Øresund. Blandt andet gennem mindre opfyldning i sundet.

Principaftalens forudsætninger er bristede
Lynetteholmen blev sat i gang som en irreversibel proces. Men forudsætningerne for principaftalen mellem stat og kommune, om at projektet stort set var selvfinansierende, holder ikke. Overborgmesteren og Borgerrepræsentationen må besinde sig. Og de følgelove, som er på vej igennem den politiske behandling i Folketinget, må sættes på hold.

Sjælland, der udgør et arbejdsmarked, et boligmarked og sammenhængende økosystemer, er i dag et fragmenteret hele.

Både København og regionen må indgå i helhedsplanlægning af en fremtidig urban, polycentrisk bystruktur, der samtidig baserer sig på en cirkulær økologi. Det kan blive et seriøst bidrag til omstillingen af samfundet i forhold til klima og biodiversitet.

Planen skal laves i en reel demokratisk proces og med alle de temaer, der hører til en sådan planlægning.

Politik har aldrig været vigtigere