Her er By & Havns alternativer til dumpning af Lynetteholm-mudder

By & Havn har præsenteret partierne bag Lynetteholm for seks alternativer til den kontroversielle klapning af havnemudder i Køge Bugt. Hovedforslaget vil forsinke projektet med et år og samtidig trække flere hundrede millioner ud af den samlede forretningsmodel. 

Placeholder image
Transportminister Trine Bramsen har bedt By & Havn undersøge alternativer til klapning ud for Køge Bugt.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I slutningen af marts besluttede transportminister Trine Bramsen, at der skulle afsøges alternative måder at skille sig af med det opgravede havnemudder fra Lynetteholm, der hidtil er blevet dumpet ud for Køge Bugt.

Torsdag morgen fremlagde By & Havn seks forskellige bud på, hvordan det kan ske.

I et slideshow, som Altinget har set, præsenterer organisationen ét hovedforslag og fem alternativer til den kontroversielle såkaldte klapning.

I hovedscenariet skal mudderet dumpes på den grund, der skal blive til Lynetteholm, og på den måde bruges som fundament for selve den kommende halvø. 

Det giver dog en række nye problemer. 

Før mudderet kan dumpes her, skal skal den første fase af etableringen af omkredsen omkring øen nemlig færdiggøres. Derfor vil løsningen betyde, at projektet forsinkes med omkring et år.

Løsningen vil samtidig være markant dyrere end fortsat klapning i Køge Bugt. Ifølge slideshowet stiger udgifterne med cirka 180 millioner kroner. 

Dårligere forretning

Der vil også være en række afledte økonomiske konsekvenser af at placere mudderet under selve Lynetteholm, der samlet set gør Lynetteholm til en dårligere forretning end i dag.  

Det har nemlig hele tiden været en del af forretningsmodellen, at halvøen finansieres ved modtagelse af overskudsjord, og her spænder den foreslåede løsning ben på flere forskellige måder. 

Udskydelsen af projektet betyder før det første, at By & Havn først kan åbne for modtagelse af overskudsjord til at bygge halvøen fra 2026 og dermed går glip af cirka fem millioner tons jord i 2024 og 2025.

Det trækker 190 millioner kroner ud af den samlede businesscase.

Samtidig svinder den mængde jord, der vil kunne modtages på Lynetteholm, fordi øen bliver bygge af havbundsmateriale i stedet for jord til at etablere øen, fra 80 til 77,8 millioner tons.

Det trækker 40 millioner kroner ud af den samlede businesscase.

I alt vil det forringe forretningsmodellen med godt 320 millioner kroner, hvis politikerne beslutter at indlejre muddermasserne i øen, vurderer By & Havn

Det kan dog blive endnu dyrere, hvis der på sigt skal opføres bygninger på halvøen.

Havdemudder er nemlig mindre stabilt end overskudsjord, og derfor opstår der et større behov for sikring af fundamenter under kommende byggeri. Det anslår By & Havn til at koste omkring 50 millioner kroner.

Du kan se slideshowet fra By & Havn her

Læs også

Flere andre forslag

Ud over hovedforslaget nævner By & Havn kort fem andre muligheder i slideshowet. De er direkte gengivet her: 

  1. "Klapning andre steder i Danmark. Der findes andre klappladser i Danmark, men det er ikke undersøgt nærmere på nuværende tidspunkt".
  2. "Eksport til udlandet. Der findes ikke fortilfælde og vil kræve en række tilladelser i h.t. EU regler".
  3. "Deponering på land. Flere havne har spulefelter til deponering af havbundssedimenter f.eks. Aalborg og Vordingborg. Grundet omkostningerne til transport og betaling vil det give en negativ påvirkning af businesscasen".
  4. "Vertikal dræning. Kræver 5-10 mio. tons ekstra indvundet sand fra havbunden. Der er tidskrævende og dyrt og vil forsinke projektet at opnå et stabilt fundament for dæmningerne."
  5. "Fall pipe. Variant af klapning dog med forventet mindre spredning af sediment. Anses ikke for relevant løsning."

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser