Rådet for Bæredygtig Trafik: Lynetteholm og Østlig Ringvej punkterer klimaambitionerne

Af Kjeld A. Larsen
Næstformand i Rådet for Bæredygtig Trafik

Herligt at forstadsborgmestre tog grovfilen frem i en fælles kronik ”Syv vrede omegnsborgmestre” i Politiken den 24. september i velartikuleret kritik af gigantprojekterne Lynetteholm og det tilhørende nord-sydgående Østlige Ringvejsprojekt.

Borgmestrene er dog lidt sent ude med deres afstandstagende holdning til projekterne. Men man aner en sammenhæng med de iøjnefaldende fortielser og proceduremæssige undladelsessynder i de mangelfulde kommissorierapporter om megaprojekterne og trafiksanering i Indre By, der blev offentliggjort i august.

Man har fra flere sider slået ned på undladelser og usandsynlige fremskrivninger, ligesom indholdselementer i de nu rekvirerede rapporter er kommet under den kritisk-analyserende lup.

Vækst i den østlige del
Den mest interessante rapport er beregningsforudsæt­ningerne for Østlig Ringvej, der er udfærdiget af Tetraplan i ”Østlig Ringvej. Trafikberegninger Fase 4 - beregningsforudsætninger 2035 og 2035+”, idet 35+ = år 2050.

Rapporten gennemgår de forudsætninger, som ligger til grund for trafikberegningerne. Specielt fremskrivningerne af befolkningsvækst og arbejdspladser er ganske interessante.

Så set med borgerøjne er en vækst i biltrafikken ikke just det, der er behov for, hvis klimamålsætning og målsætning for transportens sammensætning skal nås.

Kjeld A. Larsen
Næstformand i Rådet for Bæredygtig Trafik

Ifølge disse vil den prognosticerede vækst i Hovedstadsområdet på 2,5 procent mellem 2035 og 2050 alene finde sted i Københavns kommune.

Det vil sige, når Østlig Ringvej står klar, og byudviklingen langs havnen er påbegyndt.

Alle andre kommuner må se langt efter vækst i befolkning og arbejdspladser. Mon Vestegnens og de nordsjællandske kommuner er klar til at sluge en sådan udviklingsproces?

Vil de virkelig acceptere, at al udvikling skal foregå i den østligste del af Sjælland og på for tiden ikke-eksisterende arealer (Lynetteholmen)?

Bevidst københavneri
I kommissorierapporterne refereres til begrebet agglomerationseffekter, der er et noget søgt og fortænkt argumentationsgrundlag for denne byudviklingskoncentration i det københavnske havneområde.

Og man postulerer frejdigt, at koncentreret lokalisering af erhverv og boliger er ensbetydende med reduceret transport og mindsket fodaftryk på klimaet. Men fjern lige skyklapperne.

Vil effekten af en sådan centralisering ikke snarere blive forøget pendling fra det rige Nordsjælland og udkantsområderne i Region Sjælland ind mod centralkommunen?

Boostet til indpendlingen vil øge klimaaftrykket helt i modstrid mod den officielle klimapolitik om en 70 procents CO2-reduktion i 2030.  

Så det er forståeligt, at forstadskommunerne, som har udlagt byudviklingsområder i forbindelse med den kommende letbane i Ring 3, er kritisk indstillede over for dette bevidste københavneri.

Sjælland lider under, at der ikke eksisterer en planmyndighed, som kan varetage helhedstænkningen for Sjælland. Og her sidder både regeringen og Venstre på hænderne.

Dog står Socialdemokratiet og Venstre sammen om Lynetteholmprojektet med tilhørende havnetunnel i en udemokratisk proces med Lars Løkke Rasmussen og den nu detroniserede overborgmester Frank Jensen som bagmænd.

Potentielle brugere af Østlig Ringvej
I rapporten fra Vejdirektoratet ”Forundersøgelse af en Østlig Ringvej. Sammenfattende rapport” fremgår det klart, at de primære brugere af en havnetunnel vil være velsituerede bilister nordfra samt det nordøstlige Amager.

Og med Korridor Øst tilgodeses specielt trafikanter til lufthavnen.

Netop den løsning, en østkorridor med sænketunnel, blev for nylig vedtaget af et flertal af partier i Københavns Kommune med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet, som blev smidt ud af forhandlingslokalet af Frank Jensen.

Hvor fornuftigt er det nu lige at føre en voksende trafikmængde ud til en lufthavn, hvor planen for lufthavnens udvidelse er droppet?

En hypotetisk voldsom trafikvækst
Tetraplans rapport om beregningsforudsætninger og direkte forespørgsel i Vejdirektoratet afslører, at beregningerne af trafikstrømme mod København som udgangspunkt har et vejnet år 2035, identisk med blå bloks forslag til infrastrukturplan lanceret marts 2019.

Infrastrukturforslaget, et veritabelt udbygningsinferno, åbner op for voldsomme udvidelser af spor på indfaldsvejene og færdiggørelse af ”det manglende” motorvejs­system.

Men hvad mon den socialdemokratiske regerings støttepartier siger til, at den forrige regerings biltrafikgenererende infrastrukturplan ikke ser ud til at være skrottet?

Vi må formode, at en hypotetisk stor trafikvækst fortsat vil være det socialdemokratiske udgangspunkt for kommende forhandlinger. En vækst, som vil punktere ambitionen om 70 procents-målet i 2030.

Mangelfuldt talmateriale
Et centralt argument for rationalet bag etableringen af en Østlig Ringvej kombineret med en ønsket trafiksanering i Indre By har været, at trafikken over havnesnittet ville falde.

”Forundersøgelse af Østlig Ringvej. Sammenfattende rapport” forudser et fald i trafikken på 17 procent og på 11 procent på Langebro som følge af henholdsvis Korridor Vest og Øst. Knippelsbro aflastes med henholdsvis 16 og 18 procent.

Men der er uklarhed om, hvordan materialet, der ligger til grund for det postulerede fald, er blevet til.

Vejdirektoratet ”glemmer” at fortælle, hvordan trafikmodellen er kommet frem til disse tal. Men det afsløres i en anden rekvireret rapport fra Vejdirektoratet, nemlig ”Resultater fra trafikberegninger med trafikmodellen OTM7, runde 4, samfundsøkonomi og provenu”.

Rapporten viser, at beregningerne tager afsæt i de reelle trafikstrømme i 2015 (hverdagsdøgntrafik), hvorefter trafikken fremskrives til 2035, hvor Østlig Ringvej ventes færdiggjort og videre til 2035+, det vil sige 2050, hvor jordopfyldning og byudvikling er i fuld gang, også på Lynetteholmen.