Enhedslisten: Selvfølgelig skal Birthe på 85 kunne få en kotelet på plejehjemmet

Line Barfod
Klima-, miljø- og teknikborgmester (EL), Københavns Kommune, forperson, Centralkommunernes Transmissionsselskab, fhv. MF
Karina Vestergård Madsen
Socialborgmester (EL), Københavns Kommune
Emma Bach
Medlem af Borgerrepræsentationen (EL), Københavns Kommune, konsulent, Dansk Sygeplejeråd
Debatten på Københavns Rådhus om mad til ældre er kørt af sporet.
For det handler ikke om, hvorvidt nogen er imod bælgfrugter eller ønsker mere klimavenlig mad.
Det handler om noget langt mere konkret: om at mennesker, ældre borgere, får lige præcis den mad, de ønsker, og som samtidig er sund og nærende.
Inden vi får samtlige højreorienterede politikere op af stolen, så lad os slå fast, at selvfølgelig skal de ældre på de københavnske plejehjem kunne spise en hel kotelet.
Det har hele tiden været planen at differentiere, så den mad, vi serverer i de kommunale kantiner, ikke skal være den samme som den mad, ældre borgere får på vores plejehjem.
Inden vi får samtlige højreorienterede politikere op af stolen, så lad os slå fast, at selvfølgelig skal de ældre på de københavnske plejehjem kunne spise en hel kotelet.
Line Barfod (EL), Karina Vestergård (EL) og Emma Bach (EL)
Hele humlen i mad- og måltidsstrategien er, at der skal serveres mad af høj kvalitet, som er velsmagende.
Ikke kun hakkebøf eller bælgfrugter
For mange ældre er måltidet ikke bare ernæring. Det er dagens højdepunkt. Noget genkendeligt og trygt i en hverdag, hvor meget andet kan være blevet usikkert.
Når man er småtspisende, syg eller svækket, er appetitten ofte lille. Derfor er det afgørende, at maden er noget, man faktisk har lyst til at spise, og som samtidig er sund og nærende.
Måltidet skal også være socialt. Et måltid, hvor man kan sidde sammen med venner, familie eller medbeboere.
Og det er lige præcis dét, mad- og måltidsstrategien handler om. Ikke millimetermål om, hvor mange gram kød den ene eller anden må spise, men en strategi for, hvordan måltidet kan være socialt, sundt og klimavenligt på samme tid.
Når der bliver lavet brownies med bønner, handler det om, at mange ældre borgere ellers ikke får nok protein. Og brownies smager godt. Men det handler om balance.
For selvfølgelig skal det også være muligt at få en medister, en hakkebøf eller et stykke lagkage med rigeligt flødeskum.
Det skal nemlig i langt højere grad handle om medbestemmelse – som også er et af hovedpunkterne i mad- og måltidsstrategien. Beboerne på plejehjemskal have langt mere indflydelse på, hvilken mad der bliver serveret.
Vi skal mindske kødforbruget i Københavns Kommune. Vi kan godt undvære flæskestegen på Københavns Rådhus, og når de kommunale kantiner serverer mad, skal der være mindre kød på menuen.
Men selvfølgelig skal Birthe på 85, der får alle måltider på plejehjemmet også have et velsmagende og genkendeligt måltid.
En mere seriøs debat
Det måske største problem med måltiderne på de københavnske plejehjem og botilbud er madbudgetterne. For de er ikke blevet reguleret i takt med den enorme prisudvikling, vi har oplevet.
Debatten bliver hurtigt en stor værdikamp, men i virkeligheden handler det i høj grad om, at der ganske enkelt mangler kroner og ører.
Hvis vi vil tage ældreområdet seriøst, bør vi diskutere kvaliteten af måltiderne, ernæring og økonomien bag – ikke føre kulturkamp om brownies med bønner.
Line Barfod (EL), Karina Vestergård (EL) og Emma Bach (EL)
Samtidig skal vi også nuancere kravene til økologi. Lige nu er indkøbssystemet meget indviklet for ansatte på plejehjemmene. Så det er altfor besværligt, at købe almindelige asier, hvis der ikke lige findes en økologisk version.
Selvfølgelig skal plejehjemmene nemt kunne det. For strategien må og skal ikke stå i vejen for at de ældre kan få den mad de ønsker.
For beboerne på vores botilbud handler det dog primært om økonomi. Alt for mange beboere fravælger maden. Ikke fordi de ikke kan lide den, men fordi den er for dyr.
Derfor skal vi sikre tilskud til maden på botilbud, så beboerne har råd til at spise der.
Hvis vi vil tage ældreområdet seriøst, bør vi diskutere kvaliteten af måltiderne, ernæring og økonomien bag – ikke føre kulturkamp om brownies med bønner.
For beboerne på plejehjemmene handler det ikke om symbolpolitik. Det handler om, at der er penge nok til at lave ordentlig mad, som de ældre faktisk har lyst til at spise. Og det kræver først og fremmest, at budgetterne følger med virkeligheden.
Så lad os tage en reel diskussion om, hvordan vi sikrer lækker, sund, nærende og klimavenlig mad til de ældre – i stedet for endnu en tom symbolpolitisk debat.
Omtalte personer
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- 2 A'er: Tingbjerg-dokumentar er et ufrivilligt komisk portræt af den progressive middelklasse
- Københavns Kommune vil mindes byens dræbte kvinder. Men de har glemt tre
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- Se listen: Omdiskuteret boliglån vinder frem i hovedstadsområdet og Midtjylland




























