Cevea: Tiden er løbet fra treparten

Af Frank Skov
Analysechef, Cevea

Trepartsforhandlingerne er i gang, og de er vigtige. Som samfund står vi med store udfordringer i den globaliserede verden, vi er en del af. De svar, vi finder på de udfordringer, vil få stor betydning for hver enkelt af os i vores dagligdag.

Treparten er den brede samfundsløsning og er en institution, som har båret os igennem kriser, krige og omvæltninger gennem 100 år. Det er en institution, vi kan være stolte af. Men spørgsmålet er, om tre parter er nok her i 2016, med de udfordringer, vi står over for? Måske skulle det i stedet være fire- eller fempartsforhandlinger?

Parterne er ikke repræsentative
Det, trepartshandlingerne skal løse, er dels flygtningespørgsmålet, dels transformationen til den næste industrielle revolution og måske i bredere forstand, hvordan vi indretter samfundet, så det understøtter arbejdsmarkedet.

Tiden er løbet fra trepartsinstitutionerne, og udfordringerne er for komplekse til, at de alene kan finde løsninger. Lad os udvide kredsen og lave en fire- eller femkant.

Frank Skov
Analysechef i Cevea

Arbejdsmarkedets parter repræsenterer arbejdsgivere og arbejdstagere, og regeringen repræsenterer det brede samfund. Men hvem repræsenterer de 800.000, eller måske nærmere de 400.000, der er på ydelser uden for arbejdsmarkedet, og som i dag udgør bunden af vort samfund? Regeringen eller for den sags skyld den foregående? Med de venner er der vidst ikke brug for fjender til at sikre et værdigt og indholdsrigt liv.

Hvem repræsenterer de mange freelancere og enkeltmandsvirksomheder og det, vi kan kalde for den nye økonomi, som kommer til at skabe en stor del af fremtiden? Det umiddelbare svar er sikkert enslydende fra både arbejdstagere og arbejdsgivere: Det gør vi. Men det tror jeg ikke, mange fra den gruppe er enige i.

Frivilligt arbejde en del af løsningen
For 50 år siden var familier far, mor og børn med en hovedforsørger og en, der passede hjemmet. Men i dag lever 1,6 millioner som singler, desværre for mange på ydelser. Hvordan sikrer trepartsforhandlingerne et rimeligt liv til de mennesker, og hvem er det, der virkelig forstår deres udfordring i forhold til at få arbejde og fritid til at hænge sammen på en meningsfuld måde?

Arbejde er en væsentlig del af vores liv på en måde, der rækker langt ud over penge alene. Men vi er også mor, far, ven, spejderfører, fodboldspiller, bestyrelsesmedlem for institutionen, klubben eller grundejerforeningen, ligesom mange af os enten laver eller har lavet frivilligt arbejde. Og netop frivilligt arbejde og frivillighedsorganisationerne tager en stadig større plads i løsningen af samfundets problemer.

Og i de seneste år er vi i civilsamfundet og i de frivillige organisationer rykket langt forbi treparterne i at skabe nye løsninger på fremtidens reelle samfundsudfordringer. Det gælder blandt andet flygtninge, madspild, økologi, bæredygtighed, boformer, nye arbejdsformer, som skaber sammenhæng mellem arbejde og familieliv, integration af socialt udstødte. Rundt om i lokalsamfundene ser vi virksomheder, iværksættere, freelance-klynger, organisationer, borgere og kommuner gå sammen i helt nye fælleskaber i konstellationer og med midler, der ligger langt fra trepartens virkelighed.

Lad os udvide kredsen
Civilsamfundet og dets organisationer og de nye konstellationer er langt mere nytænkende og samlende af den simple grund, at fundamentet for løsningerne hviler på en bedre forståelse, både af problemet og af den kontekst, problemet skal ses i.

Som den brede institution, den er, og den kontekst, den bliver spillet ind i her i 2016, handler treparten ikke bare om arbejdsmarkedet, men egentlig om de generelle rammer for vores liv. I det lys kunne man ønske sig, at trepartsforhandlingerne i stedet var fire- eller fempartsforhandlinger, som de frivillige organisationer og eventuelt også kommunerne var en del af.

Tiden er løbet fra trepartsinstitutionerne, og udfordringerne er for komplekse til, at de alene kan finde løsninger. Lad os udvide kredsen og lave en fire- eller femkant, så vi kan få de civile organisationer ind som en ligeværdig part ved bordene.