Corona: Sundhedsministeren overvejer at afgive magtmiddel – men han kan hurtigt tage det tilbage

Regeringen overvejer at fjerne covid19 fra listen over samfundskritiske sygdomme, sagde Magnus Heunicke (S) på pressemøde mandag.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Det går så godt med at håndtere coronaen i Danmark, at sundhedsminister Magnus Heunicke nu vil overveje at lukke skuffen til nogle af de mest indgribende redskaber, regeringen hidtil har haft til at inddæmme smitten.

Det fremgik af dagens pressemøde i Statsministeriet om status på coronasituationen, hvor ministeren meddelte, at tiden måske snart er inde til at fjerne covid19 fra listen over såkaldt samfundskritiske sygdomme.

”Det er helt afgørende, at vi på den ene side er klar til at slå smitten ned med effektive målrettede tiltag, hvis den er til fare for samfundet. Men samtidig skal vi være klar til som regering at droppe tiltagene igen, så snart der ikke er grund til at videreføre dem. Derfor undersøger vi nu konkret muligheden for at nedklassificere covid19’s status som en samfundskritisk sygdom,” sagde Heunicke.

Ligeså farlig som før

Han understregede, at sygdommen er ligeså farlig og smitsom, som den hele tiden har været. Overvejelsen om at nedgradere den til ”kun” at være en såkaldt alment farlig sygdom skal derfor alene ses ”i lyset af vores store vaccinationstilslutning og vores stærke epidemiovervågning,” sagde sundhedsministeren.

Han vil nu rådføre sig med sundhedsmyndighederne og med eksterne eksperter, før han beslutter, om sygdommen fortsat skal ses som samfundskritisk eller ej.

Definitionen er helt afgørende for, hvilke magtmidler regeringen kan tage i brug for at inddæmme sygdommen, uden at den behøver tilladelse fra Folketinget eller sundhedsmyndighederne.

Det er nemlig kun, hvis en sygdom er defineret som samfundskritisk, at regeringen kan indføre eksempelvis forsamlingsforbud, forbud mod forsamlinger på bestemte steder, nationale forbud mod adgang til plejehjem og nationale nedlukninger af daginstitutioner og skoler med sygdommen som begrundelse.

Indgreb, som begrænser flere af de grundlæggende frihedsrettigheder, som befolkningen ellers normalt er sikret.

Kan få beføjelserne igen

Men selv om sundhedsministeren skulle ende med at beslutte, at covid19 ikke længere er samfundskritisk, kan han og regeringen i praksis hurtigt få adgang til skuffen med magtmidler igen.

Det er nemlig ifølge den gældende Epidemilov ministeren, der alene bestemmer, om sygdommen skal være på listen eller ej.

Læs også

Dog kan han ikke pludselig kategorisere en hvilken som helst sygdom som samfundskritisk og udstede forsamlingsforbud med henvisning til eksempelvis forkølelse. Sygdommen skal være på Sundhedsstyrelsens liste over alment farlige sygdomme, før ministeren kan ophæve den til en samfundskritisk sygdom.

Foreløbig er der ingen tegn på, at Sundhedsstyrelsen vil fjerne covid19 fra listen over alment farlige sygdomme. Dermed vil Magnus Heunicke hurtigt kunne opklassificere covid19 til en samfundskritisk sygdom igen, hvis coronapandemien eksempelvis pludselig kommer ud af kontrol i løbet af vinteren, og regeringen skønner det nødvendigt at tage de tunge magtmidler i brug.

Det kræver bare en ny bekendtgørelse, som skal offentliggøres i Lovtidende, før de træder i kraft. Tidsskriftet er i dag elektronisk, og ministeren vil derfor i praksis kunne genåbne skuffen til forsamlingsforbud og nedlukning ”i løbet af få dage,” siger professor i offentlig ret ved Syddansk Universitet, Bent Ole Gram Mortensen.

Frederiksen forventer ikke nationale nedlukninger

Ved pressemødet mandag var et af hovedbudskaberne fra statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen og sundhedsmyndighederne bestemt ikke forventer flere nationale coronanedlukninger i Danmark.

”Vi har den klare forventning, at vi kan undgå store, nationale nedlukninger i fremtiden. Ganske enkelt fordi vi nu har supervåbnet over dem alle, nemlig vaccinerne,” sagde Mette Frederiksen.

Det andet hovedbudskab fra både statsministeren, sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm var, at flere skal lade sig vaccinere.

Magnus Heunicke oplyste, at den danske stat netop har aftalt med Bavarian Nordic, at biotekvirksomheden får 800 millioner kroner i støtte til at udvikle deres nye coronavaccine, som forventes færdiggodkendt i starten af 2022.

Staten får minimum halvdelen af støttebeløbet tilbage i vacciner, hvis den bliver færdiggodkendt, oplyser Heunicke.

"Der er ikke noget at komme efter"

Over fire millioner danskere - cirka 70 procent - er færdigvaccinerede, men med en mere smitsom deltavariant er det vigtigt, at endnu flere tager imod en vaccine, var den utvetydige melding.

”I skal tage vaccinationen for jeres egen skyld, for I kan selv blive meget syge. Du skal også tænke på resten af bydelen og kvarteret, på din familie og dine venner. Du kan bringe smitten ind. Du kan gøre dem rigtig syge. Vi har alle sammen et ansvar,” sagde Søren Brostrøm.

Især i bydele med tæt byggeri, alment boligbyggeri og mange beboere med minoritetsbaggrund er der forholdsvis få, der har taget imod tilbuddet om vaccine i forhold til resten af landet, oplyste han.

Søren Brostrøm argumenterede for, at man skal overhøre myter om mærkelige bivirkninger og i stedet lytte til sundhedsmyndighederne.

”De her vacciner er noget af det mest sikre, jeg har set. Så der er ikke noget at komme efter. Tag vaccinerne,” sagde Brostrøm.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Søren Brostrøm

Seniorrådgiver, WHO's generaldirektør
cand.med. (Københavns Uni. 1995), speciallæge i gynækologi/obsetrik, ph.d. (Københavns Uni. 2003), MPA (CBS 2011)

0:000:00