Sundhedsøkonomer strides om prioriterings-diskussion

De problematiserer jo selv de CBA-brøkerne, men det står et godt stykke inde i den rapport, der danner baggrund for listen med de ti tiltag. Her er det forfatternes ansvar at sikre, at vigtige forhold bliver formidlet med.

Mette Wier
Direktør, AKF

Landets to mest fremtrædende sundhedsøkonomer er gået i kødet på hinanden. Indtil videre dog kun på skrift i Altinget.

Det sker efter, at professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen sammen med professor Mickael Bech fra SDU og forskningsleder Karsten Vrangbæk fra AKF for Copenhagen Consensus Center forleden afleverede en analyse af udfordringerne i fremtidens sundhedsvæsen.

Sammen med rapporten lavede de også en cost-benefit-analyse, der fremhæver ti sundhedstiltag, der skal sikre mere sundhed for pengene.

Ifølge Copenhagen Consensus Center, der ledes af Bjørn Lomborg, har man bedt de tre fagfolk lave analysen for at hjælpe borgere og politikere til at prioritere midlerne i sundhedsvæsnet.

Brænder platformen?
Men i et debatindlæg til Altinget (se indlægget i linkboks) går professor i sundhedsøkonomi og direktør i DSI Jes Søgaard i rette med eksperternes udsagn om, at sundhedsvæsnets økonomi står på en brændende platform.

Han skyder også på de tre eksperters brug - og kvaliteten af - cost-benefit-analyserne.

"Den brændende platform er som sundhedsøkonomisk fænomen stærkt overdrevet. De danske sundhedsudgifter er bestemt ikke høje i international sammenhæng, og om end de er vokset noget de sidste 10 år, så brænder platformen ikke - i hvert ikke i økonomisk henseende", skriver Jes Søgaard i indlægget.

Han understreger, at han mener, at de enkelte tiltag, der nævnes i cost-benefit-analysen er fornuftige.

Men de kan ikke bruges i en prioriteringsdiskussion sat op i en costbenefit-analyse, slår han fast i sit indlæg, hvor han med i en glimt i øjet skriver, at han nu risikerer at blive sammenlignet med en struds, fordi han ikke deler de tre forfatteres vurdering af de fremtidige finansieringsproblemer.

Tvivler på udregninger
Hans mest markante kritik er dog rettet mod selve cost-benefit-analyserne af de forskellige tiltag.

Ud for hvert tiltag er der angivet, hvor mange gange samfundet får pengene tilbage, for hver krone der investeres i tiltaget. Måden som tilbagebetalings-graderne er udregnet på, holder ikke mener han.

"Forebyggende helbredssamtaler fulgt op af en lang sundhedssamtale med din egen læge er topscorer med en CBA-brøk på 1:26. Det vil sige, at pengene kommer 26 fold tilbage! Selv min farfar, som var bonde, ville være imponeret," skriver Jes Søggard.

Han peger på, at en række tidligere undersøgelser af effekten af helbredsundersøgelser er udgiftsneutralt for sundhedsvæsnet eller slet ikke har nogen økonomisk gevinst.

Han mener slet ikke, at brugen af cost-benefit analyser er velegnede til prioriteringsdiskussionen.

"Hvordan skaber vi mest sundhed for pengene? Hvad er det, vi vil med dansk sundhedsvæsen? Det tror jeg ikke, vi kan finde svaret på ved cost-benefit analyser. Det er heller ikke nødvendigvis så mange operationer som muligt," skriver Jes Søgaard.

Foreholdt Jes Søgaards kritik har de tre eksperter, med Kjeld Møller Pedersen i spidsen, kommet med et modsvar (se linkboks).

Afviser ubegrundet sortsyn
I forhold til om økonomien i sundhedsvæsnet vitterligt står på en brændende platform eller ej, peger de tre forfattere på, at vismændene i 2009 og velfærdskommissionen i 2006 har sat fokus på de fremtidige problemer med at skaffe tilstrækkeligt med midler til sundhedsvæsnet.

"Hertil er kun at notere, at vi her er uenige ud fra en overordnet samfundsøkonomisk synsvinkel. Den demografiske udfordring forsvinder for os at se ikke ved nok så mange besværgelser og optimisme," skriver de tre eksperter i deres svar.

De afviser også kritikken af cost-benefit-analyserne. De peger på, at de i rapporten understreger, at man skal tage beregningen af gevinsterne med en gran salt.

"Man skal være endog meget forsigtig med tolkningen af cost-benefit-brøker, og vi forklarer faktisk, hvad man kan konkludere og især ikke konkluder ud fra brøken - nemlig ikke ret meget!", skriver de tre.

Afviser også selv metode
Kritikken af valget af cost-benefit-analyser i en prioriteringsdebat, mener de også er grundløs. De er nemlige enige med Jes Søgaard i, at cost-benefit ikke skal bruges til det.

"Intet sted anbefaler vi cost-benefit-analyser som fremtidigt prioriteringsredskab, men anvender dem alene i rapporten fordi, der er logikken i Copenhagen Consensus-modellen og nærlæser man teksten, vil man tydelig se forbehold," skriver de tre eksperter.

Økonomiprofessor og direktør i AKF Mette Wier, der var formand for Forebyggelseskommissionen, mener, at det er naturligt, at Copenhagen Consensus-rapporten bliver kritiseret for brugen af CBA (cost-benefit-analyser). 

Problemet er, at de i høj grad profilerer sig på de beregnede tilbagebetalings-potentialer i de enkelte tiltag. Som forskere lægger de samtidig afstand til udregningsmetoden et sted i baggrunds-rapporten, men det drukner helt i helheden, mener hun.
 
"De problematiserer jo selv de CBA-brøkerne, men det står et godt stykke inde i den rapport, der danner baggrund for listen med de ti tiltag. Her er det forfatternes ansvar at sikre, at vigtige forhold bliver formidlet med," siger Mette Wier.

Wier: Politikere kan lære af uenighed
I forhold til diskussionen om hvorvidt sundhedsvæsnet står på en brændende platform, der mener hun, at det stigende antal ældre og kronikere driver udgifterne opad. Men det er i endnu højere grad den konstante vækst i nye og stadig dyrere behandlingsformer, der truer økonomien," siger Mette Wier.

Hun mener, at sundhedsøkonomiernes diskussion alligevel kan være lærerig for de politikere, der har ansvaret for sundhedsvæsnet.
 
Hun peger på, at der ikke findes én rigtig måde at lave cost-benefit analyser på, fordi udgifter og gevinster kan opgøres på mange forskellige måder. Og en hvilken som helst beregning hviler på antagelser, der kan diskutteres.

"Politikerne må se i øjnene, at man ikke bare kan sparke prioriteringsopgaven over til økonomerne. De kan hjælpe med, at beslutningerne tages på et lidt mere oplyst grundlag. Men man vil aldrig kunne få klare svar på, hvordan pengene i sundhedsvæsnet skal prioriteres," siger Mette Wier.