Dag for dag: Her er det vigtigste fra Instrukskommissionens afhøringer

OVERBLIK: Instrukskommissionen har indledt afhøringer i sagen om tidligere udlændingeminister Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks. Få overblik over, hvad der er kommet frem. 

Torsdag 14. maj indledte den såkaldte Instrukskommission sine afhøringer i sagen om tidligere udlændingeminister Inger Støjbergs (V) instruks om at adskille alle asylsøgende par, hvis den ene var under 18 år.

Ombudsmanden konkluderede i foråret 2017, at instruksen var ulovlig. Den var i strid med både dansk ret og internationale konventioner som FN's børnekonvention.

Nu skal Instrukskommissionen helt til bunds i sagen. Den skal klarlægge, hvad der præcist er foregået op til og efter Inger Støjbergs instruks blev sendt ud 10. februar 2016. Derudover skal Kommissionen undersøge, om Folketingets Ombudsmand og Folketinget er blevet oplyst tilstrækkeligt i sagen.

Kommissionen skal herefter vurdere, om der er grundlag for at rejse sager mod involverede parter. Det er efterfølgende op til Folketinget at beslutte, om der skal ske et retsligt efterspil. 

I yderste konsekvens kan det betyde, at Inger Støjberg ender i en rigsretssag. Det er kun sket fem gange i danmarkshistorien, at en dansk politiker er endt for Rigsretten.

Herunder kan du få overblik over det vigtigste, der indtil nu er kommet frem under afhøringerne.

Dag 1, torsdag 14. maj:

De vidnede:

  • Kasper Højvang Kyed, direktør for Styrelsen for International Rekruttering og Integration
  • Andreas Højmark Søndergaard, tidligere ministersekretær i Udlændinge- og Integrationsministeriet
  • Sofie Odgaard, tidligere ministersekretær i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det kom frem:

På kommissionens første dag kom en række mails frem, der hidtil har været ukendt af offentligheden.

Heriblandt en intern mail fra Udlændingestyrelsen, der er sendt af en ukendt afsender 10. februar 2016 klokken 14.26.

Det er omkring samme tidspunkt, Støjberg udsender pressemeddelelsen med den omstridte instruks.

I mailen redegør den ukendte afsender for, hvad der er foregået på et møde for Støjbergs chefer samme dag. I mailen fremgår det, at daværende afdelingschef i ministeriet Lykke Sørensen havde advaret mod, at adskillelsen risikerede at bryde FN's børnekonvention. Det fik ifølge mailen Inger Støjberg til at udtale:

"Den risiko tager jeg gerne!"

Efterfølgende blev der fremlagt mails, som viste, hvordan embedsfolk dagen før udsendelsen af pressemeddelelsen havde forsøgt at finde en ”kattelem” i udformningen af pressemeddelelsen. Det skulle gøre det muligt at undtage visse par fra adskillelse.

Inger Støjberg skulle efter sigende have afvist alle forslag.

Det kom også frem, at Statsministeriet fik besked om, at instruksen muligvis var på kant med konventionerne.

I marts 2016 var daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) indkaldt til en forespørgselsdebat om barnebrude i Folketinget. I forberedelsen til debatten bidrog Udlændingeministeriet. Efterfølgende sendte daværende departementsråd i Statsministeriet Tanja Franck følgende mail til daværende departementschef i Statsministeriet Christian Kettel Thomsen:

"Tænker at indholdet er fint. Men vi skal nok skrive noget igennem, da man ikke helt kan høre det komme ud af STM’s (statsminister Lars Løkke Rasmussen, red.) mund. Men nok vigtigt, at han får at vide, at UIBM’n (integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg, red.) har meldt hårdere ud end juraen kan holde til."

Dag 2, fredag 15. maj:

De vidnede: 

  • Henrik Grunnet, forhenværende direktør i Udlændingestyrelsen
  • Frank Bundgaard, afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det kom frem: 
På kommissionens andendag var tidligere direktør i Udlændingestyrelsen Henrik Grunnet indkaldt som vidne.

Ved flere lejligheder har Inger Støjberg forklaret, at det blev gjort klart over for Udlændingestyrelsen, at der skulle kunne gøres undtagelser til instruksen om adskillelse af asylpar. 

Men det afviste Henrik Grunnet i sin vidneforklaring. Der blev ikke gjort klart, at der skulle gøres undtagelser. Tværtimod havde Grunnet fået indtryk af, at ministeren havde afvist sine embedsfolks forslag til forbehold i pressemeddelelsen. 

Dag 3, mandag 18. maj:

De vidnede: 

  • Lykke Sørensen, tidligere afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det kom frem: 
På tredjedagen afgav forhenværende afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Lykke Sørensen vidneforklaring. 

Her forklarede Lykke Sørensen, hvordan hun i utvetydige vendinger havde advaret Inger Støjberg om, at det ville være ulovligt, hvis ministeren fastholdt at adskille alle asylpar uden undtagelse. Advarslerne blev givet på det omdiskuterede møde for Støjbergs topchefer 10. februar.

"Jeg var påvirket. Det er ikke hver dag, en afdelingschef skal sidde med mange mennesker til stede og sige til ministeren, at hun kan sige, hvad hun vil, og skrive hvad hun vil, men danske myndigheder skal overholde reglerne," sagde Lykke Sørensen i sin vidneforklaring, skriver Ritzau ifølge Information.

Dag 4, onsdag 20. maj:

De vidnede:

  • Uffe Toudal Pedersen, tidlgiere departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Det kom frem:
På Instrukskommissionens fjerde afhøringsdag var det forhenværende departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Uffe Toudal Pedersens tur til at afgive forklaring.

Her fortalte den tidligere departementschef, at han personligt godkende den omstridte pressemeddelelse i 2016, hvor Inger Støjberg lovede at adskille alle unge asylpar i Danmark – også selv om han godt vidste, det ville være ulovligt at gøre det.

Uffe Toudal Pedersen forklarede samtidig, at han dengang godkendte at udsende pressemeddelelsen uden kattelem, men at han samtidig gjorde det klart over for ministeren, at der ville blive gjort undtagelser.

"Jeg sagde også [til Støjberg, red], at du skal vide, at vi administrerer ikke ulovligt. Uanset, hvad du skriver, så vil vi administrere med undtagelser," forklarede Uffe Toudal i retten.

Uffe Toudal Pedersen forklarede også, at der ikke burde kunne herske tvivl i Udlændingestyrelsen om, at der fortsat skulle kunne gøres undtagelser, og at pressemeddelelsen dermed ikke skulle tages bogstavligt.

Læs mere her.

Dag 5, søndag 24. maj:

De vidnede: 

  • Inger Støjberg, tidligere udlændinge-, integrations- og boligminister.

Det kom frem: 
Søndag indledte Instrukskommissionen sine afhøringer af sagens hovedperson, tidligere udlændingeminister Inger Støjberg.

Her blev et hidtil ukendt internt ministernotat Inger Støjbergs vigtigste forsvarsvåben.

Notatet, som Inger Støjberg godkendte 9. februar 2016 – dagen før hun udsendte den omstridte pressemeddelelse – indeholder nemlig i modsætning til pressemeddelelsen en undtagelsesbestemmelse om, at der kunne ske en individuel vurdering af de unge asylpars sager.

Dermed blev det ifølge Inger Støjberg indadtil slået fast, at der kunne ske undtagelser fra instruksen i pressemeddelelsen.  

"Jeg godkender ministernotatet 9. februar. Det er ret afgørende af mange grunde. Der kan man både se, hvad der er blevet gjort, og hvad der skal gøres. Og hvordan den nye ordning skal administreres,” lød det søndag fra den tidligere minister.

I retten blev Støjberg blandt andet spurgt ind til, hvordan hun ville forklare, at der er opstået mange misforståelser i forløbet.

Til det svarede den tidligere minister: 

"Det kan jeg simpelthen ikke sige. Jeg godkender det her notat og godkender dermed, at det kan være individuelt vurderet."

DE SKAL VIDNE 
I alt har Instrukskommissionen indkaldt 29 personer som vidner. Oprindeligt var 28 indkaldt. Siden afhøringerne begyndte, har Instrukskommissionen valgt også at indkalde forhenværende justitsminister Søren Pind. Han skal vidne den 19. juni. 

Mandag den 25. maj fortsætter afhøringen af Inger Støjberg.

Se faktaboks for fuld liste over kommende vidner.

Forrige artikel Coronakrise sætter Grønlands økonomi yderligere under pres Coronakrise sætter Grønlands økonomi yderligere under pres Næste artikel Ugen i dansk politik: Tidligere folketingsmedlem lancerer nyt parti Ugen i dansk politik: Tidligere folketingsmedlem lancerer nyt parti
EU-ønske om mindsteløn vokser efter corona

EU-ønske om mindsteløn vokser efter corona

ANALYSE: Den corona-relaterede stigende arbejdsløshed og økonomiske krise i Europa vil give mere – ikke mindre – social- og beskæftigelsespolitik fra EU, tegner det til.