Køb abonnement
Annonce

Hjemsendt afdelingschef fra Instrukssagen er tilbage på jobbet

Line Skytte Mørk Hansen er tilbage på sit arbejde i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Line Skytte Mørk Hansen er tilbage på sit arbejde i Udlændinge- og Integrationsministeriet.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
8. juni 2021 kl. 13.09

Tilbage i december 2020 blev afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen midlertidigt fritaget for tjeneste i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det skyldtes den første delberetning fra Instrukskommissionen om adskillelse af unge asylsøgende par uden mulighed for undtagelser.

Nu er hjemsendelsen ophørt.

Årsagen er, at man forventer, at rigsretssagen mod tidligere udlændingeminister Inger Støjberg vil tage stilling til forhold, der er beskrevet i kommissionens beretning. Derfor har både Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet besluttet, at eventuelle disciplinære forløb afventer Rigsrettens dom.

“Det blev på den baggrund besluttet, at den hjemsendte medarbejder pr. 20. maj 2021 kunne genindtræde i tjeneste i en nærmere afgrænset opgaveportefølje frem til, at der er taget endelig stilling til et eventuelt videre disciplinært forløb på baggrund af Rigsretssagens afslutning,” skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en mail til Altinget.

“Beslutningen om, at medarbejderen genindtræder i tjeneste, betyder ikke, at der er taget stilling til det eventuelle videre disciplinære forløb, der måtte følge på baggrund af Rigsrettens afslutning, når denne foreligger,” lyder det videre.

I den sidste delberetning fra april 2021 vurderer Instrukskommissionen, at i alt fem embedsmænd kan drages til ansvar for deres rolle i instrukssagen. Men det anbefales samtidig, at eventuelle disciplinære forløb mod de fem embedsfolk først indledes, når der er faldet dom over Støjberg.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026