Instrukskommissionen vurderer: Fem embedsmænd kan stilles til ansvar

Ledende medarbejdere i både daværende minister Inger Støjbergs departement og i Udlændingestyrelsen har tilsidesat deres pligter som embedsmænd så groft, at de kan drages til ansvar i sagen om adskillelse af asylsøgende par. Det vurderer Instrukskommissionen. Nuværende departementschef får kritik.

Afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, Line Skytte Mørk Hansen, ankommer til afhøring i Instrukskommissionen ved Retten på Frederiksberg i september 2020. Hun og fire andre embedsfolk kan drages til ansvar i sagen om den ulovlige instruks, vurderer kommissionen.
Afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, Line Skytte Mørk Hansen, ankommer til afhøring i Instrukskommissionen ved Retten på Frederiksberg i september 2020. Hun og fire andre embedsfolk kan drages til ansvar i sagen om den ulovlige instruks, vurderer kommissionen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Tre højtstående embedsmænd i det daværende Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium samt to daværende chefer i Udlændingestyrelsen kan stilles til ansvar i sagen om adskillelse af asylpar.

Det konkluderer Instrukskommissionen i sin sidste beretning om sagen, der allerede har ført til, at tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg skal for Rigsretten.

I den anden og sidste delberetning er det ikke ministeren, men en række centrale embedsfolk og disses ansvar, der er i søgelyset. Og kommissionen vurderer, at to daværende afdelingschefer i departementet, Line Skytte og Lykke Sørensen, samt kontorchef Jesper Gori, kan drages til ansvar for at have svigtet deres pligter som embedsmænd.

Det samme gælder daværende vicedirektør i Udlændingestyrelsen, Lene Vejrum, og kontorchef samme sted, Ditte Kruse Dankert.

Kommissionen tager ikke stilling til, om det offentlige bør drage embedsfolkene til ansvar, eller hvilke konkrete konsekvenser sagen bør have for de enkelte.

Hvis sagen skal have disciplinære konsekvenser for de fem embedsmænd, bør det først ske, efter der er afsagt dom i rigsretssagen, der indledes til september, vurderer kommissionen. En disciplinærsag for tjenestemænd kan i teorien ende med alt fra en advarsel, en irettesættelse eller en bøde til forflyttelse, degradering eller fyring.

Tre hovedpersoner kan ikke bedømmes
Kommissionen kan ikke give sin vurdering af følgende tre hovedpersoner, som ikke længere arbejder i staten:

Daværende departementschef Uffe Toudal, som er pensioneret, tidligere direktør i udlændingestyrelsen Henrik Grunnet, som nu arbejder som advokat, og Støjbergs daværende særlige rådgiver Mark Thorsen, som nu arbejder i Frederiksberg Kommune.

Deltog aktivt i ulovlig instruks
Et centralt punkt i sagen er den pressemeddelelse, Inger Støjberg udsendte 10. marts 2016, hvori hun meddelte, at alle asylsøgende par, hvor mindst den ene var mindreårig, skulle adskilles uden undtagelse.

Da meddelelsen ifølge kommissionen var klart ulovlig, havde de tre embedsmænd, Line Skytte Mørk Hansen, Lykke Sørensen og Jesper Gori en pligt til at handle i forbindelse med udsendelsen af pressemeddelelsen, altså at forsøge at stoppe den ulovlige instruks.

I stedet gjorde afdelingschef Line Skytte ifølge kommissionen nærmest det modsatte, da hun deltog "aktivt i at instruere Udlændingestyrelsen i at iværksætte en administration på baggrund af en undtagelsesfri ordning, som hun må have indset var ulovlig".

"Hun burde i stedet have advaret sin overordnede, have sagt klart fra og søgt at forhindre, at den klart ulovlige beslutning, som var udtrykt i pressemeddelelsen, blev efterlevet," skriver kommissionen og bemærker, at Line Skytte Mørk Hansen heller ikke i perioden efter udsendelsen af pressemeddelelsen "gjorde nogen bestræbelser for at få bragt den ulovlige tilstand til ophør, idet hun omvendt fortsat deltog aktivt i at fastholde instruksen over for Udlændingestyrelsen".

Line Skytte Mørk Hansen har dermed "handlet i strid med de pligter, der gælder for embedsværket", og da tilsidesættelsen af de tjenstlige pligter "er af en betydelig grovhed", er der grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar, konkluderer kommissionen.

Fakta

Læs beretningen

Find hele sidste del af Instrukskommissionens beretning, bind 6 om embedsmændenes ansvar, her.

 

Kan stilles til ansvar trods advarsel
Daværende afdelingschef i ministeriet, Lykke Sørensen, er efter afhøringerne i kommissionen blevet kendt som den embedsmand, der måske mest klart og tydeligt advarede Inger Støjberg om, at hendes ønske om at adskille alle asylparrene uden individuelle hensyn ville være ulovligt at gennemføre.

Det taler til Lykke Sørensens fordel, skriver kommissionen. Men alligevel har hun samlet set forsømt sine pligter i en sådan grad, at hun kan stilles til ansvar, lyder konklusionen.

Lykke Sørensen forholdt sig "i alt væsentligt (...) passivt i perioden fra den 10. februar 2016 til primo marts 2016, hvor størstedelen af
parrene blev adskilt", og heller ikke bagefter gjorde hun "fornødne tiltag for at bringe den ulovlige tilstand til ophør", skriver kommissionen.

Kontorcher Jesper Gori kan ikke drages til ansvar i denne del af sagen, vurderer kommissionen. Blandt andet fordi han flere gange advarede om, at instruksen ville være ulovlig uden undtagelser, og fordi hans overordnede, Lykke Sørensen, "betryggede ham i, at de havde gjort det fornødne for at sikre en lovlig administration".

Bidrog til urigtige oplysninger
Til gengæld vurderer kommissionen, at både Gori og Sørensen kan søges draget til ansvar for at have tilsidesat deres sandhedspligt.

Det har de blandt andet gjort ved at have deltaget i udformningen af de urigtige oplysninger til Folketinget om indkvarteringsordningen og ved enten at have deltaget direkte i at give "en urigtig og vildledende beskrivelse af hændelsesforløbet" til ombudsmanden - eller ved ikke at have gjort nok for at forhindre det.

Chefer i styrelse fulgte ulovlig instruks
I Udlændingestyrelsen var det ud over den daværende direktør, Henrik Grunnet, vicedirektør Lene Linnea Vejrum og kontorchef Ditte Kruse Dankert, der blev sat til at føre instruksen ud i livet.

Da instruksen var klart ulovlig, havde de to kvinder pligt til at advare, sige fra, undlade at følge ordren og til at søge den ulovlige tilstand bragt til ophør, som det hedder. Men det gjorde de i helt utilstrækkeligt omfang, konkluderer kommissionen.

"Kommissionen har lagt til grund, at hverken Lene Linnea Vejrum eller Ditte
Kruse Dankert advarede deres overordnede eller sagde klart fra over for den
klart ulovlige instruks af 10. februar 2016. I stedet iværksatte de på baggrund
af instruksen en ulovlig administration, der indebar intensive indgreb i en
sårbar persongruppes grundlæggende rettigheder og ligeledes indebar en risiko for, at adskillelserne kunne medføre alvorlige skadevirkninger for de
berørte personer. De undlod desuden begge også efterfølgende at bringe den
ulovlige tilstand til ophør," står der i beretningen.

Der er grundlag for at drage begge embedsmænd til ansvar, vurderer kommissionen.

Disse embedsfolk går fri
For en række andre embedsmænd har kommissionen vurderet deres ansvar og konkluderer, at der ikke grundlag for videre skridt. Det gælder:

Departementschef Christian Hesthaven, som overtog topjobbet i ministeriet efter Uffe Toudal Pedersen, kontorchef Anette Görtz og kontorchef Jonas From Soelberg fra Udlændingeministeriet samt tidligere direktør Tanja Franck, og vicedirektør Anni Fode fra Udlændingestyrelsen. 

Kritik af nuværende departementschef
Dog er der alvorlig kritik af den nuværende departementschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet, Christian Hesthaven.

Han burde lidt forsimplet sagt have gjort mere for at sikre sig, at Støjbergs svar på to spørgsmål fra Folketinget blev korrekte og fyldestgørende, vurderer kommissionen.

Ved en samtale med afdelingschef Lykke Sørensen har det været beskrevet, at han bevidst stoppede hende, da hun ville gøre ham opmærksom på, at en bestemt mail kunne være relevant at inddrage i besvarelsen til Folketinget.

Derfor vurderer kommissionen, at der "kan rejses kritik af Christian Hesthaven som følge af, at han bevidst ”lukkede ned” for Lykke Sørensen i et tilfælde, hvor han i
hvert fald burde have været klar over, at Lykke Sørensen var i besiddelse af
oplysninger, som hun mente var relevante at viderebringe til ham".

Departementschefen må have været klar over, at der herved var en risiko for, at Folketinget modtog urigtige eller ufyldestgørende svar på folketingsspørgsmål i
en væsentlig sag, skriver kommissionen.

Christian Hesthaven har herved "tilsidesat sine tjenstlige pligter, og tilsidesættelsen må tilregnes ham som groft uagtsom," lyder bedømmelsen.

Betydeligt skøn
Kommissionen understreger, at der indgår et betydeligt skøn i vurderingen af, om en embedsmand har forsømt sine pligter i en sådan grad, at det giver grundlag for en disciplinærsag.

Find hele beretningen fra Instrukskommissionen her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Hesthaven

Direktør, Nævnenes Hus
cand.jur. (Aarhus Uni. 2002)

Ditte Kruse Dankert

Kontorchef, Udlændingestyrelsen

Henrik Grunnet

Advokat hos Civitas Advokater, fhv. direktør, Udlændingestyrelsen (2006-16)
cand.jur. (Københavns Uni. 1987)

0:000:00