Debat

Jurist: Vermunds forslag om at afskaffe racismeparagraf er et angreb på danske værdier

DEBAT: Nye Borgerliges forslag om at fjerne racismeparagraffen vil give frit spil til en fremmedfjendsk debat og racistiske ytringer. Vi skal med historien in mente holde fast i paragraffens beskyttelse af minoriteter, skriver Petar Socevic.

En afskaffelse af racismeparagraffen risikerer at danne grobund for en unødvendig polarisering, skriver Petar Socevic.
En afskaffelse af racismeparagraffen risikerer at danne grobund for en unødvendig polarisering, skriver Petar Socevic.Foto: Privatfoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Petar Socevic
Jurist og politisk partileder, Danmark for Alle

Nye Borgerliges forslag, B51, om at afskaffe straffelovens paragraf 266b ville de facto lovliggøre racistiske ytringer og give de højreekstreme frit spil til at fremsætte racistiske ytringer mod minoriteterne i vores land.

Bestemmelsens indhold sikrer strafbarhed for i offentlig sammenhæng at true, forhåne eller nedværdige andre på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.

Det ville derfor være et tilbageslag af dimensioner at begive sig ned ad den sti, som Nye Borgerlige skitserer med deres forslag, eftersom at bestemmelsens eksistensgrundlag og formål har stor betydning for vores samfund, hvor benyttelse af hadefulde ytringer og forfølgelse af minoriteter aldrig må blive hverdag.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Eksempelvis har også Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, på sociale medier opfordret til afskaffelse af racismeparagraffen.

En afskaffelse af bestemmelsen ville således risikere at danne grobund for en unødvendig polarisering, eftersom at det ville lovliggøre et uset katalog af nedsættende udtalelser baseret på etnisk oprindelse eller tro.

Bestemmelsens eksistensgrundlag og formål har stor betydning for vores samfund, hvor benyttelse af hadefulde ytringer og forfølgelse af minoriteter aldrig må blive hverdag

Petar Socevic
Jurist og politisk partileder, Danmark for Alle

Historisk og samfundsmæssig betydning
For at forstå væsentligheden af racismeparagraffen er det vigtigt at fremhæve bestemmelsens både samfundsmæssige og historiske betydning.

Racismeparagraffen blev indført i 1939 som led i beskyttelsen af danske jøder, og bestemmelsens samfundsmæssige formål kan derfor også betegnes som en beskyttelse imod retorisk forfølgelse af blandt andre etniske mindretal, men også som led i at afværge hadtale og diskrimination.

Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at Nye Borgerlige netop nu finder grund til at afskaffe bestemmelsen. I den seneste tid har vi danskere været vidner til både antisemitisk og islamofobisk opførsel – herunder hærværk imod en jødisk gravplads i Randers og Rasmus Paludans koranafbrændinger og nedsættende ytringer om afrikanere.

Eksemplarisk præcedens eller retorisk glidebane
I de to førstnævnte eksempler sker forfølgelsen som led i forfølgelsen af en gruppe mennesker på baggrund af deres tro. Ved sidstnævnte sag blev straffelovens paragraf 266b netop fundet relevant ved Retten i Glostrup.

Således blev der statueret et vigtigt eksempel på vores retssamfunds modstand mod racistiske ytringer, som ikke var blevet kriminaliseret, såfremt straffelovens paragraf 266b ikke havde eksisteret.

Dermed dannes præcedens i forhold til den fremtidige retstilstand, hvilket forhøjer sandsynligheden for en reducering af brugen af fremmedfjendsk og diskriminerende retorik. 

Såfremt en afskaffelse af racismeparagraffen blev en realitet, ville det derfor ikke alene være ubehageligt at skulle være vidne til hadefulde ytringer, når det kommer til menneskers religiøse overbevisning, etniske oprindelse eller seksuelle observans. Det ville også være en retorisk glidebane, som ville kunne udvikles i negativ retning. 

Bestemmelsens beskyttelse må under alle omstændigheder kunne betragtes kriminalpræventivt forstået på den måde, at individer, som ønsker at ytre sig ved brug af et diskriminerende ordvalg, muligvis vil afstå fra at gøre det, før disse ytringer bliver udbragt i "en videre kreds", som det hedder sig af bestemmelsens ordlyd – altså til offentligheden.

Præventivt perspektiv
Kriminalprævention kan opdeles i individualprævention, som tager sigte på at forebygge yderligere kriminalitet hos det enkelte individ eller en specifik gruppe, imens social kriminalprævention ved blandt andet oplysning og uddannelse skal medføre en given ønskværdig udvikling i samfundet.

I eksempelvis Paludans – formodentligt individualpræventive – tilfælde kan en dom få ham til at afstå fra yderligere nedsættende og diskriminerende kommentarer om afrikanere, imens en frifindelse kunne risikere at fremstå som en juridisk "blåstempling" af Paludans talehandling.

I socialt kriminalpræventivt øjemed kan dommen og dermed benyttelsen af racismeparagraffens anvendelsesområde være med til at "uddanne" resten af den gruppe, som vil kunne finde på at benytte sig af lignende nedsættende udtalelser, og dermed få dem til at afstå handlingen.

I forlængelse af ovenstående kan vi tage fat i straffelovens kriminalisering af tyveri. Det betyder ikke, at der hver dag skal afsiges uanede mængder domme med udgangspunkt i straffelovens paragraf 276 for, at den skal finde berettigelse.

Retorik og straf er afgørende
Alene kriminaliseringen af at stjæle vil få flere individer til at afstå fra at udøve denne lovovertrædelse, eftersom at det vil medføre en straf.

Modstandere af racismeparagraffen vil så kunne tale til disse tyves indre kompas, afkriminalisere bestemmelsen, bede dem gøre det rigtige og blive lovlydige, således at tyvene kan indgå i vores samfund på lige vilkår med os andre. Men ville det få dem til at stoppe?

En negligering af racismeparagraffens indflydelse på minoritetsbeskyttelsen ville altså kunne forstærke en negativ tendens i vores samfund, så retorikken bliver mere yderligtgående. 

Det kan blive en væsentlig udfordring for minoriteter i vores land, da samfundsudviklingen i høj grad er betinget af den retorik og kommunikation, der benyttes.

Retorik skaber både fællesskab og polarisering
Den retorik, som benyttes i alle offentlige sammenhænge, har en indvirkning på både individers og gruppers handlemønstre forstået på den måde, at minoritet og majoritet taler sig længere væk fra hinanden – i stedet for at samles om at løse samfundsmæssige udfordringer.

Bestemmelsen har altså en funktion, som går langt ud over dens ordlyd. Dermed er der ikke alene tale om en kriminalisering af racistiske ytringer, men også et værn imod forfølgelse af etniske, religiøse og seksuelle mindretal.

Minoriteter kan dermed opleve at nedgørelsen af disse bliver værre, eftersom at der ikke længere vil foreligge en juridisk grænse. 

Der findes også tilfælde hvor bestemmelsen har fundet anvendelighed i 00'erne. Ikke alene i præventiv henseende, men også som led i at bevare – eller rettere tilbageføre – den samfundsmæssige og politiske debat til et sted, hvor menneskers etniske eller nationale oprindelse, tro eller seksuelle orientering, hudfarve eller race ikke bliver del af en dagsorden, hvor nedgørelse af minoriteter bliver hverdag.

Sikring mod fremmedfjendsk debat
I 2016 blev Mogens Camre eksempelvis dømt for racisme i Østre Landsret, og nuværende folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF) blev i 2003 idømt 14 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens paragraf 266b. I begge tilfælde som følge af nedgørelse af mennesker på baggrund af deres religiøse overbevisning.

Racismeparagraffen er således med til at afholde både den politiske og samfundsmæssige debat fra at blive mere yderligtgående og fremmedfjendsk.

Ikke kun baseret på en historisk kontekst, men også i en kontekst, der skal få alle borgere til at føle sig ligeværdige med dem, der tilhører majoriteten i samfundet.

Vores nations storhed måles ved vores behandling af etniske, religiøse og seksuelle mindretal. Friheden i Danmark er baseret på friheden til at være den, som man er.

Det skal vi holde fast i, og derfor skal vi også holde fast i den beskyttelse, som racismeparagraffen yder. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Petar Socevic

Kandidat til Europaparlamentet, Alternativet
Cand.jur. (Københavns Uni. 2017)

0:000:00