Dansk Erhverv: Vi skal stoppe bogstavlegen og løfte de ungdomsuddannelser, vi ved virker

For tiden leger vi ekstra meget med bogstaver i ungdomsuddannelserne. En leg, der på ingen måde er fremmed for os i uddannelsesverdenen, men som få uden for denne verden forstår.

Den aktuelle bogstavleg er præget af samtaler om børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes gryderet. Hf, eux, gf1, hhx og den kommunale 10. klasse har været nævnt som ingredienser i denne ret, men også adgangen til – og indretningen af – STX inddrages.

De stærke får fortsat 10. klasse på efterskole, inden de skal i gang med uddannelse, mens de svagere må starte direkte efter 9. klasse.

Claus Rosenkrands Olsen
Uddannelseschef, Dansk Erhverv

Nogle taler også om en hfx, mens andre er optaget af, at vi skal have en norsk model i Danmark, uden at det dog står lysende klart, hvad det så betyder udover et længere forløb for nogle unge og et kortere for andre.

Fællesnævneren hos alle lader til at være behovet for at etablere en ny ungdomsuddannelse, som skal bære navnet hpx.

Det grundlæggende argument synes båret af nogenlunde dette mantra: De sidste 30 år har vi prøvet alt uden at lykkes for at få alle unge gennem uddannelse og flere til at vælge en erhvervsuddannelse, så derfor har vi brug for en ny ungdomsuddannelse.

Bogstavleg

I Dansk Erhverv køber vi ikke den præmis, at vi skulle have prøvet alt.

Dertil er der alt for meget, som endnu ikke er forsøgt. Og nogle af disse forsømmelser er regeringen faktisk i gang med at tage livtag med.

En folkeskoleaftale, hvor særligt fagfornyelsen rummer potentialet til at skabe den forandring af skolen, der længe har været brug for.

Etablerer man eksempelvis et tilbud på de almene gymnasier, der blander det almene og det erhvervsrettede, ser vi en betydelig risiko for sivning fra det erhvervsrettede til det almene.

Claus Rosenkrands Olsen
Uddannelseschef, Dansk Erhverv

En FGU-aftale, der gør meget rigtigt, men stadig ikke er i mål på ambitioner.

En betydelig investering i at genrejse erhvervsuddannelserne. Og mere på vej i forhold til for eksempel fritidsjob, adgangskrav til gymnasierne og regeringens annoncerede trepart om unge uden uddannelse eller job.

Det er grundlæggende det rigtige spor, regeringen har valgt. At investere og justere i det eksisterende og mangfoldige uddannelsessystem, vi har, med fokus på de udfordringer, der skal løses.

Ved at løfte de tilbud, som virker, og dermed skabe rammerne for at flere unge kan lykkes i mødet med uddannelserne.

Det er også det, vi anbefaler i vores seneste udspil om unge uden uddannelse eller job, hvor vi foreslår at afsætte tre milliarder kroner om året til 75 konkrete tiltag af den art.

Det lyder måske dyrt, men kan meget vel vise sig at være småpenge sammenlignet med alternativet.

Ikke desto mindre er det tidens ånd at lege med bogstaver. Noget nyt skal ske, må man forstå. Og det skal være markant, har regeringen bebudet.

På Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers årsmøde i slutningen af april appellerede Mattias Tesfaye sågar til, at alle lige husker at tage luft ind og eventuelt sove på det, inden der trykkes send på pressemeddelelsen, der forklarer, hvorfor regeringens forslag ikke dur.

Det løfte kan vi godt give fra Dansk Erhverv. Men særligt tre ting vil være afgørende for, hvad der står tilbage, når vi har pustet ud eller slår øjnene op igen.