Kristian Thulesen Dahl
Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl vil skabe større omfordeling mellem kommunerne og mere ensartet service ved at afskaffe kommunernes skatteudskrivningsret. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk)

Dansk Folkeparti vil ensrette kommuneskatten

18. december 2013 kl. 7:38
ØKONOMI: Kommuners ret til at udskrive skat skal erstattes af en fælles kommunal skatteprocent for hele landet. Det mener Dansk Folkepartis formand. Eksperter er skeptiske, men ikke helt afvisende.
| Flere
Kommuner skal ikke længere have lov til selv at bestemme deres skatteniveau. Står det til Dansk Folkeparti kan man lige så godt tage skridtet fuldt ud og helt afskaffe den kommunale skatteudskrivningsret, som ifølge flere eksperter reelt allerede hører fortiden til.

I stedet for potentielt 98 forskellige skatteniveauer vil det ifølge Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl være bedre, at borgerne betaler én og samme skatteprocent til deres kommune uanset om de bor i Gentofte eller på Langeland.

"Det vil kunne skabe en mere ensartet service på tværs af landet. Jeg mener, at det er et problem, at man i en kommune som eksempelvis Langeland skal betale en høj skat, men får et lavt serviceniveau, mens man tættere på hovedstaden kan betale en lavere skat og få bedre velfærd," siger Kristian Thulesen Dahl.

Selvforstærkende nedtur
Årsagen er, at borgerne i hovedstadsområdet typisk har et højere lønniveau end borgerne i mange landkommuner. Når lavindkomstkommuner også ofte har højere udgifter, så skaber det ifølge Thulesen Dahl en selvforstærkende negativ effekt, når der kompenseres ved at hæve skatten.

Borgere med høje indtægter forlader udkantskommunerne, fordi skatten bliver for høj, og så efterlader de et område med faldende boligpriser, der tiltrækker flere borgere med lavere eller ingen indtægter. Hvilket så igen får kommunens udgifter til at stige, lyder ræsonnementet.

"Det er derfor, jeg siger, at så er skatten ikke længere en del af løsningen. Det er i højere grad en del af problemet. Og skal man vride sig fri af det, så kan det jo blandt andet være ved, at man har en ensartet kommuneskat udover landet, og man så sørger for via staten at sikre kommunerne en tilstrækkelig økonomi til at levere den nødvendige service," siger Kristian Thulesen Dahl.

Inspirationen er hentet direkte fra den måde, den tidligere regering og Dansk Folkeparti selv valgte at indrette regionerne. Her har man ingen skatteudskrivning, og en betydelig grad af omfordeling mellem landsdelene.

Skattefrihed de facto afskaffet
Ifølge Jens Blom-Hansen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, så er Kristian Thulesen Dahls forslag langt fra hentet ud af den blå luft. Det vil på mange måder ligge i forlængelse af den nuværende økonomiske styring af kommunerne, hvor den frie skatteudskrivningsret i forvejen de facto er afskaffet.

"På sin vis er det bare endnu et skridt ud ad en vej, som man allerede er gået langt ned ad. Der er spor, der peger i den retning, men det her forslag er godt nok at tage den fulde konsekvens af det," siger Jens Blom-Hansen.

Han peger dog på, at det på trods af kommunernes aktuelt stærkt begrænsede mulighed for selv at sætte skatteniveauet, så vil det være mere end blot formaliteter, hvis man helt afskaffer kommunernes skatteudskrivningsret.

"Selv om den lillebitte mulighed, der dog er for at justere, er meget marginal, så er der dog en ventil for kommuner, som er trængte," siger Jens Blom-Hansen med henvisning til den pulje på 250 millioner kroner, regeringen har oprettet de sidste par år for at få flere kommuner til at sænke skatten.

Med en samlet kommunal skatteudskrivning på 200-300 milliarder kroner er det på den yderste marginal, at den pulje gør en forskel påpeger Jens Blom-Hansen.

Valgkampsskattelettelser
Også Kurt Houlberg, programchef ved KORA, kan følge Kristian Thulesen Dahls argumentation så langt, at det reelt set ikke gør den helt store forskel, hvis kommunerne får frataget muligheden for at hæve eller sænke skatten.

"Kommuneskatterne er for alle praktiske formål låst på det niveau, som de var tilbage omkring 2001. Siden da er der kun ganske få kommuner, som har sat skatten ned, og derfor er der ikke andre, der har kunnet sætte skatten op. Som det jo er nødvendigt, hvis man skal holde det samme samlede skatteniveau," siger Kurt Houlberg.

Med budgetterne for 2014 har 26 kommuner valgt at sænke skatten, mens kun seks kommuner hæver niveauet. Det skal man dog ikke tage som et udtryk for, at der er generelt er god balance mellem det lokale skatteniveau og de lokale præferencer for velfærd.

En afvejning som i udgangspunktet udgør en central hjørnesten i det kommunale selvstyre.

"Det hænger formentlig i højere grad sammen med, at kommunerne på grund af budgetlovens sanktioner ikke tør bruge flere penge på service, selv om de fleste kommuner har ganske mange penge liggende i kassen efter nogle år med mindreforbrug," siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at det historisk plejer at være i valgår, at budgetterne skrider ekstra meget. Men nu tør man ikke længere at bruge flere penge af frygt for de statslige sanktioner ved budgetoverskridelser. Og så giver det ud fra en politisk logik god mening at sende penge tilbage til borgerne, særligt i et valgår.

Skaber større skævheder
Derfor er det også Kurt Houlbergs klare forventning, at de mange skattesænkninger er en undtagelse, og ikke et tegn på, at der er skabt større fleksibilitet i kommunernes fastlåste skattesituation.

Samtidig stiller han sig dog mere end tvivlende over for, om Kristian Thulesen Dahls forslag om at ensrette skatteprocenten på tværs af landet, vil løse de grundlæggende skævheder i kommunernes økonomi. Nærmere tværtimod, fordi kommunerne i dag har vidt forskellige skattegrundlag.

"Hvis man så ønsker at øge udligningen tilsvarende for at kompenser, så må man være forberedt på, at ordningens kriterier får endnu større betydning for den enkelte kommunes økonomi og derfor bliver endnu mere politiseret," siger Kurt Houlberg.

Uansvarlige udgiftsadvokater
Den vurdering er formanden for den kommunale Økonomidirektørforening, Tom Ahmt, langt hen ad vejen enig i. Han mener, at det vil være med til at fjerne de kommunale politikers incitament til at handle økonomisk ansvarligt.

"Det vil betyde, at kommunalpolitikere i højere grad vil får en rolle som udgiftsadvokater, fordi man ikke længere har ansvaret for at få økonomien til at hænge sammen," siger Tom Ahmt.

Han mener, at det grundlæggende er et sundt princip, at ansvaret for at bruge penge hænger sammen med ansvaret for at finde finansieringen. Og samtidig må man ikke glemme, at kommunestyret er født ud fra en tanke om, at der gerne må være forskellighed på tværs af kommunegrænserne. Derfor mener han også, at Kristian Thulesen Dahls forslag er meget vidtgående.

"Det vil blive opfattet meget dramatisk både politisk og administrativt. Det vil være en ændring i både kommunernes grundvilkår og deres selvforståelse og samtidig skade deres økonomiske ansvarlighed," siger Tom Ahmt.

Dokumentaion

Kommunernes skattepulje 

  • Inden for en ramme på 250 mio. kr. har kommunerne mulighed for, efter ansøgning, at forhøje skatten. Alle kommuner, der søgte om skatteforhøjelser fik lov til at hæve skatten lige så meget, som de havde ønsket.
  • For at understøtte fleksibilitet i den kommunale skatteudskrivning er der etableret en tilskudspulje på 187 mio. kr. (svarende til 75 procent af 250 mio.kr.) for de kommuner, der sænker skatten for 2014. Tilskuddet kan højst udgøre 75 procent af provenutabet i 2014, 50 procent i 2015 og 2016 og 25 procent i 2017. Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 250 mio. kr., nedsættes tilskuddet.
  • Kommunernes samlede skatteprovenu er 248 mia. kr. Sænkningen af skatterne svarer til 0,14 procent heraf, mens skattestigningerne svarer til 0,08 procent af det samlede provenu.
Kilde: Aftale om kommunernes økonomi for 2014

 

 
Altinget | Kommunal

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK