Danskerne er i tvivl om forsvarsforbeholdet, og det lover ikke godt for ja-siden

BRUXELLES: Der er masser at spille om for både ja- og nej-siden, før danskerne går i stemmeboksene 1. juni for at afgøre, om de vil vinke farvel til det 30 år gamle danske forsvarsforbehold.

En tredjedel af befolkningen har på nuværende tidspunkt ikke afgjort, hvor de vil sætte deres kryds. Det viser en ny undersøgelse for Altinget og DR, som er udført af meningsmålingsinstituttet Epinion.

I den nye måling er der betydeligt flere, der melder, at de vil af med forbeholdet, end der vil beholde det. Alligevel kan det godt tyde på problemer for den store forsamling af ja-partier på Christiansborg, der står bag udskrivningen af folkeafstemningen, ifølge Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet med særligt fokus på vælgerholdninger.

Hvis man går efter et ja, så ville jeg faktisk læse den her måling med en vis bekymring.

Kasper Møller Hansen
Professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

”Hvis man går efter et ja, så ville jeg faktisk læse den her måling med en vis bekymring,” siger Kasper Møller Hansen.

”Hvis mønsteret er det samme, som vi har set over de sidste mange folkeafstemninger, så vil ja-siden have tendens til at have vigende opbakning, når de andre partier får finpudset deres argumentation, får mere taletid og bliver mobiliseret,” siger han og peger på afstemningerne om euroen i 2000 og retsforbeholdet i 2015, der begge endte med en vendt folkestemning og et nej.

Han gør også klart, at det tyder på, at Ruslands angrebskrig på Ukraine, som er præmissen for, at statsminister Mette Frederiksen (S), flankeret af Venstre, Radikale, Konservative og SF, udskrev folkeafstemningen, ikke nødvendigvis har fået danskerne overbevist om, at de skal være en helhjertet del af EU’s sikkerhedsstruktur.