”Der er ikke noget galt med lokalpolitikere, men...”

INTERVIEW: Offentlige ledere skal tænke og handle strategisk. Men det er ikke nok. De skal have politikerne med. Og her ligger en af samtidens store udfordringer for det lokale demokrati, argumenterer professor Kurt Klaudi Klausen i ny bog.

Fremskriv udviklingen. Forudse hvordan verden vil opføre sig. Og forestil dig så, hvor du gerne vil hen, og hvad der skal til for at nå derhen.

Med tre fyndige f'er forsøger professor Kurt Klaudi Klausen kort at opsummere, hvad han forstår ved strategisk ledelse. Han har igennem godt 30 år beskæftiget sig med og forsket i offentlig ledelse.

Og nu hvor vi efterhånden er nået et stykke ind i det 21. århundrede med strukturreformen stadig fjernere i bakspejlet og efter mere end et kvart århundrede domineret af intensiv 'modernisering' af den offentlige sektor, mener han, at der er god grund til at stoppe op og vende skråen for at få klarhed over de vigtigste udfordringer for ledere i kommuner og regioner.

Det forsøger han så med sin nye bog, der bærer den nøgterne titel 'Strategisk ledelse i det offentlige'. Her samler han ikke blot op på, hvordan strukturreformen skabte strategiske udfordringer, som et meget stort antal offentlige ledere har brugt rigtig meget tid på at overkomme.

Lukningstruet lokaldemokrati
Han peger også på, at der er et presserende behov for at få de lokale politikere trukket ind i processen, når der skal tænkes og handles strategisk i en kommune. Sker det ikke, er vi tæt på lige så godt at kunne dreje nøglen om og lukke og slukke for det lokale demokrati.

”Hvis politikerne mere aktivt kommer ind i forhold til de strategiske processer, vil de kunne vise deres berettigelse. Så kan de vise, at der er behov for nogle, der foretager politiske prioriteringer, som er lokalt forankrede og ikke blot lader sig styre på distance af Christiansborg,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Problemet er, at mens den offentlige sektor gennem den lange række af moderniseringsprogrammer siden starten af 1980'erne har udviklet sig for fuld fart, så er det politiske system ikke fulgt med. Det er på mange måder fortsat forankret i en virkelighed, som den så ud i det forrige århundrede.

Politiker-får
For at sætte tingene på spidsen sammenligner Kurt Klaudi Klausen i sin bog de lokale politikere med fårene, som står tilbage og glor i sangen om 'Ole, der sad på en knold'. Den offentlige sektors ledere og medarbejdere er drønet af sted i et moderniseringstog, og har efterladt politikerne tilbage på perronen.

De har i stedet mistet overblikket over en stadig mere professionaliseret og kompleks offentlig sektor. Og hvis ikke det laves om, kan man lige så godt overlade den lokale ledelse endegyldigt til horden af fuldtidsansatte embedsmænd med en masteruddannelse i 'public mangement' på CV'et.

”Der er ikke noget galt med politikerne. Men den måde man har skruet det politiske system sammen, skriver sig jo tilbage til det forrige århundrede. Man er nødt til at tage det at få genopfundet demokratiet alvorligt - og finde ud af, hvordan vi skal kompetenceudvikle vores politikere, så de også kan bringes ind i det her århundrede,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Han er derfor fyldt med rosende ord overfor nogle af de kommuner, som tager initiativ til at arbejde målrettet med at klæde de lokale politikere på til bedre at kunne forstå de politiske arbejdsgange i en stor offentlig organisation.

Det kan være med til at sikre dem det fornødne overskud til i højere grad at løfte blikket fra enkeltsagerne og i stedet forsøge at skue ud i fremtiden og opstille nogle politiske visioner for, hvor man vil hen - og strategier for, hvordan man så vil nå derhen.

Opgør med New Public Management
Men det er ikke noget, der kommer af sig selv. Og det er først og fremmest embedsmændenes ansvar at arbejde for, at politikerne indkluderes ved at nedbryde det skel mellem administration og politik, som de seneste mange års New Public Management-reformer har bygget op.

Det er ikke nok, at man har en direktion og koncernledelse, som forsøger at opfinde strategier og visioner. Ikke kun hovedet, men hele organisationen skal tænke og handle strategisk.

”Det er en gammeldags opfattelse, at strategi kun er noget, man har adgang til på de bonede gulve. Det er afgørende, at man på lavere ledelses- og medarbejderniveauer er med til at føde de forestillinger, som skal bære ind i fremtiden,” siger Kurt Klaudi Klausen med henvisning til moderne innovationsforskning, som viser, at det typisk ikke er toplederne, der kommer på de gode idéer eller har de store visioner.

Det kommer ofte fra ledere og medarbejdere, der er midt i systemet eller i bunden, men som ved, hvor skoen trykker. Det betyder, at man er nødt til at skabe andre typer af samarbejdsprocesser. Også mellem politiske udvalgsmedlemmer og medarbejdere på andre niveauer end topledelsen.

”Man skal have opfundet en ny måde at tænke de ting. Det der med at adskille politik og administration, hvor politikere stort set ikke må tale med medarbejdere, fordi de så blander sig i administrationen og kortslutter ledelsessystemerne, det er man nødt til at gøre op med,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Sjælen skal med
Når snakken falder på strategisk ledelse, bevæger man sig per definition ind på et område, som er domineret af rationel tænkning. Vi vil gerne A, derfor må vi gøre B og C og prøve at undgå, at D og E spænder ben.

Men ledelse handler om mennesker. Og i den offentlige sektor handler det ikke kun om, at man har medarbejdere under sig. Stort set alt, hvad eksempelvis en kommune gør, påvirker enten meget direkte eller mere inddirekte andre mennesker.

Derfor lægger Kurt Klaudi Klausen også op til, at man skal huske på, at visioner og strategier også vækker følelser, og at det er afgørende, at man har følelserne med sig, når man bevæger sig ind i fremtiden.

”Det kræver, at man er meget opmærksom på, hvordan, det man siger og gør, påvirker mennesker, medarbejdere, borgere, samarbejdspartnere og så videre. Vi har følelser. Og hvis ikke vi tror på en vision om fremtiden, så arbejder vi ikke for den. Sjælen skal med,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Forrige artikel Analyse: Sverige på vej væk fra blokpolitik Analyse: Sverige på vej væk fra blokpolitik Næste artikel Ny landbrugskommissær knockouter modstanderne Ny landbrugskommissær knockouter modstanderne
Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

FOLKEMAGT: Det er nu et år siden, at europæerne rystede den politiske pose og sendte et nyt hold repræsentanter til Europa-Parlamentet. Men Brexit, corona og institutionelt fnidder har afholdt Parlamentet fra rigtig at finde sine ben.