DM: Vi skal tage det enorme pres på embedsfolk alvorligt

Når man som embedsmand har sagt fra og advaret om mulige ulovligheder flere gange, men uden at den ansvarlige politiker lytter – hvad gør man så?

Hvis man ikke har lyst til at få en disciplinær advarsel eller blive mødt af en sanktion, siger man så op?

Lige om lidt kommer Minkkommissionen med sin rapport, som skal afdække, hvad der lå til grund for beslutningen om at aflive alle mink i Danmark i november 2020.

Her vil der især være fokus på relevante myndigheders og ministres handlinger og involvering i forbindelse med beslutningen om den landsdækkende minkaflivning. Dermed er lyset atter en gang rettet mod embedsmændenes rolle i store politiske beslutninger.

Svigtet i Støjberg-sag var politisk

Det er langt fra første gang, ministre tørrer ansvar for skandaler af på embedsværket, eller at embedsmænd må tage skraldet for politiske beslutninger. 

I sagen om Inger Støjbergs ulovlige adskillelse af asylpar fik to centrale embedsmænd disciplinære advarsler for deres roller i sagen. 

Det skete, selv om Justitsministeriet anerkender, at de to ”klart og tydeligt” advarede om ulovligheder og gjorde ”bestræbelser for at bringe den ulovlige tilstand til ophør”.

Det er temmelig vidtgående, at det nu ikke længere er nok klart og tydeligt at gøre opmærksom på ulovligheder. Er embedsfolk så nødt til at sige op, hvis de er udsat for politisk pres? 

Støjberg-sagen opstod ikke på grund af inkompetence hos embedsmændene eller ved en fejl i konstruktionen af et apolitisk embedsværk. 

Det er langt fra første gang, ministre tørrer ansvar for skandaler af på embedsværket, eller at embedsmænd må tage skraldet for politiske beslutninger

Camilla Gregersen
Formand, DM

Tværtimod er der ikke noget, der tyder på, at embedsmændene i denne vanskelige sag – på trods af et stort politisk pres – har gjort andet end det, vi forventer af dem: Nemlig at de har været garant for faglighed, saglighed og lovlighed. Svigtet her er politisk – ikke administrativt.

I stedet for at signalere til embedsværket, at de for at undgå kritik nærmest kun kan sige op og flygte fra de statslige arbejdspladser, skulle man måske koncentrere sig om, hvordan den politiske ledelse anspores til rent faktisk at lytte til sit embedsværk.

Det psykiske arbejdsmiljø halter

Ikke alene bliver embedsværket sat under beskydning udefra. De oplever i disse år også et stigende arbejdspres.

En undersøgelse i DM fra ultimo 2021 blandt 703 akademiske medarbejdere på de statslige arbejdspladser viser desværre, at det psykiske arbejdsmiljø i staten halter. Og tallene er ganske foruroligende.

Halvdelen har svaret, at de den seneste måned har oplevet symptomer, der forbindes med stress. I 2019 var andelen 42 procent.

Vi ønsker som fagforening at sikre et sundt arbejdsklima i staten, regionerne og kommunerne, så embedsværket kan præsentere politikerne for de forskellige faglige hensyn – og naturligvis sikre lovgrundlaget for politiske beslutninger.

For vores demokrati indebærer, at staten, regionerne og kommunerne alle bliver ledet af folkevalgte politikere efter nærmere regler i Grundloven og øvrig lovgivning.

Retsstatens principper indebærer, at loven gælder alle – både politikere og embedsmænd. Loven sætter grænser for, hvad den politiske ledelse kan beslutte, og hvad den kan pålægge embedsværket at gennemføre. Det gælder naturligvis også ordrer om ulovlige handlinger.

Så når Minkkommissionen 30. juni offentliggør sin rapport, er det mit håb, at der er en meget klar distinktion mellem, hvad der har været embedsmændenes ansvar, og hvad der har været de politisk valgtes ansvar i minksagen.

Der er givetvis begået fejl på flere sider, og vi kan sikkert konkludere, at vi skal passe på med hastværk, også når det går hedt til.

Som formand for dygtige og dedikerede embedsansatte i stat, regioner og kommuner vil jeg her opfordre til, at vi tager det enorme pres på embedsfolk alvorligt, så der er plads og tid til, at de kan rådgive bedst muligt.

Respekten for de ansattes viden skal højnes, så vi kan sikre det bedste samspil med de politiske ønsker.