Ekspert forventer "murren i krogene", når nye boligskatter giver lettelser til millionvillaer og smæk til ejerlejlighederne

Når de nye boligskatter bliver indført fra 1. januar 2024, får ejerne af villaer i hovedstaden en klækkelig gevinst, mens de fleste ejerlejligheder står til en skattestigning. Det kan udløse utilfredshed i både provins og by, forudser boligøkonom, der advarer imod "populistisk" idé om ændringer af aftalen. 

Ejerlejligheder i byerne står med boligskattereformen til en skattestigning, der dog først vil blive udløst efter et salg.
Ejerlejligheder i byerne står med boligskattereformen til en skattestigning, der dog først vil blive udløst efter et salg.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Det udløser både vindere og tabere, når det nye boligskattesystem efter års ventetid endelig træder i kraft til årsskiftet.

For eksempel står en villa til 9,4 millioner kroner på Frederiksberg til en skattelettelse på 25.200 kroner om året, mens ejeren af et hus til fem millioner kroner i Københavns Kommune har udsigt til at slippe 19.400 kroner billigere i skat.

Omvendt vil de fleste ejere af lejligheder i byerne opleve stigende skatter. Det viser Skatteministeriet boligskatteberegner, der er blevet opdateret i slutningen af januar. 

Selvom skatteændringerne har været undervejs, lige siden et bredt politisk tilbage i 2017 indgik en aftale om de nye boligskatter, forventer Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, at de nye satser kan udløse “en del utilfredshed” og “murren i krogene”, når det går op for folk, at der er betydelige skattelettelser på vej til ejerne af nogle af landets dyreste ejendomme.

“Som økonomer arbejder vi ikke med retfærdighed. Det er noget, man får i himlen, og så skulle vi have læst teologi i stedet. Men der er nok mange mennesker, der rent intuitivt har svært ved at forstå, hvorfor en villa til små ti millioner på Frederiksberg får en skattelettelse, mens den fattige mand på Lolland stort set intet får,” siger boligøkonomen. 

Artiklen fortsætter under grafikken.

Det har aldrig været hensigten med skattereformen at udløse store skattegevinster til ejerne af de dyre villaer.

Når de alligevel får en skattelettelse, skyldes det, at partierne bag reformen fra 2017 aftalte, at de samlede skatteindtægter fra grundskylden ikke må stige, når de nye boligskatter træder i kraft.

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00