Storm om boligskatten afslører, at politikerne er mislykkedes med helt central ambition

Dernæst kommer, hvilket ministeren selv fremhævede under samrådet onsdag, at staten aktuelt råder over skønnet 13,5 milliarder kroner, som boligejere har betalt for meget i skat siden 2011, der først kan udbetales, når de nye vurderinger er lagt fast.  

Endelig giver den samlede skattereform en samlet skattelettelse på ti milliarder kroner, som ministeren gerne vil have ud til boligejerne.  

“Det er derfor, at jeg ikke tager så let på det og siger, at vi bare kan lade være (med at udrulle det nye skattesystem, red.). Det har nogle ret hårde konsekvenser for dem, der skal have deres penge tilbage, eller andre, der har udsigt til en skattelettelse,” sagde Jeppe Bruus under samrådet onsdag.  

Utryghed om tryghedsreform 

Uanset reformens angivelige gevinster på den lange bane, kan det efter de seneste dages opstandelse konstateres, at politikerne er mislykkedes med et af deres vigtigste mål med skattereformen: at skabe tryghed for boligejerne. 

Medierne blev tirsdag og onsdag oversvømmet med historier om boligejere, der havde modtaget tilsyneladende helt skøre vurderinger i indbakken.

Umiddelbart fejlskøn, der til trods for, at der blot er tale om foreløbige vurderinger, har skabt stor bekymring derude.

Det kan skyldes, at der kun tilbydes klageadgang hos Vurderingsstyrelsen for en udvalgt skare af boligejere, der eksempelvis ønsker at sælge deres bolig, inden de foreløbige vurderinger bliver erstattet af de endelige.

Et andet bud er, at det hidtil er gået særdeles dårligt med at udbrede kendskabet til den ret komplicerede skattereform. 

Selvom den nye lovgivning har været længe undervejs, trods omfattende informationsmateriale fra både ministeriet og styrelsen og skiftende ministres mange gentagelser af, at ingen nuværende boligejere kommer til at betale mere i skat som følge af reformen, er pointen tilsyneladende ikke nået masserne. 

I en måling, som Boligøkonomisk Videnscenter lavede i sommer, svarede 32 procent af de adspurgte boligejere således, at de forventede at skulle betale mere i skat som følge af reformen.

Ni procent forventede en skattelettelse. 

Det er tal, der står i skærende kontrast til virkeligheden, der er, at aftalen sikrer, at fire ud af fem danskere slipper billigere i skat, mens de resterende 20 procent får en skatterabat, så de også undgår skattestigninger, mens de bliver i deres nuværende bolig.  

Så selvom politikerne hele vejen igennem har ønsket at skabe tryghed for boligejerne, og ligefrem navngav den meget brede politiske aftale, der fik overskriften "Tryghed for boligbeskatningen", efter den ambition, er det ikke lykkedes.

At dømme efter de seneste dages reaktioner er boligejerne alt andet end trygge.