Ekspert: Ønske om piratjagt kalder på politiske prioriteringer

Hvis politikerne ønsker, at Søværnet skal jage pirater i Guineabugten i årene fremover, så bør de også være parat til at tage nogle svære valg om antiubådskrig og internationale missioner, mener en ekspert.

<i>Støtteskibet
Esbern Snare (t.v.), der i dag er omklassificeret til at være fregat,&nbsp;og fregatten Peter Willemoes (t.h.) i Middelhavet i maj 2014.&nbsp;</i>
Støtteskibet Esbern Snare (t.v.), der i dag er omklassificeret til at være fregat, og fregatten Peter Willemoes (t.h.) i Middelhavet i maj 2014. Foto: Forsvarsgalleriet
Andreas Krog

Træning til kamp mod en ligeværdig modstander, patrulje i Hormuz-strædet, sommerpatruljer i Arktis, sejlads med amerikanske og franske hangarskibe på verdenshavene, deltagelse i Nato's stående flådestyrker, integration af områdeluftforsvarsmissiler og meget snart forberedelse til antiubådskrigsførelse.

Det er hvad der står på ”to do-listen” hos den danske flådes fem fregatter, deres skibschefer og besætninger.

Gribe effektivt ind
I sidste uge valgte regeringen at gøre den fremtidige ”to do-liste” endnu længere. Fra november og fem måneder frem skal en dansk fregat således jage pirater ud for Vestafrika i Guineabugten.

Problemet med pirater forventes dog ikke at forsvinde lige foreløbig i det havområde, som 30-40 danskopererede skibe hver dag sejler i.

Hvis den danske flåde i en årrække hvert år skal ned til Guineabugten og dække piratsæsonen fra november til marts, så kan det begynde at blive svært at nå det hele og løse opgaverne tilfredsstillende. Det vil presse Søværnets kapacitet.

Anders Puck Nielsen
Orlogskaptajn og militæranalytiker, Forsvarsakademiet
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skriver i sin seneste risikovurdering for 2020 blandt andet, at de underliggende årsager til pirateriet ikke forventes at ville ændre sig positivt på kort til mellemlangt sigt. De forventer heller ikke, at Nigeria og de øvrige lande langs Guineabugten vil kunne gribe effektivt ind over for piraterne.

Vil presse Søværnet
I første omgang er der kun tale om en enkelt udsendelse af en fregat i fem måneder. Men der kan meget vel blive tale om gentagne missioner i en årrække.

Og hvis piratjagt bliver en del af Søværnets opgaveportefølje i en årrække frem over, så kan det sætte værnet under pres, vurderer en ekspert.

”Hvis den danske flåde i en årrække hvert år skal ned til Guineabugten og dække piratsæsonen fra november til marts, så kan det begynde at blive svært at nå det hele og løse opgaverne tilfredsstillende. Det vil presse Søværnets kapacitet. Både på evnen til at opretholde træningsniveauet i forhold til traditionel maritim krigsførelse. Og på evnen til at være tilstede andre steder,” pointerer orlogskaptajn og militæranalytiker Anders Puck Nielsen ved Center for Maritime Operationer på Forsvarsakademiet.

Foto:

Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00