Eksperter undrer sig over KL’s udlægning af ”problematiske principafgørelser”
En række afgørelser fra Ankestyrelsen påfører ifølge KL kommunerne milliardstore ekstraudgifter. To socialretseksperter har dog flere anker ved KL’s læsning.
Kim Rosenkilde
RedaktørJura er ikke en eksakt videnskab, men derfor kan man godt tage fejl, når man drager konklusioner på baggrund af paragraffer og praksis.
Det mener to socialretseksperter, at KL gør på flere punkter i en fremstilling af ni principielle afgørelser fra Ankestyrelsen, som KL kalder ”problematiske”.
Ifølge KL betyder alene tre af afgørelserne, at kommunernes udgifter til socialområdet kan stige med over fem milliarder kroner, hvis de ”implementeres fuldt ud”.
Det fremgår af et notat fra KL, som ligger til grund for en anbefaling fra regeringens ekspertudvalg på socialområdet om at lave lovændringer, som kan rulle de ni afgørelser tilbage.
Altinget har fået professor i socialret John Klausen fra Aalborg Universitet og lektor i socialret ved Aarhus Universitet, Eva Naur, til at læse KL’s notat og vurderer det med udgangspunkt i deres kendskab til og læsning af de konkrete principmeddelelser.
Fokus er på de tre meddelelser, som vurderes at have det største økonomiske potentiale.
(Økonomisk merudgift vurderes til op til 2,6 milliarder kroner)
KL’s udlægning
Sagen handler om snitfladen mellem praktisk støtte i hjemmet til at lave mad og bevilling af madservice (SL §83). Ankestyrelsen pålægger kommunerne at yde personlig og praktisk hjælp til støtte til madlavning fremfor madservice i alle tilfælde, hvor borgeren er i stand til blot at udføre enkelte dele af de nødvendige opgaver i forbindelse med madlavning.
Praksis i dag indebærer, at borgeren skal være i stand til at udføre flere opgaver, for at blive visiteret til støtte til madlavning frem for madservice.
Kommunal
Hovedstaden
