Ekstra millioner er på vej til FGU

FGU: Aftalepartierne bag FGU er enige om at give et særtilskud på 57 millioner kroner til FGU-institutionerne. Pengene hentes under udslusningstilskuddet og forventes udbetalt inden sommerferien.

FGU-institutionerne kan se frem til en håndsrækning i sommervarmen.
FGU-institutionerne kan se frem til en håndsrækning i sommervarmen.Foto: Morten Dueholm/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

57,2 millioner kroner er på vej til landets FGU-institutioner.

Det fremgår af et nyt aktstykke fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Finansudvalget. 

Midlerne kommer fra FGU's udslusningstilskud.

Som Altinget beskrev tidligere på ugen, så har det nemlig længe stået klart, at de 117 millioner kroner, der er sat af til tilskuddet på finansloven, ikke allesammen ville blive brugt. 

Udslusningstilskuddet gives til FGU-institutioner, når de kan dokumentere, at de har sendt en elev videre til uddannelse eller beskæftigelse.

Ifølge børne- og undervisningsministeren har en gennemgang vist, at blot cirka 50 procent af midlerne stod til at blive udbetalt i år.

Derfor har politikerne valgt at udbetale de øvrige midler her og nu.

Midlerne fordeles til institutionerne på baggrund af deres antal årselever i 3. kvartal 2019 og 1. kvartal 2020.

Der er i alt 27 FGU-institutioner.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00