Eksperter vurderer koran-lovforslaget: "På ét punkt kunne man godt være skarpere"

Næsten en måned skulle der gå, før regeringens plan om at forbyde koranafbrændingerne endte i et konkret lovforslag.

Den juridiske "nålestiksoperation", som justitsministeren har døbt den, har resulteret i, at en "utilbørlig behandling" af blandt andet Koranen nu forbydes.

Kritikere klandrer regeringen for at genindføre den blasfemiparagraf, der blev afskaffet i 2017, og som regeringen hele tiden har stået fast på, at den ikke vil genindføre.

Nogle kritiserer også regeringen for at bukke under for et pres fra muslimske lande, mens atter andre langer ud efter ordlyden i lovforslaget.

Men hvad siger eksperterne?

Altinget har talt med seks eksperter inden for blandt andet strafferet og ytringsfrihed om det meget omtalte lovforslag.

En genindførelse af blasfemiparagraffen?

Det var et næsten enigt folketing, der i 2017 afskaffede blasfemiparagraffen. Allerede dengang vurderede juridiske eksperter, at konsekvenserne ved afskaffelsen var, at det blandt andet blev lovligt at afbrænde hellige bøger.

Derfor mener flere, at regeringen med sin beslutning om at forbyde offentlige koranafbrændinger i realiteten genindfører den omdiskuterede paragraf.

Flere af de eksperter, Altinget har talt med, mener, at det er svært at svare entydigt på spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en genindførsel af blasfemiparagraffen.

Professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, svarer eksempelvis "både og".

"Det er en genindførsel i den forstand, at det, man i den nye paragraf nu kriminaliserer, svarer i det væsentlige til det, som blasfemiparagraffen kunne være blevet brugt til i praksis," siger Jørn Vestergaard og uddyber:

"Men blasfemiparagraffen havde oprindeligt et meget mere vidtgående anvendelsesområde, som også var afspejlet i dens ordlyd, da den både kunne bruges på mundtlige og skriftlige udtalelser."

Samme toner lyder fra Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet.

"I teorien var blasfemiparagraffen vel bredere, men i praksis havde blasfemiparagraffen til sidst et meget snævert anvendelsesområde, og noget af det centrale var netop noget af det, man nu gør forbudt. Så for så vidt kan man godt sige, at det er noget, der minder om blasfemiparagraffen, der kommer igen – i en lidt slankere model," siger Jens Elo Rytter.

Blasfemi handler om at håne en anden tro og indholdet af denne tro. Det her lovforslag handler om at forbyde en fysisk handling.

Ditlev Tamm
Professor emeritus

For Frederik Waage, juraprofessor ved Syddansk Universitet, er der tale om "en moderniseret udgave af blasfemiparagraffen".

"Det er klart at udformningen er anderledes, men det, man genetablerer, er muligheden for at kriminalisere afbrænding af bøger, og blasfemiparagraffen var på baggrund af samfundsudviklingen i realiteten kun et forbud mod afbrænding af bøger," siger han.

Professor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet mener, at "et lille hjørne af blasfemiparagraffen" genindføres, mens professor emeritus fra Københavns Universitet Ditlev Tamm svarer nej til, at blasfemiparagraffen genindføres.

"Det handler om noget andet. Blasfemi handler om at håne en anden tro og indholdet af denne tro. Det her lovforslag handler om at forbyde en fysisk handling," siger Ditlev Tamm.