Erhvervsliv dumper regeringens finanslovsforslag for manglende initiativer til at skaffe mere arbejdskraft

Finanslovsforslaget leverer ingen løsninger til at skaffe erhvervslivet mere kompetent arbejdskraft. Og det vækker kritik af udspillet. "En tynd kop the, der nærmest er det rene vand," mener SMVdanmark. Tal fra Dansk Erhverv viser, at manglen på arbejdskraft har kostet danske selskaber et mindst 176 milliarder kroner det seneste år.

Torsdag var statsminister Mette Frederiksen på talestolen til Dansk Erhvervs årsdag. Det sker dagen efter, at dansk erhvervsliv - herunder Dansk Erhverv - har forsøgt at råbe regeringen op for at skaffe flere hænder til virksomhederne. 
Torsdag var statsminister Mette Frederiksen på talestolen til Dansk Erhvervs årsdag. Det sker dagen efter, at dansk erhvervsliv - herunder Dansk Erhverv - har forsøgt at råbe regeringen op for at skaffe flere hænder til virksomhederne. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Christoffer Lund-Hansen

"En tynd kop the" og "ikke i nærheden af nok."

Regeringens finanslovsudspil for 2023 får den kolde skulder af erhvervslivet, når det kommer til initiativerne til at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft. Eller mangel på samme.

Skarpest i retorikken er de små- og mellemstore virksomheder.

"En tynd kop the, der nærmest er det rene vand," lyder det fra SMVdanmarks administrerende direktør, Jakob Brandt, der uddyber:

"Vi har et erhvervsliv, der er stærkt presset af eksploderende energipriser og inflation, og som står over for en endnu blodigere kamp om den kvalificerede arbejdskraft næste år. Alligevel rummer finanslovsforslaget ingen reformer, ingen konkrete initiativer til at øge tilgangen af nye medarbejdere, og intet der gør det lettere at drive virksomhed i Danmark. Det er skuffende."

Danmark mangler hænder

Der mangler akut hænder på hospitaler, plejehjem, restauranter og i it-virksomheder, og det ser kun ud til at blive værre i fremtiden. Hvordan vil politikerne løse det problem?

Skal man lette topskatten? Hæve lønnen til ansatte i velfærdssektoren? Skubbe de unge tidligere ud i job? Åbne for flere udenlandske arbejdere? Slække på ambitioner og vækst?

Altinget undersøger op til valgkampen, hvordan politikerne vil prioritere.

Landets største erhvervsorganisationen, DI, ærgrer sig ligeledes over, at finanslovsforslaget ikke indeholder forslag, der skaffer arbejdskraft.

"Der bliver ikke foretaget de nødvendige prioriteringer, og derfor er der ikke i nærheden af nok økonomi og arbejdskraft til alt det, vi gerne vil," meddeler topchef, Lars Sandahl Sørensen. 

I organisationens 2030-plan har DI et mål om, at arbejdsudbuddet skal være hævet med mindst 75.000 om otte år, men det ser altså ikke ud til, at finansloven for 2023 kommer til at hjælpe DI med at indfri den ambition.

Altinget logoErhverv
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget erhverv kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00