Erna Solberg om svensk og finsk Nato-medlemskab: "Godt for hele regionen"

Sverige og Finland nærmer sig Nato-medlemskab med stormskridt. Det hilser Norges tidligere statsminister Erna Solberg velkommen.

"Jeg tror på, at både et svensk og finsk Nato-medlemskab vil styrke Nato i nord. Jeg tror, ​​det er godt for hele regionen. Jeg tror, ​​det er godt for Norge. Jeg tror, ​​det er godt for Sverige og Finland. Men det er et vigtigt valg, man selv skal træffe i hvert land," siger hun til Altinget.

Der er allerede i dag et forsvarssamarbejde mellem Norge, Sverige og Finland. Hvad bliver den store forskel, hvis Sverige bliver medlem?

"Den vigtigste forskel er artikel 5. At man har den beskyttelse. Da man er involveret i alle interne politiske diskussioner i Nato på en anden måde, end når man er partnerland. Finland og Sverige er de ikke-medlemslande, der er mest integreret i Nato. Så det er bare et lille skridt på en måde. Men det er ligesom Norge med EU. Vi er det land, der er mest integreret i EU uden at være en del af det. Og vi oplever en forskel, når man ikke er med der, hvor der træffes beslutninger," påpeger Erna Solberg.

Pandemistøvle til Sverige...

Erna Solberg er norsk politiks "grand old lady". Hun kom ind i Stortinget allerede i 1989 og er i dag det norske parlamentsmedlem, der har siddet længst. I 2001 blev hun minister for kommunal- og regionaludvikling og siden 2004 har hun været partileder for Det Konservative Parti.

Efter en kraftig tilbagegang for hendes parti ved valget i 2005, blev tallene bedre ved valget i 2009. Og efter en valgsucces i 2013 kunne hun overtage statsministerposten.

Mod slutningen af ​​sin statsministerperiode skulle hun forholde sig til pandemien, hvor Norge valgte en anden vej end Sverige. Et skridt var at lukke den norsk-svenske grænse. Hvilket betød, at Solberg fik kritik fra svensk side. Men hun skyder tilbage.

Når der er fem lande, og fire lande gør det samme, og et ikke gør. Så må den femte tænke: Kunne vi have gjort noget anderledes?

Erna Solberg

"Svenske parlamentarikere har været meget vrede og sagt, at vi skal samarbejde. Så må Sverige tænke over, om de er parate til at samarbejde. For der var fire nordiske lande, der håndterede pandemien og flygtningekrisen på samme måde. Der var ét land, der håndterede flygtningekrisen og pandemien lidt anderledes, og det var Sverige," siger hun og fortsætter:

"Når der er fem lande, og fire lande gør det samme, og et ikke gør. Så må den femte tænke: Kunne vi have gjort noget anderledes?"

... men ser vigtigheden af ​​samarbejde

Hun deler dog opfattelsen af, at det er vigtigt for landene at diskutere, hvordan man kan forbedre samarbejdet i fremtiden.

"Hvordan skal vi for eksempel arbejde sammen om udfordringer for at have nok medicin og nok smittebeskyttelsesudstyr. Meget af det sker i EU, men vi har meget, vi skal tale om også i et nordisk perspektiv."

Kontroversiel partner

I efteråret 2021 tabte Solberg valget, men hun er fortsat som partileder og satser på et comeback som statsminister efter stortingsvalget i 2025.

Da hun tiltrådte som statsminister i 2013, var det kontroversielt, da hun valgte at danne regering med Fremskridtspartiet (FRP), der ofte beskrives som højrepopulistisk. .

Forud for det svenske valg til efteråret håber Solbergs søsterparti, Moderaterna, at tage magten med hjælp fra Sverigedemokraterna, som på tilsvarende vis har været utænkelige at samarbejde med. Erna Solberg ønsker dog ikke at kommentere på, om hun mener, Moderaterna og partiets formand Ulf Kristersson skal gå samme vej som sit eget parti.

"Ulf og Moderaterna må selv bestemme, hvordan det skal gøres."

Hun mener selv, at det var en modningsproces for både Konservative og Fremskridtspartiet at komme tættere på hinanden.

"Hvis man vil sidde i en regering, skal man gå på kompromis. Man skal gå ind sammen og stå sammen bag den politik, man fører. Man kan sige, at man er gået på kompromis, men man skal være ærlig over for vælgerne, at man ikke prioriterer én ting så meget for at få indflydelse på noget andet. Så det er en modningsproces på begge sider," siger hun.

Regeringskrise

Regeringssamarbejdet fungerede, og Erna Solberg havde fortsat tillid til at regere efter valget i 2017. Men i begyndelsen af ​​2020 valgte Fremskridtspartiet at forlade regeringen. Det havde stået på i nogen tid, men det, der endelig fik bægeret til at flyde over, var beslutningen om at tage en kvinde, der var mistænkt for terrorisme, hjem fra Syrien.

”Jeg føler, at det gik rigtig godt i seks et halvt år. Så kom sliddet på Fremskridtspartiet. Vi havde mange reformer, som ville blive rost. Men FRP er bedst, når det kommer til at starte ting, ikke til at køre ting. Det er politik generelt, men de har endnu mere brug for at lave nye ting hele tiden."

Ville det have været sværere at samarbejde med Frp, hvis de havde haft en lignende historie som SD?

”Det ville det have været. Men det er vigtigt at huske, at vi har haft meget mindre organiseret højreekstremisme i Norge. Vi blev besat af nazisterne. Det har skabt en sådan modstand i vores samfund. Derfor er der slet ikke vokset nogen partistruktur ud af det."

Kan ikke ignoreres

Selvom Solberg ikke ønsker at rådgive Moderaterna om, hvordan partiet skal agere, mener hun, at det ikke er muligt at ignorere et parti som Sverigedemokraterna.

"Du må ikke gå på kompromis med dine grundlæggende værdier og dine egne meninger. Men man kan ikke lyde som om, at 15-20 procent af svenskerne slet ikke skulle have indflydelse, fordi de stemmer på et parti, der engang havde ekstreme holdninger. Du skal tage dem seriøst og se på, hvad de mener nu. Så skal du vide, hvad du ikke skal gå på kompromis med."