Et år senere er koncert- og festivalkalenderen stadig gabende tom: "Jeg vil bare gerne glemme det her år"

Det er et år siden, at flere end 1.000 mennesker har danset og sunget sammen til en koncert. Altinget markerer årsdagen for én af de første coronarestriktioner med ord fra fire af dem, nedlukningen har påvirket mest på kulturområdet, og to kulturpolitikere.

Det sidste år har vist os, hvor stor betydning vi har for mange mennesker, og hvor stor betydning det har at kunne opleve koncerter i fællesskab og mærke musikken live, siger kommunikationschefen fra Vega, der engang så ud som på billedet her, der er fra en Lukas Graham-koncert i 2013.
Det sidste år har vist os, hvor stor betydning vi har for mange mennesker, og hvor stor betydning det har at kunne opleve koncerter i fællesskab og mærke musikken live, siger kommunikationschefen fra Vega, der engang så ud som på billedet her, der er fra en Lukas Graham-koncert i 2013.Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Nicole Sander Bertelsen

For et år siden satte statsminister Mette Frederiksen (S) en stopper for de store forsamlinger på over 1.000 mennesker og lukkede dermed ned for festivaler og store livearrangementer.

De store arrangementer var nogle af de første, der fra 6. marts 2020 måtte lukke ned i kampen mod corona. Og de er formentlig nogle af de sidste, der får lov at åbne op i den form, vi kender fra før pandemien. 

{{toplink}}

Altinget har talt med Vega, Jelling Musikfestival, en kunstner, en lyd- og lystekniker samt to kulturordførere om et år, hvor kalenderen har været gabende tom, og fremtiden for de fleste er usikker.

 


"Jeg husker 6. marts meget tydeligt. Den er for os mere dramatisk end 11. marts.

At Mette Frederiksen kom med den kraftige opfordring, var en kæmpe game changer for os. Fra det ene øjeblik til det andet, blev vi tvunget ud i en situation, hvor vores virkelighed blev ændret helt fundamentalt – i en højsæson med udsolgte koncerter. 

Skulle vi aflyse? Skulle vi gennemføre?

0:000:00