Forfattere presser på for national handleplan: Ny arbejdsgruppe kan lægge grundstenen

Bogbranchen er i rivende udvikling, og danske forfattere er presset på indtjeningen. Der er behov for en national og samlet plan for at løse udfordringerne, og kulturministerens nye arbejdsgruppe kan lægge fundamentet, siger formand i Dansk Forfatterforening. 

Kulturministerens nye arbejdsgruppe kan lægge fundamentet for en nynational handlingsplan, som sætter samlet retning for bogbranchen, mener Forfatterforeningen. 
Kulturministerens nye arbejdsgruppe kan lægge fundamentet for en nynational handlingsplan, som sætter samlet retning for bogbranchen, mener Forfatterforeningen. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

I sig selv er det svært at overvurdere betydningen af, at kulturministeren nu beder forfattere kaste lys over bogbranchens udfordringer. Det skal ske i en ny arbejdsgruppe.

Men arbejdet er også et oplagt afsæt for at få lavet en national handlingsplan, som sætter samlet retning for en branche i alvorligt skred, mener formand for Dansk Forfatterforening Morten Visby. 

”Det lover virkelig godt, at kulturministeren vil have et så bredt blik på vilkårene i bogbranchens mange forskellige led," siger han. 

Og tilgangen er ny. Politisk griber man nemlig oftest fat i enkelte hjørner af bogbranchen uden blik for de større sammenhænge, lyder det fra formanden. 

”Så kører der politiske dagsordner om alt fra bogindkøb hos folkeskolerne eller flere penge til bibliotekerne. Det er alt sammen rigtig godt. Men det vil aldrig løfte den samlede branche tilstrækkeligt. Det vil kræve en samlet plan. En bred tilgang i den nye arbejdsgruppe er derfor heller ikke et ubetydeligt nybrud,” siger Morten Visby, som også selv er en del af arbejdsgruppen.

”Som alle andre aktører i kulturlivet vil vi selvfølgelig også gerne have flere penge til vores område. Og der er behov for investering i bøger og læsning. Men en national handlingsplan, der giver bogbranchen bedre muligheder for selv at løse problemerne, det er faktisk mindst lige så vigtigt for os," tilføjer han. 

Hvad overbeviser dig om, at en handlingsplan vil føre til reelle politiske tiltag?

”Der er ingen garantier. Men vi ved, at det, der virkelig batter, er at sikre sammenhæng mellem de dele af branchen, som styres på tværs af forskellige ministerier, kommuner og stat, marked og offentlige tjenester. Derfor er det simpelthen afgørende at have overblik og en overordnet strategisk retning for, hvordan man vil sætte ind politisk.”

{{toplink}}
Altinget logoKultur
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kultur kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

0:000:00