abort
Flere parter har den seneste uge kritiseret Etisk Råd for at have mistet sin relevans. Rådet, som blev nedsat for at rådgive politikere om blandt andet abortgrænser, kritiseres for at være blevet politiseret. (Foto: Colourbox)

Kritik: Etisk Råd bremser politisk debat

24. april 2014 kl. 16:39
ETIK: En række aktører er den seneste uge kommet med hård kritik af Etisk Råd, som beskyldes for at være politiseret og uden tyngde. Men før rådet kan nedlægges, skal politikerne selv kunne tage de svære diskussioner, mener tidligere medlem Klavs Birkholm.
| Flere
Etisk Råd er kommet i voldsom modvind den seneste uges tid.

Efter flere kritiske indlæg i blandt andet Berlingskes spalter tog debatten for alvor fart, da Jyllands-Posten lørdag citerede det tidligere radikale folketingsmedlem Bjørn Elmquist for at mene, at rådet er "degeneret" og en "blindtarm".

Bjørn Elmquist var i 1980’erne en af hoveddrivkræfterne bag etableringen af Etisk Råd. Og selv om han i sin tid kæmpede for, at den etisk funderede røst skulle høres kraftigere i debatter om kunstig befrugtning og avanceret abortteknologi, mener han i dag, at tiden er løbet fra rådet.

Men også et af Etisk Råds 17 aktuelle medlemmer, debatredaktør på Børsen Christopher Arzrouni, mener, at Etisk Råd har tilegnet sig et skær af et "Vogternes Råd", så folketingspolitikere slipper for at tage stilling til svære problemstillinger. Og at det derfor ville være bedre helt at nedlægge rådet.

I grove træk er kritikken følgende:

  • Etisk Råd gaber over for meget. Rådet blev oprettet til at diskutere bioetiske dilemmaer, men har siden 2004 også diskuteret natur, miljø og fødevarer.
  • Udpegelserne af rådsmedlemmer er blevet for politiseret, så rød og blå blok skiftes til at udpege medlemmer, der passer til deres politik.
  • Anbefalingerne fra Etisk Råd bliver ikke taget seriøst af politikerne.
  • Og så mangler rådets rapporter akademisk tyngde.

Etik er politisk stopklods
Forfatter, journalist og lektor i teknoantropologi Klavs Birkholm var selv medlem af Etisk Råd fra 2003-2011. Her var han blandt andet formand for to arbejdsgrupper om opgradering af mennesket. Og selv om han mener, at det arbejde, han lavede, var vigtigt, mener han i lighed med Bjørn Elmquist, at rådet i dag i store træk har udspillet sin rolle.

“Etik risikerer at blive en stopklods for den politiske debat. Politikerne laver et kunstigt skel mellem etik og politik. Der er etik i næsten alle politiske beslutninger. Men der er kommet tendens til, at politikerne siger, at en given debat er etisk, og at de derfor ikke kan forholde sig til den,” siger han.

Og med det argument i hånden kan politikerne ifølge Klavs Birkholm undlade at forholde sig til vigtige diskussioner om hjernedoping, fosterdiagnostitik og velfærdsteknologi og i stedet overlade det til ekspertkulturen.

“Politikerne er berøringsangste over for mange af de udfordringer, Etisk Råd sidder med. De vil rigtig gerne tale om vækst, men ikke så gerne om medicinsk etik,” mener han.

Rådet er politiseret
Da man i 1987 enedes om at nedsætte et råd med fokus på etiske spørgsmål, var det fordi partierne i bogstaveligste forstand ikke kunne blive enige med sig selv om, hvad man skulle stille op med eksempelvis overskydende æg fra en kunstig befrugtning. Løsningen blev at stille Folketinget frit, således at medlemmerne kunne stemme efter deres egen personlige overbevisning på tværs af partiskel.

Og det fungerede ifølge Klavs Birkholm fint i de mange år, hvor rådet var et apolitisk organ, som fodrede politikerne med anbefalinger, som de efterfølgende selv kunne tage stilling til.

“I gamle dage blev politikerne i konsensus enige om, hvem der ville udgøre en god balance i rådet. Nu kommer partierne med hver deres kandidater, og så er det, at problemerne opstår, når man sætter en type som eksempelvis Christopher Arzrouni ind,” siger han.

Et andet problem er, at rådets arbejde ikke længere tages seriøst. I 2010 var Klavs Birkholm med til at vurdere perspektiverne i nye teknologier til fosterdiagnostik, som gør det muligt at tilegne sig stor viden om fostrene inden for abortgrænsen.

“Vi sagde til politikerne, at det var vigtigt, at man satte rammer for brug af den type redskaber. Og fik det svar, at det skulle de nok kigge på, og siden er der så ikke sket en pind,” siger lektoren og tilføjer, at det i hans øjne er meget typisk for modtagelsen af rådets arbejde.

Politikere skal lære selv at tage debatten
Men før man kan nedlægge Etisk Råd, er det nødvendigt, at politikerne lærer selv at debattere betændte problemstillinger om aktiv dødshjælp og så videre.

“Man bliver nødt til at lave en to-trins raket. Først skal rådet afpolitiseres, så det igen kan fungere ordentligt, og så skal de politiske partier i mellemtiden finde en fornuftig måde at forholde sig til etiske problemstillinger på,” siger han.

Men selv om et organ som Etisk Råd altså i Klavs Birkholms og andres optik har mistet sin relevans, er det ifølge forfatteren ikke ensbetydende med, at der ikke skal være andre etisk funderede instanser i samfundet.

Etisk nævn skal vurdere velfærdsteknologi
Da Altinget.dk i november 2012 talte med Birkholm, foreslog han, at man opretter et forum, som kan vurdere nye velfærdsteknologier, før de tages i anvendelse. I hans forslag er der tale om et etisk nævn, som skal bestå af et repræsentativt udsnit af brugere og omsorgspersonale.

“Det er vigtigt, at vi tager stilling til de enkelte teknologier en ad gangen. Nogle vil være klare forbedringer for ældre og plejekrævende borgere. Andre er mere tvivlsommme, og i de tilfælde bør vi være mere omhyggelige med at lave teknologivurderinger,” sagde han dengang til Altinget.dk.

Halvanden år senere har idéen stadig ikke forladt tegnebrættet. En primær årsag til det, vurderer han, er, at der i regeringen og centraladministrationen er stærke kræfter, der arbejder for yderligere modernisering og effektivisering af samfundet.

“Regeringen kører på med stor voldsomhed. Og på alle planer i samfundet sættes der ind for at realisere de strategier, man arbejder hårdt på i Digitaliseringsstyrelsen,” siger han.

Er det ikke lidt spøjst, at du på den ene side går ind for at nedlægge Etisk Råd og på den anden side foreslår, at man nedsætter et nyt nævn netop med fokus på at rådgive om etiske spørgsmål?

“Etisk Råd har ikke beskæftiget sig særlig meget med den velfærdsteknologiske dagsorden, så jeg mener, det er et emne, der er behov for at kigge nærmere på,” siger Klavs Birkholm.

Dokumentaion
Blå bog:

Klavs Birkholm er journalist, forfatter og foredragsholder. Han var 2003-11 medlem af Det Etiske Råd og her formand for to arbejdsgrupper om opgradering af mennesket: Dels med intelligente teknologier - dels med adfærds- og følelsesregulerende medicin.

Fra februar 2012 har han desuden været ansat ved Aalborg Universitet, København, hvor han er med til at opbygge den nye uddannelse i Teknoantropologi, hvor han også underviser på fast basis. Målet med uddannelsen er ifølge Klavs Birkholm at kombinere teknologi med social ansvarlighed.

 
Altinget | Digital
 
Altinget | Sundhed

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK