EU i demokratisk klemme: Hvor mange af de 705 parlamentarikere kan stille på arbejde i Bruxelles?

CORONA: Europa-Parlamentet forventer indtil videre sine medlemmer tilbage på deres pind fra mandag på trods af ind- og udrejseforbud over hele Unionen.

Der var allerede god plads på stolerækkerne i Parlamentet i sidste uge. Det bliver ikke nødvendigvis anderledes inden for den nærmeste fremtid.
Der var allerede god plads på stolerækkerne i Parlamentet i sidste uge. Det bliver ikke nødvendigvis anderledes inden for den nærmeste fremtid.Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Der er tomt og øde i Europa-Parlamentets lange gange i disse dage, hvor kun en brøkdel af de 705 parlamentarikere og flere tusind ansatte er mødt fysisk på arbejde, efter Parlamentets ledelse i sidste uge valgte at indstille al mødeaktivitet for de europæiske folkevalgte i en uge for at mindske risikoen for smitte med ny coronavirus.

På mandag er det meningen, at hverdagen skal starte igen for de 705 folkevalgte med lovarbejde i de politiske udvalg. I hvert fald på papiret. For rigtig mange af de folkevalgte sidder i deres respektive hjemlande. De skal finde ud af, om de kan eller vil trodse deres egne regeringers advarsler om at rejse ud. Det er der efterhånden ikke mange, der tror på kommer til at ske, hvis det da overhovedet kan lade sig gøre i takt med et voksende antal grænselukninger, udgangsforbud og aflysning af fly og andre transportformer.  

”Jeg ser ikke for mig, at 705 parlamentarikere og deres ansatte skal til at rejse Europa tyndt lige nu. For mig giver det ingen mening,” siger Peter Kofod fra Dansk Folkeparti, der selv sidder hjemme i Danmark og ikke kan forestille sig, at han skal drage mod Bruxelles inden for nogen overskuelig fremtid.

Skal være til stede
Problemet er, at parlamentarikerne ikke kan stemme på afstand. De har heller ikke et såkaldt clearingsystem som i det danske Folketing, hvor de politiske partier aftaler imellem sig, at nogle kan være fraværende under afstemningerne, uden at det går ud over den politiske balance.

Det her er initiativer, der skal ud og hjælpe vælgerne, og så er det de mennesker, der er direkte valgt, der er skyld i, at det går for langsomt. Det har jeg det den onde lyne mig dårligt med.

Pernille Weiss
EU-parlamentariker (K)

Dermed kan Parlamentet ende med enten at blive en demokratisk stopklods for det politiske arbejde i Unionen, eller det kan befinde sig i en situation, hvor det bliver den brøkdel af de folkevalgte, der kan og vil komme frem, der kommer til at træffe beslutningerne, selv om de ikke nødvendigvis kommer til at afspejle det europæiske folks vilje

Pernille Weiss fra Konservative er rasende over, at Parlamentet er endt der, når de burde have set problemerne komme, i takt med at der for eksempel blev indført karantæne i Norditalien, der gjorde, at flere parlamentarikere ikke kunne deltage i arbejdet.

”For 12 dage siden kunne man godt have sagt, at I, der er i Bruxelles, bliver. Så finder vi ud af, hvordan vi sammensætter et funktionsdygtigt parlament med respekt for gruppernes størrelserne, så vi her i huset kan være aktive medlovgivere i det nødvendige, der skal gøres, uden at der mistes tid på grund af Parlamentet,” siger hun.

Kun brug for få
Parlamentets udgangspunkt er indtil videre, at medlemmerne kommer. Derfor arbejdes der på højtryk for at finde løsninger på, hvordan de parlamentariske aktiviteter kan afvikles på en sikker måde, blandt andet ved at forbinde lokaler, så de ikke skal sidde op og ned ad hinanden, men stadig kan deltage i de samme aktiviteter.

Der er dog også en erkendelse af, at mange ikke vil nå frem. Ugen, der kommer, er såkaldt udvalgsuge, og her arbejdes der på højtryk for at få gjort telekonferenceudstyr klart, så de udvalgsmedlemmer, der ikke dukker op, kan følge med, selv om de ikke kommer til at kunne stemme.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00