EU barsler med et dristigt, grønt 2040-mål. Men timingen kunne næppe være dårligere

EU står over for en udfordring i at omsætte de store ord og mål til handling. For at nå 2030-målet skal tempoet i reduktionen af udledninger næsten tredobles i forhold til det seneste årti.

Det gælder især i sektorer som byggeri og transport, hvor omstillingen har været sløv. Og det gælder ikke mindst i landbruget, hvor den ikke eksisterende omstilling giver anledning til alvorlig bekymring.

Rammeværket omkring 2030-målet er efterhånden aftalt med vedtagelsen af store dele af EU's "Fit For 55"-rammeværk. Men udrulningen af vedvarende energi møder både modstand og udfordringer, der truer med at underminere den vedtagne politik og regulering.

Med 2030-målet allerede hængende i en tynd tråd, synes 2040-målet at blive en endnu større udfordring.

Marie Louise Gammelgård-Larsen
Deputy Director, Kaya Partners

Det rejser et presserende spørgsmål: Kan vi virkelig opfylde de ambitiøse mål, eller er de bare luftkasteller?

Med 2030-målet allerede hængende i en tynd tråd, synes 2040-målet at blive en endnu større udfordring. I hvert fald hvis man ikke skal forlade sig på hockeystavslogikker alene.

Det forestående Europa-Parlamentsvalg, hvor højreradikale partier står til at vinde betydeligt terræn, truer med at kaste yderligere grus i maskineriet for den grønne omstilling, især på landbrugs- og miljøområdet.

Denne politiske virkelighed peger på en dyb splittelse i opfattelsen af den grønne omstilling: Mens nogle ser den som en nødvendighed, opfatter andre den som en trussel mod deres levevis og økonomiske stabilitet.

I dag beskæftiger kulindustrien i Europa for eksempel mere end 600.000 personer, hvoraf størstedelen af disse job ventes at forsvinde over det næste årti. Disse job er koncentreret i relativt få europæiske regioner, heraf flest i Polen.

Også i bilindustrien forventes op imod 500.000 job at gå tabt som konsekvens af udfasningen af forbrændingsmotoren. Den europæiske bilindustri har ikke været effektiv nok til at omstille sig i konkurrencen med mere effektive teknologier.

Over for disse tal står millioner af nye job i den grønne industri: når EU selv skal til at producere sin energi fremfor at importere kul, gas og olie, så kræver det netto flere ansatte i energisektoren, end vi har i dag. Omstillingen nødvendiggør dog en omfattende opkvalificering for at sikre, at en del af den europæiske arbejdsstyrke ikke bliver efterladt i skiftet.

Vi må i den forbindelse erkende, at den grønne omstillings fordele og ulemper ikke er fordelt ligeligt.  

Regioner på tværs af Europa, der er afhængige af fossile brændstoffer og tung industri, såvel som landbrugssektoren, står over for særlige udfordringer. Det kræver en balancegang mellem politisk vilje og social retfærdighed med relevant støtte til omskoling og omstilling for de mest udsatte borgere og erhverv.

EU har stadig mulighed for at forblive blandt de førende inden for cleantech-innovation, men vi taber lige nu på skala.

Marie Louise Gammelgård-Larsen
Deputy Director, Kaya Partners

Uanset støttemodeller synes det dog svært at nå i mål på klimapolitikken, hvis 80 procent til hver en tid skal kunne se sig selv i den førte politik, sådan som Aagaard ønsker det herhjemme.

Den europæiske grønne industri, fanget i en intens global konkurrence, især fra Kina, står over for sine egne udfordringer i denne tid.

De økonomiske vilkår for udbygningen af vedvarende energi har ændret sig markant med inflationen. Samtidig betyder manglende rammer for risikodeling vedrørende investeringer i udbygningen af den infrastruktur, der skal muliggøre hele omstillingen, at de nødvendige investeringer enten forsinkes eller slet ikke foretages.

For at sikre europæisk økonomi og strategisk autonomi er det afgørende at forbedre rammerne for, at vores industrier også i fremtiden kan spille en afgørende rolle i den grønne omstilling.

EU har stadig mulighed for at forblive blandt de førende inden for cleantech-innovation, men vi taber lige nu på skala. Det understreger vigtigheden af at udvikle og levere på nye strategier, der kan fremme en langt mere omfattende og effektiv implementering af vores grønne teknologier.

Kommissionen adresserer udfordringerne ved at tale om både 'sustainable competitiveness' og 'just transition´ i deres udkast til en meddelelse om det nye anbefalede 2040 mål.

Hvordan vi præcist skal lykkedes med at levere på både mål, bæredygtig konkurrenceevne og en retfærdig omstilling, forbliver dog et åbent spørgsmål – og en helt central debat i de kommende år for EU's klimapolitik, industripolitik, landbrugspolitik og i sidste ende Unionens økonomiske valg.

Selvom udfordringerne er enorme og komplekse, er de ikke uoverkommelige.

Marie Louise Gammelgård-Larsen
Deputy Director, Kaya Partners

Den ultimative udfordring ligger i forhold til 2040-målet i at skabe en fuldstændig grøn strømforsyning i anden halvdel af 2030'erne.

Vedvarende energikilder som sol og vind skal danne kernen i løsningerne, hvilket vil kræve en markant og hurtig udbygning af elnettet på tværs af grænser. Der vil samtidig være behov for udvikling og integration af nye løsninger, hvor strøm produceres hos og tæt på forbrugerne.

Endelig beror en opnåelse af 2040 målet ifølge de lækkede udkast og analyser på en fuldt udviklet strategi for CO2-håndtering, hvor industrielle udledninger effektivt indfanges og enten genanvendes eller lagres.

Også her skal der investeres markant og være tale om en skarpvinklet hockeystav for at nå i mål: EU skal ifølge Kommissionens eget udkast nemlig øge sin CO2-lagringskapacitet til 240 millioner tons årligt inden 2040, svarende til næsten en femdobling af det allerede ambitiøse mål om 50 millioner tons årligt i 2030.

Vi befinder os i en afgørende tid – klimapolitikken står ved en skillevej og vores beslutninger og handlinger i dag vil forme fremtidens Europa.

Det handler ikke kun om at reducere udledningerne, men om at skabe forudsætningerne for et samfund, der er bæredygtigt, retfærdigt, og modstandsdygtigt.

Og selvom udfordringerne er enorme og komplekse, er de ikke uoverkommelige. Men det vil kræve en fælles indsats, nytænkning og politisk mod at gå fra ambitioner til handling.