EU-ledere tager livtag med den digitale dagsorden

BRUXELLES: Den fagre teknologiske verdens muligheder og faldgruber dominerede på alle måder et topmøde mellem EU's stats- og regeringschefer torsdag og fredag. Midt i nyhederne om, at USA angiveligt har aflyttet både den tyske kansler Angela Merkel og en række andre politiske ledere, stak EU-toppen retningen ud for, hvordan den digitale dagsorden skal fremmes, så Europa ikke risikerer at blive sat af IT-toget.

EU sakker bagud
EU-cheferne gjorde klart, at der skal tages nye, ambitiøse skridt for at nedbryde barrierer på det digitale indre marked og få skabt mere åben konkurrence inden for serviceydelser på nettet. De vil opkvalificere europæerne på deres IT-kompetencer, modernisere EU's copyrightregler og have indført mere elektronisk administration i den offentlige sektor.

"Det, vi først og fremmest har brug for, er mere investering i IT. Der er et klart link mellem det beløb, man investerer i informationsteknologi, og vores økonomiers konkurrenceevne," understregede EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso.

Derimod kom der ikke støtte til en hurtig vedtagelse af den databeskyttelsespakke, som lige nu er på vej gennem systemet, og som skal gøre det mere sikkert for borgerne at færdes i den digitale verden.

Stram deadline ignoreret
Både EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet har presset på for en hurtig opdatering af det eksisterende direktiv, som har næsten 20 år på bagen. I mandags gjorde parlamentarikerne klart, at de nu er parate til at forhandle med EU's ministre for at få den nye forordning på plads, inden de europæiske institutioner til foråret går på stand by forud for parlamentsvalg og udpegelse af en ny EU-Kommission.

Den plan fik stats- og regeringscheferne dog sået tvivl om ved bevidst ikke at slutte op om den ambitiøse tidsramme. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) afviser dog, at EU skulle "slæbe på fødderne" med hensyn til databeskyttelsen. Hun mener, at der skal findes den rette balance mellem hurtighed og grundighed.

"Det har vi givet os selv helt ind til 2015 til at kigge på, og det er en god idé, fordi det er et kompliceret område," siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som dog dermed de facto skyder beslutningen om på den anden side af parlamentsvalget til maj næste år.

Frankrigs præsident François Hollande gjorde klart, at det er en vigtig sag for Europas borgere. Også vigtigere end den aflytningssag, som endte med at dominere dele af mødet.

Vil tage USA i kraven
Tyskland og Frankrig annoncerede over for deres EU-kolleger, at de sammen inden årets udgang vil få stablet en dialog på benene med amerikanerne om, hvordan de respektive efterretningstjenester skal forholde sig over for hinanden. Initiativet står åbent for andre interesserede EU-lande. Den danske statsminister vil dog ikke i første omgang være med blandt dem, der tager fat i amerikanerne.

"Vi har ikke oplysninger, som giver grund til at tro, at der har været ulovlig amerikansk efterretningsaktivitet i forhold til Danmark eller danske interesser. Derfor mener jeg ikke, vi har samme grundlag for at stille de her spørgsmål til vores nærmeste allierede," sagde Helle Thorning-Schmidt (S), der dog ikke udelukker, at Danmark senere kan tilslutte sig initiativet, når man ved præcist, hvad det indebærer.

Indsats i Middelhavet
Forud for mødet lå der også et stort pres på EU-cheferne for at sætte mere fokus på situationen i Middelhavet, hvor flere hundrede migranter i den sidste tid har mistet livet. EU-toppen lover nu "målrettet handling" for at undgå forlis som det, der kostede mere end 300 mennesker livet uden for Lampedusa tidligere på måneden. Det indebærer blandt andet mere assistance til kystbevogtning og mere fokus på samarbejde med de lande særligt i Nordafrika, hvor migranterne skiber ud fra.

Der var dog ikke megen appetit på at give konkrete løfter om mere solidaritet med de sydeuropæiske lande, som skal håndtere problemet i praksis i form af for eksempel fordeling af flygtninge.

"Vi er nødt til at se systematisk på det og sikre os, at det ikke er i kollision med vores sociale sikkerhedssystemer. Det er også vigtigt, fordi Europa ikke er parat til at acceptere lige så mange, som der sikkert vil komme," sagde den litauiske præsident Dalia Grybauskaite, der p.t. sidder i spidsen for EU's roterende formandskab.

Den danske statsminister påpeger, at Danmark støtter en opgradering af EU's eksisterende grænsesamarbejde, men vil heller ikke love store, gennemgribende forandringer.

"Både jeg selv og mine kolleger i Det Europæiske Råd er optaget af, hvordan vi kan forhindre den slags tragedier, men det er ikke noget, der kan gøres ved et snuptag," sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt.