Fagbevægelserne sender konfliktvarsel: Mere end 60.000 skal strejke

OK18: Lønmodtagernes repræsentanter varsler konflikt fra 4. april i den offentlige sektor. Akademikerne har allerede udpeget, hvilke arbejdspladser der bliver ramt.

Lønmodtagerne på det offentlige område har fredag formiddag udsendt en konfliktvarsel.

Forhandlingsfællesskabet, der forhandler på vegne af de kommunalt og regionalt ansatte, oplyser, at de udtager 10 til 15 procent af de ansatte til strejke 4. april.

Det betyder, at den vil komme til at omfatte 60.000 til 70.000 i den offentlige sektor.

”Nu har vi kæmpet ved forhandlingsbordet i lang, lang tid, og vi må bare konstatere, at vi kommer ikke i mål,” siger formand for Forhandlingsfællesskabet, Anders Bondo, til Altinget.

”Nu udsender vi et konfliktvarsel for at prøve at lægge pres på forhandlingerne i Forligsinstitutionen. Det er en del af spillets regler,” tilføjer han.

Anders Bondo håber, at presset vil få begge parter til bruge den næste måned i forligsinstitutionen på at gøre en indsats for at undgå at udløse konflikten i starten af april.

”Hvis der kommer godt gang i forhandlingerne, har forligsmanden den mulighed at udskyde en konflikt to gange fjorten dage, så det er ikke sikkert, at det bliver en konflikt først i april,” siger Anders Bondo.

Det er endnu ikke fastlagt, hvilke konkrete områder og arbejdspladser på det kommunale og regionale område der vil blive udtaget til konflikt.

KL ærgrer sig
Torsdag eftermiddag mødtes arbejdsmarkedets parter til det første møde i Forligsinstitutionen, hvor forligsmanden Mette Christensen nu skal forsøge at mægle mellem parterne og finde frem til et kompromis.

I forbindelse med det møde opfordrede KL til, at fagbevægelsen holdt igen med at udsende konfliktvarsler og lod Forligsinstitutionen gøre sit arbejde uden konfliktvarsler.

Men den opfordring preller af på Anders Bondo.

”Vi har jo givet det tid. Vi har siddet ved bordet, vi har kigget hinanden dybt i øjnene og konstateret, at vi kommer ikke videre. Og den situation er vi nødt til at gøre noget ved. Den er fastlåst, og den bliver ikke låst op ved, at vi bare sætter os ind og snakker igen ved det samme bord,” siger Anders Bondo.

KL’s chefforhandler Michael Ziegler har noteret sig konfliktvarslet og tager den til efterretning, selvom han gerne havde set, at fagbevægelsen havde lyttet til KL’s opfordring.

”Formålet med konfliktvarslet at sætte modparten under pres, og det er helt inden for skiven at gøre det. Men vi er bare bragt i en situation, hvor vi er kommet i forligsinstitutionen, så vi har allerede en konflikt hængende lige over hovedet, uanset om varslerne er sendt eller ej,” siger Michael Ziegler til Altinget og tilføjer:

”Så kunne man godt have givet forligsinstitutionen en chance, inden man sendte konfliktvarslet. Men det noterer jeg mig, at det har man ikke ønsket, og så tager vi bestik af det og af, i hvilket præcist omfang vi så svarer igen.”

Potentiel lockout
Netop modsvaret fra KL kan være afgørende. Det er nemlig KL’s politik at svare igen på strejke med en lockout, hvilket Michael Ziegler heller ikke afviser som en mulighed denne gang.

”Det skal aktiveres af KL’s bestyrelse, men vi har en lockoutpolitik, der siger, at hvis vi bliver angrebet – hvis man bruger det udtryk – med strejkevarsler, så svarer vi igen med lockout,” siger Michael Ziegler.

Ziegler peger på, at der er en særlig grund til KL’s lockoutpolitik. I tilfælde af en strejke vil fagbevægelsen udtage 10 til 15 procent af deres ansatte, og dermed kan konflikten holdes kørende længere, siger han.

Det betyder eksempelvis, at 10 procent af de danske dagsinstitutioner kan blive ramt af en konflikt, mens de øvrige 90 procent er uberørte:

”Det er ikke rimeligt, og derfor siger vi, at vi er nødt til at brede konflikten helt ud på de områder, som er udtaget til konflikt, så det ikke er ti procent, der bærer hele byrden. Så bliver det måske en mere omfattende konflikt, men til gengæld også en kortere konflikt,” siger Michael Ziegler.

Ifølge Anders Bondo må det stå for KL’s egen regning, om de vurderer, at de vil svare igen med en lockout.

”Vi har fra starten af sagt, at det er ikke borgerne, vi konflikter imod. Det er ikke eleverne i folkeskolerne eller børnene i vuggestuer eller for den sags skyld beboerne på plejehjemmet, og derfor prøver vi at lade være med at tage flere ud end højst nødvendigt. For os er det en konflikt med arbejdsgiverne, hvis arbejdsgiverne nu vil lukke hele den offentlige sektor, så er det deres valg," siger Anders Bondo.

Topforhandler for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), oplyser til Altinget, at han endnu ikke har modtaget et strejkevarsel. Han vil derfor ikke kommentere på det.

”Vi vil selvfølgelig kigge på strejkevarslet, når vi modtager det, og så forholder vi os til det der. Men det er klart, at det er et skridt i retningen af en konflikt, som vi gerne vil undgå,” siger Anders Kühnau.

Akademikerne sender 6.000 i strejke
På statens område er der også fredag blevet udsendt konfliktvarsler. Akademikerne har til formiddag udsendt konfliktvarsel for cirka 6.000 ansatte. Se, hvem det drejer sig om, i faktaboksen.

”Vores krav om at sikre reallønnen, den betalte spisepause og en arbejdstidsaftale for lærerne er så vigtige og principielle, at vi er villige til konflikt. En konflikt kommer til at gøre ondt, men vi vil ikke acceptere et kriseforlig i opgangstider. Vi går ikke i konflikt for at genere danskerne – vi gør det, fordi det er nødvendigt,” siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, i en pressemeddelelse.

Hos Djøf håber man stadig en løsning, men ønsker at presse arbejdsgiverne med strejkevarslet.

”Vi håber på og arbejder fortsat benhårdt for en forhandlingsmæssig løsning, som vi altid har gjort. Djøf har ikke været i konflikt med de offentlige arbejdsgivere siden 1969. Strejkevarslet er et værktøj til at lægge pres på de offentlige arbejdsgivere for at nå frem til en fælles løsning,” siger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, i en pressemeddelelse.

For fagbevægelsen er det stadig spørgsmålene om løn og den betalte spisepause, der ifølge Sara Vergo er den afgørende knast i forhandlingerne.

Uddannelsesforbundet har også varslet strejke fredag og offentliggjort, hvilke arbejdspladser der er udtaget. Se listen i faktaboks*.

Læs mere: Overblik: Hvad er op og ned i OK-18

*Opdateret kl. 12:43 med oplysningerne om Uddannelsesforbundets strejkevarsel.

,

Forrige artikel Prøv quizzen: Har du fulgt med? Prøv quizzen: Har du fulgt med? Næste artikel Se listen: Enhedslisten laver ordførerrokade Se listen: Enhedslisten laver ordførerrokade
Elevtallene rasler ned på etnisk opdelte gymnasier

Elevtallene rasler ned på etnisk opdelte gymnasier

FALD: Antallet af nye 1.g-klasser daler drastisk på flere etnisk opdelte gymnasier. På Høje-Taastrup Gymnasium er de nede på to 1.g-klasser. Rektorerne frygter lukning, mens DF og EL kræver handling.