Overblik: Hvad er op og ned i OK18?

Q&A: Tænkepauser, musketered og storkonflikt. OK18-forhandlingerne fortsætter, men deadline nærmer sig hastigt. Altingets arbejdsmarkedsredaktør giver os overblikket.

Det er især en aftale om lærernes arbejdstidsbestemmelser, der volder problemer i overenskomstforhandlingerne. 
Det er især en aftale om lærernes arbejdstidsbestemmelser, der volder problemer i overenskomstforhandlingerne. Foto: /Ritzau/ Jens Nørgaard Larsen
Christina Houlind

Der er ni dage til, at en overenskomstaftale for 750.000 offentligt ansatte skal være på plads.

Forhandlingsforløbet har været præget af tænkepauser og ultimative krav – og nu truer udsigten til en storkonflikt.

Fagbevægelsen mødtes i går med innovationsminister Sophie Løhde (V) for at lægge en strategi forud for de afgørende forhandlinger på statens område. Parterne forhandler videre mandag eftermiddag i Finansministeriet. Altingets arbejdsmarkedsredaktør, Søren Elkrog Friis, gør status på forhandlingerne.

Hvad er status på OK18?

"Forhandlingerne er et godt stykke inde i forlænget spilletid. Ifølge den aftalte køreplan skulle man på statens område allerede have lukket en aftale fredag før vinterferien. Det lykkedes ikke. Ultimativt har man en deadline 28. februar på kommunernes område. Og det er kun set en gang tidligere, at kommunerne og regionerne har lukket en aftale, før staten har lavet deres aftale. Derfor er alles øjne lige nu rettet mod forhandlingerne i Finansministeriet."

Hvorfor er forhandlingerne røget ud i forlænget spilletid?

"Fordi forhandlingerne blev markant forsinket på grund af en såkaldt musketered blandt lønmodtagerorganisationerne. Her aftalte man, at man ikke ville forhandle om spørgsmål for andre branchegrupper på de andre områder, før der var såkaldt realitetsforhandlinger om lærernes arbejdstid. Det betød, at man kom rigtig sent i gang."

Hvad betyder realitetsforhandlinger?

"Det er vi mange, der gerne vil have svar på. Ifølge Danmarks Lærerforening handler det om en vilje blandt arbejdsgiverne til at tale om en 'normalisering' af bestemmelserne om lærernes arbejdstid. Man vil have erstattet loven, som siden 2013 har reguleret lærernes arbejdstid med en bestemmelse i overenskomsten. Men det har været svært at blive klog på, hvor meget der skal til, før lærerne er tilfredse."

Så det er musketereden, der binder forhandlingerne om lærernes arbejdstid sammen med de generelle forhandlinger?

"Ja. Før lærerne siger, at nu har de nået en aftale om arbejdstidsbestemmelserne, som de er tilfredse med, kan man ikke afslutte forhandlingerne på de andre områder. Man har på tværs af organisationerne også givet håndslag på to andre ting. Man ønsker dels en garanti for, at den betalte frokostpause er sikret i overenskomsten, dels et løft af lønnen for de lavest lønnede branchegrupper i det offentlige. Det er især sosu-hjælpere og -assistenter."

Læs også

Er musketereden en atypisk måde for lønmodtagerorganisationer at gå til overenskomstforhandlinger på?

"Absolut. Men det er en lektie fra overenskomstforhandlingerne i 2013, hvor lærerne populært sagt blev efterladt på perronen. De andre branchegrupper var allerede i gang med at lukke deres aftaler – eller havde lukket dem – før det i slutfasen blev klart, at lærerne ville blive lockoutet. Derfor har man denne gang forsøgt sig med en forhåndsaftale om, at ingen bliver efterladt på perronen."

Hvad indeholder de generelle forhandlinger?

"Helt basalt er det et spørgsmål om lønudviklingen for offentligt ansatte inden for stat, kommune og regioner. Altså med hvilken hastighed, deres løn skal udvikle sig, eller groft sagt i hvilken grad, de offentligt ansatte skal have del i det økonomiske opsving."

Nu er der jo deadline 28. februar. Og lønmodtagerorganisationerne har meldt ud, at hvis ikke der falder en aftale, så kommer der en storkonflikt. Hvad betyder det?

"Det vil sige, at meget peger på en konflikt på tværs af de offentlige sektorer, hvor alle faglige organisationer trækker medlemmer ud til strejke, og hvor arbejdsgiverne efterfølgende svarer igen med en lockout af enten de berørte arbejdspladser eller endnu større dele af det offentlige arbejdsmarked. Det vil altså sige, at alt fra plejehjem til sygehuse til folkeskoler, børnehaver, kommunekontorer og andre offentlige insitutioner bliver berørt og helt eller delvist lammet."

Når du siger lammet, betyder det så, at der ikke er sygeplejersker på sygehusene?

"Nej. Der er heldigvis en del bestemmelser om nødberedskab. Selvfølgelig vil der være bemanding på hospitaler og i hjemmeplejen, så de vitale funktioner kan køre videre. Det er mere tvivlsomt, om folkeskoler og børnehaver vil være åbne under en storkonflikt, da det ikke er et spørgsmål om liv og død. Men omfanget af en konflikt kommer an på, hvor mange medlemmer de faglige organisationer udtager til konflikt, og hvor omfattende en lockout, arbejdsgiverne vælger at svare igen med."

Hvad er efter din vurdering risikoen for, at det ender i en storkonflikt?

"Man skal passe på med sine udmeldinger, men der er en ret overhængende risiko for konflikt, eftersom vi er så langt inde i forløbet, og forhandlingerne på nuværende tidspunkt virker helt fastlåste. Men man skal også huske, at alt kan ske i en overenskomstforhandling. Meget vil blive afgjort i løbet af de næste par døgn."

I morgen er der samråd med undervisningsminister Merete Riisager (LA) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), hvor de blandt andet skal svare på, om folkeskolereformen skulle finansieres af en ændring af lærernes arbejdstid, og om der var aftalt spil. Hvad betyder sådan et samråd for forhandlingerne?

"Det har en vis symbolsk betydning. Det er den indrømmelse, som Danmarks Lærerforening har tørstet efter siden 2013. Det har hele tiden været deres påstand, at der var tale om aftalt spil mellem regeringen og de offentlige arbejdsgivere. De udgav i efteråret en bog, hvor det fra flere højt profilerede politikeres side bliver bekræftet, at det var aftalt på forhånd, at lærerne skulle lockoutes. Hvis den indrømmelse får ny næring på et samråd, vil det i lærernes egen oplevelse give et boost i opbakningen til deres sag – og dermed en øget sympati i befolkningen for lønmodtagersiden under de afsluttende overenskomstforhandlinger eller gennem en eventuel konflikt."

Hvorfor er lærernes arbejdstid så vigtig for alle lønmodtagerorganisationerne?

"Der hersker en udbredt bekymring blandt lønmodtagerorganisationer for, at Finansministeriet gennem Moderniseringsstyrelsen vil gennemtvinge effektiviseringer og fornyelse, som vil betyde forringelser af løn- og ansættelsesvilkår for store grupper af offentligt ansatte. Lærernes arbejdstid opfattes i den forbindelse som første bolværk. Det var første skridt. Derfor vil man trække en streg i sandet, så der ikke bliver skabt præcedens for, at Moderniseringsstyrelsen med politisk opbakning kan overrule overenskomstbestemte forhold. Så set fra fagbevægelsens synspunkt er det hele aftalesystemet, som er på spil."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Elkrog Friis

Redaktør, Altinget Magasin
cand.comm. i journalistik og udviklingsstudier (RUC 2008)

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

0:000:00