Fagforbund: Erhvervsdirektør bruger de ledige til at lave en trojansk hest

Af Ejner K. Holst, Søren Heisel og Martin Rasmussen
Næstformand i FH, forbundssekretær i 3F og forbundsnæstformand i HK Danmark

Ved første gennemlæsning af indlægget 'Erhverv Aarhus: Tilbagerul forenklingen af beskæftigelsesindsatsen' tænker man, at der må være tale om en god gammeldags aarhushistorie.

Erhverv Aarhus foreslår i ramme alvor, at det bedste, der kan ske for ledige dimittender, er at komme ud i tre måneders virksomhedspraktik i en privat virksomhed. Vejen til job går med andre ord gennem tre måneder som gratis arbejdskraft.

Unøjagtighederne og problemerne hober sig imidlertid op omkring den pointe i indlægget.

Vend blikket mod kvaliteten
For det første: Hvilke dimittender er det, som, Erhverv Aarhus mener, vil have glæde af privat virksomhedspraktik?

Vi tænker ikke, at det er unge, som har taget en erhvervsuddannelse, hvor hovedparten af tiden er tilbragt i en virksomhed.

Det er ærligt talt en lille smule patetisk, at man som erhvervsorganisation bruger de lediges og samfundets ve og vel som en bekvem begrundelse for at etablere en trojansk hest, hvis eneste formål er at sikre virksomhederne gratis arbejdskraft.

Ejner K. Holst, Søren Heisel og Martin Rasmussen
Næstformand i FH, forbundssekretær i 3F og forbundsnæstformand i HK Danmark

Skulle det mod vores forventning forholde sig sådan, at nyuddannede faglærte ikke har præcis de kompetencer, der skal bruges i virksomhederne, bør Erhverv Aarhus vende blikket mod kvaliteten af praktikopholdet og ikke foreslå, at den nyuddannede tømrer, elektriker eller kleinsmed lige skal arbejde gratis i tre måneder, inden virksomhederne vil ansætte ham/hende.

Er det mindste effektive aktiveringsredskab
For det andet påstår Erhverv Aarhus, at "virksomhedspraktik ifølge flere undersøgelser er direkte jobfremmende".

Nu ved vi ikke, hvilke undersøgelser, der refereres til, men tjekker man Beskæftigelsesministeriets tal på www.jobindsats.dk, viser det sig, at privat virksomhedspraktik for gruppen af unge ledige – fra 25 til 39 år – faktisk er det mindst effektive aktiveringsredskab. Selv vejledningssamtaler/forløb har en højere beskæftigelseseffekt.

For eksempel var kun 29,6 procent af de 30- til 34-årige, som i 2019 var i privat virksomhedspraktik, i job tre måneder senere, mens det var 35 procent af de unge, som havde været i vejlednings- eller uddannelsesforløb. Så den påstand holder næppe i byretten.