7. juni 2013 kl. 10.01

Folkeskolereformen er på plads

FOLKESKOLEN: Reform af folkeskolen er nu på plads. Både børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) og Kristian Jensen (V) håber, De Konservative vil bakke op om aftalen.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) præsenterede fredag formiddag den nye folkeskolereform. Foto: Per Bang Thomsen/Altinget.dk

Agnete Finnemann Scheel

"Vi har en aftale, og det er en meget ambitiøs aftale," sagde børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), da hun fredag formiddag præsenterede den nye folkeskolereform foran ministeriet.

Partierne er blevet enige om, at de mindste elever får 30 timer, de mellemste 33 og de ældste elever skal gå i skole 35 timer om ugen.

Og det er De Radikale tilfredse med.

"Det er en aftale, der giver dygtige børn og gladere børn," siger børne- og undervisningsordfører Lotte Rod (R).

Fakta

Der eksisterer et folig på folkeskoleområdet, som betyder, at der ikke kan ændres på området i valgperioden, uden at samtlige forligspartier er enige.

De Konservative forlod torsdag forhandlingerne, og derfor kan reformen først træde i kraft efter næste valgperiode.

Antorini beder De Konservative komme tilbage
Bag reformen står regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti, men De Konservativ forlod forhandlingerne torsdag eftermiddag og står uden for aftalen. Det betyder, at reformen tidligst kan træde i kraft i sommeren 2016.

"Min opfordring er til De Konservative, at de skal se på aftalen. Der er et markant fagligt løft til folkeskolen," siger Christine Antorini.

Hun håber, De Konservative vil genoverveje at støtte op om reformen, så den kan træde i kraft fra august 2013.

I reformen er der blevet plads til flere dansk og matematiktimer og en times idræt om dagen. Det bliver obligatorisk for skolerne at oprette den omstridte lektiecafé, men ikke obligatorisk for eleverne at deltage.

"Vi har fået et fagligt løft og større frihed til den enkelte skole. Jeg har selv en dreng, der skal begynde i folkeskolen efter sommerferien, og den her folkeskole, den glæder jeg mig til, han skal begynde i," siger Venstres Kristian Jensen.

Desuden får Dansk Folkeparti deres krav igennem om, at der skal etableres et historiecenter til 20 mio kr, som skal forbedre historieundervisning. Desuden er Dansk Folkeparti lykkes med et af partiets andre mærkesager nemlig de internationale skoler, der er taget ud af reformen.

"Vi blev siddende og forhandlede det hjem, vil ville. Det er vi stolte af," siger børne- og undervisningsordfører for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen.

Dokumentation

Her er hovedpunkterne i aftalen:

En lektion med idræt, motion og bevægelse hver dag.
Flere timer til dansk og matematik fra 4.-9. klasse.
Eleverne får engelsk allerede fra 1. klasse.
Eleverne får tysk eller fransk fra 5. klasse.
Håndværk og design bliver nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde.
Hjemkundskab fornys til madkundskab.
Nyt Nationalt videncenter for historie og kulturarv.
Flere valgfag fra 7. klasse.
Folkeskolens afgangsprøver skal have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne.
Øget forældreindflydelse og elevinddragelse.
Styrket klasseledelse og mindsket uro i folkeskolen.
Mere fleksible holddannelsesregler med tydeligere vægt på stamklassen.
Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence – svarende til linjefag – i de fag, de underviser i.
Efteruddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger i skolen.
Et tættere samarbejde mellem lærere, pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer.
Korps af læringskonsulenter.
Nyt Råd for Børns Læring.
En række regelforenklinger af folkeskoleloven, så kommunerne og skolerne får større frihed til at tilrettelægge undervisningen i skolen.