Folketinget har vedtaget finansloven: Her er hovedpunkterne

FINANSLOV: Folketinget har nu vedtaget finansloven for 2018. Det sker efter en knudret forhandlingsproces mellem regeringen og Dansk Folkeparti og en hel dags tredjebehandling her kun to dage før jul.

Kun to dage før jul er finansloven for 2018 endelig vedtaget.

Folketinget begyndte i dag fredag kl. 8.00, og efter en hel dags tredjebehandling og debat kan politikerne nu gå på juleferie med næste års budget på plads.

Processen op til vedtagelsen har i år været usædvanligt knudret. Indtil i tirsdags truede et af regeringspartierne, Liberal Alliance, sågar med at stemme imod sin egen finanslov.

Det endte dog med at samtlige regeringspartier, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale og SF stemte for finansloven. Enhedslisten og Alternativet stemte imod. 

Finansloven strækker sig over tusindvis af sider og fylder tre bogbind, men her er ti af de vigtigste nye tiltag, som er blevet vedtaget i dag:

Skattevæsenet får endnu en saltvandsindsprøjtning
Henover de næste fire år er der en ekstra pose penge på 5,5 milliarder kroner til genopbygningen af skattevæsenet, hvor syv nye styrelser næste år skal erstatte Skat. Pengene kommer oveni de ekstra milliarder, der blev tilført skattevæsenet med finansloven for 2017, og de nye midler skal især gå til at styrke kontrolindsatsen.

To milliarder mere til sundhed
Ligesom de foregående år byder dette års finanslovsaftale på ekstra midler til sundhedsområdet. To milliarder kroner ekstra fordeles over de næste fire år, hvoraf størstedelen skal gå til det såkaldte nære sundhedsvæsen, som er tættere på borgeren. Også en ekstra akuthelikopter, et Nationalt Videnscenter for Hovedpine og en frit valgs-ordning for genoptræning kommer der penge til de næste par år. Se alle sundhedstiltagene i finansloven her.

Boligjobordningen gøres permanent
Boligjobordningen – det såkaldte håndværkerfradrag – gøres med finansloven permanent for næste år. Regeringen havde oprindeligt lagt op til, at håndværkerfradraget skulle omdannes, så det kun ville omfatte serviceydelser, men Dansk Folkeparti ville hellere bibeholde boligjobordningen i sin nuværende form. Den er dog blevet udvidet med blandt andet fradrag for opsætning af tyverialarmer.

Et par skattelettelser
Udover at boligjobordningen gøres permanent, er der to andre smagsprøver på skattelettelser i næste års finanslov. For det første fjernes skatten på arbejdsgiverbetalt telefon og internet. Lettelsen træder dog først i kraft i 2020. Derudover fjernes den såkaldte udligningsskat for store pensionsudbetalinger. Udligningsskatten blev indført som en midlertidig skat i Forårspakke 2.0 af VK-regeringen i 2009.

Penge til de ældre
Der kommer med finansloven en ekstra halv milliard kroner til ældre-området, hvilket skal lægges oveni de midler, der med de seneste finanslove også er blevet prioriteret til de ældre. Det betyder, at der næste år bliver brugt historisk mange penge på ældre-området. Den ekstra halve milliard skal blandt andet gå til flere fuldtidsansatte og lavere sygefravær i ældreplejen samt en ny indsats for at sikre en værdig død.

Tolkegebyr i sundhedsvæsenet
Som en del af en tolkepakke vil regeringen og Dansk Folkeparti blandt oprette en certificeringsordning for tolke. Men samtidig byder finansloven også på en genindførelse af gebyret på tolkebistand i sundhedsvæsenet, som i 2011 nåede at virke i et halvt år. Det skal give op til 2,4 millioner kroner ekstra i statskassen og skal betales af personer, der har haft ophold i Danmark i mere end tre år. Forslaget har mødt kritik blandt sundhedsaktører.

Ekstrapulje til erhvervsskoler
Erhvervsskolerne er ligesom andre offentlige institutioner underlagt det såkaldte omprioriteringsbidrag, som er en årlig besparelse på to procent. Dog får erhvervsskolerne på finansloven 170 millioner kroner ekstra næste år som kompensation for omprioriteringsbidraget. Det er dog 100 millioner for lidt, lyder det fra erhvervsskolerne.

Politiheste og flere politistuderende
Politiet bliver over de næste fire år styrket med yderligere 1,3 milliarder kroner med den nye finanslov. Blandt andet går pengene til at kunne udvide optaget på politiskolerne med 300 flere studerende. Derudover genindføres politihestene, som især bruges under demonstrationer.

Billigere over Storebælt og hurtigere biler på vejene
På transport-området er der også en række tiltag på finansloven. Blandt andet bliver der sat penge af til at forbedre trafiksikkerheden på en række strækninger, hvor hastigheden så vil kunne sættes op til 90 km/t på udvalgte landeveje og 130 km/t på nogle motorvejsstrækninger. Og så vil det løbende blive billigere over de næste år for de bilister, der krydser Storebælt, når de for eksempel skal hjem til jul. Når takstnedsættelsen er fuldt indfaset i 2023, vil det i kroner og øre være 25 procent billigere at komme over Storebælt end i dag.

En smule kultur
Den Jyske Kunstfond og Øernes Kunstfond er navnene på to nye regionale kunstfonde, der næste år bliver etableret med midler på finansloven. Der bliver afsat 4,8 millioner kroner til at starte fondene op, og de penge kommer fra en besparelse på Statens Kunstfond. På kulturområdet er der også småbeløb til en lang række museer og initiativer, blandt Kattegatcentret, Mindelund og Dansk Arkitektur Center. Se hele listen her.

Forrige artikel Joachim B. til Alternativet-ordfører: Kom på besøg til kaffe og lær om liberalismen Joachim B. til Alternativet-ordfører: Kom på besøg til kaffe og lær om liberalismen Næste artikel Julekalender: Christian Rabjerg glæder sig til at trække det politiske stik i julen Julekalender: Christian Rabjerg glæder sig til at trække det politiske stik i julen
Messerschmidt bliver næstformand i DF

Messerschmidt bliver næstformand i DF

ROKADE: Søren Espersen stopper i DF's gruppeledelse. Det giver plads til, at Morten Messerschmidt kan overtage posten som næstformand i partiet.