Venstre efter tilbagetog på håndværkerfradrag: Stadig god ordning

FINANSLOVSAFTALE: Boligjobordningen bevares intakt og gøres permanent trods regeringens egne intentioner om en omlægning, som ifølge Skatteministeriet ville mindske sort arbejde og øge arbejdsudbuddet.

Foto: /ritzau/Kristian Buus
Søren Elkrog Friis

Man burde give borgerne frit valg mellem, om de ønsker at bruge fradraget på den ene eller den anden type af ydelser.

Lars Storr-Hansen
Adm. direktør, Dansk Byggeri

Hvis det står til regeringen, skulle det såkaldte håndværkerfradrag fremover retteligt lyde navnet servicefradraget.

I sit udspil til finanslov havde regeringen nemlig foreslået at barbere en ordentlig luns af det samlede fradrag i boligjobordningen og målrette fradraget til serviceydelser som rengøring, børnepasning eller hækkeklipning.

Sådan blev det ikke. På grund af pres fra Dansk Folkeparti overlever håndværkerfradraget i sin eksisterende form – og gøres derudover permanent.

Dokumentation

Håndværkerfradragets historik

Boligjobordningen opstod under VK-regeringen i 2011 som en slags afløser for hjemmeserviceordningen, som efter mange gradvise nedjusteringer var sat til at udløbe ved udgangen af 2012. Kun Radikale og Enhedslisten stemte imod.

Den nye ordning blev hurtigt døbt håndværkerfradraget og bestod af et ligningsmæssigt fradrag på 15.000 kroner for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Formålet var fra politisk hold at stimulere jobskabelse og minimere sort arbejde.

Under finanslovsforhandlingerne i 2011 besluttede SRSF-regeringen at nedlægge ordningen i 2012 – et år tidligere end planlagt.

I forbindelse med Vækstplan DK-aftalen i 2013 blev ordningen genindført med tilbagevirkende kraft. Igen som en midlertidig ordning med udløb i slutningen af 2014.

I slutningen af 2014 viste en analyse udført af konsulentfirmaet Damvad, at ordningen havde medført større beskæftigelse i byggebranchen, men at effekten på sort arbejde var begrænset, at der ikke var nogen signifikant effekt på arbejdsudbuddet, og at der ikke længere fandtes konjunkturpolitiske argumenter for ordningen.

En opgørelse fra Finansministeriet viste i 2014, at ordningen kun havde skabt 2.500 job – eller halvdelen af det forventede antal.

I 2015 gik Lars Løkke Rasmussen (V) til valg på at genindføre fradraget i en permanent form – denne gang præsenteret som en håndsrækning til pressede børnefamilier. Valgløftet blev delvist indfriet i form af en genindførelse af ordningen fra 2015 til 2017, støttet af Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet og SF.

I sin seneste form har ordningen fået en mere grøn profil. Det er sket ved at splitte fradraget i to, så loftet for fradrag for lønudgifter til serviceydelser er på 6.000 kroner, mens der gives fradrag for håndværksydelser med et grønt sigte på op til 12.000 kroner.

I sommeren 2017 har en evaluering fra Skatteministeriet vist, at en boligjobordning målrettet serviceydelser i hjemmet øger arbejdsudbuddet og minimerer sort arbejde væsentligt mere end den nuværende ordning. Evalueringen er sket på baggrund af en analyse af det svenske system foretaget af konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz.

Siden 2011 er der ifølge Finans givet fradrag til en skatteværdi af 8,8 milliarder kroner.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024