Folketingets formand drømmer om en tunnel og mere plads: "Det er en mulighed for at udvide demokratiet”

UDVIDELSE: Folketinget overvejer at inddrage Rigsarkivets tidligere bygninger for at skabe bedre rammer for besøgende. Men flytningen har lange udsigter, siger Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen, under en rundvisning bag de historiske murer.

Rigsarkivet er hjemstedet for danmarkshistorien, men lokalerne kan blive en del af demokratiets højborg, Christiansborg, hvis Folketinget vælger at udvide med de gamle lokaler på Slotsholmen, som Folketingsformand Henrik Dam Kristensen (S) ønsker.
Rigsarkivet er hjemstedet for danmarkshistorien, men lokalerne kan blive en del af demokratiets højborg, Christiansborg, hvis Folketinget vælger at udvide med de gamle lokaler på Slotsholmen, som Folketingsformand Henrik Dam Kristensen (S) ønsker.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nicole Sander Bertelsen

Christiansborg er blevet for lille til danskernes voksende interesse for demokratiet.

De 120.000 årligt besøgende får nemlig ikke den oplevelse, som man kunne ønske sig, mener formanden for Folketinget, Henrik Dam Kristensen (S).

”Jeg synes, det kunne være godt at give de besøgende bedre muligheder for at slutte deres besøg ordentligt. Det kunne vi eksempelvis give dem, hvis vi havde plads til at servere kaffe og kage,” siger han.

Derfor har Folketingets præsidium over de sidste to år haft de historiske lokaler, som før har huset Rigsarkivet, i kikkerten.

Drømmen og visionerne for lokalerne er store. Formanden vil skabe bedre rammer for konferencer og borgerinddragelse ved at få mere plads til de mange rundvisninger og arrangementer.

Lokalerne står formentlig tomme fra udgangen af 2021, når Rigsarkivet er færdig med at flytte gamle dokumenter til arkivets magasiner på Kalvebod Brygge.

Fra de mange vinduer i arkivets ældste bygning, Kunstkammeret fra 1673, er der udsigt over til Christiansborgs hovedtrappe, hvor Dannebrog vajer på hver side af indgangen.

Skader demokratifølelsen
Det er Henrik Dam Kristensens drøm, at de to historiske bygninger mødes via en tunnel under jorden. Han mener, det i dag går ud over demokratifølelsen, at Folketinget lider under pladsmangel.

”Vi har op til ti konferencer om måneden, vi må sige nej til at huse, samt flere rundvisninger og arrangementer som 'politiker for en dag', der presser huset. Under de nuværende rammer har vi allerede nået maxkapaciteten for, hvad huset kan rumme,” siger han.

’Politiker for en dag’ er et angement, hvor landets 8. og 9. klasser har muligheden for at prøve, hvordan det er at arbejde som folketingsmedlem. Det sker med afstemninger, debatter og taler for hinanden, som var eleverne selv folkevalgte politikere.

At Folketinget må afvise arrangementer, skaber en distance mellem politikerne og befolkningen, mener Henrik Dam Kristensen.

Derfor kalder han den mulige udvidelse af de fysiske rammer på Slotsholmen for en ”mulighed for at udvide demokratiet”, men samtidig kniber han sig i armen og tager en dyb indånding.

”Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, der skal findes svar på, inden Folketinget tager endelig beslutning om, hvorvidt det skal overtage bygningerne,” siger formanden.

Lang proces
Henrik Dam Kristensen regner ikke med, at udvidelsen står færdigt før denne valgperiode, som senest slutter i 2023.

Det skyldes, at bygningerne er fredet og et stykke dansk kulturarv. Bygningernes status begrænser, hvor meget Folketinget kan ændre - og derved sætter det også en begrænsning for, hvordan bygningerne kan anvendes. Derfor er en ombygningsproces heller ikke lige til højrebenet.

Selvom intet er besluttet, har Folketinget allerede overtaget forpligtigelserne med bygningerne. Henrik Dam Kristensen påpeger, at det at overtage forpligtigelserne ikke er det samme som at overtage lokalerne. Folketingets medlemmer mener dog, det er rimeligt, når Folketinget så indgående undersøger, om det kan lade sig gøre at udvide, forklarer Henrik Dam Kristensen.

Store drømme
Henrik Dam Kristensen vil ikke afvise, at pressemøder og samråd også kan blive i de nye gamle lokaler.

”Men lokalerne er for gode til pressen,” siger han smågrinende.

”Ej, alt er oppe og vende. Og der er ikke taget nogen konkrete beslutninger endnu, fordi der stadig er nogle centrale spørgsmål, vi ikke kan besvare. Vi skal blandt andet have afklaret økonomien i det, og om det kan renoveres, så det giver mening for Folketinget at overtage lokalerne. Det er to vigtige spørgsmål, vi mangler svar på,” fortsætter Henrik Dam Kristensen.

Selvom selve indflytningen har lange udsiger, er formanden optimistisk. Han tror på, at den endelige beslutning om, hvorvidt de skal rykke på projektet, kan være afklaret i hans tid som formand.

Dokumentation
  • Den første bygning, Kunstkammeret, blev opført i 1673 under Christian 5. bygning.
  • Gehejmearkivet er 2. bygning, der blev opført i Frederik 4. Bygningen blev opført i 1720
  •  Den Zuberske Bygning er den nyeste bygning. Bygningen blev opført i 1785 under Christian 7. bygningen er en til Det Kongelige Bibliotek.
  • Christiansborg råder i dag over 65.000 m2, med rigsarkivet vil få 10.000 ekstra bruttokvadratmeter til rådighed.
  • Afhængig af hvordan bygningerne i givet fald vil skulle indrettes, vil det svare til en udvidelse af Folketingets nuværende areal på op til ca. 15%.
  • De ekstra kvadratmeter vil skulle bruges til at forbedre rammerne for det parlamentariske arbejde ved f.eks. at lette presset på eksisterende lokale-, møde- og kontorfaciliteter.

Kilde: Folketinget.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Dam Kristensen

Formand, Interforce og fhv. formand, Folketinget, fhv. MF (S)
postbud

0:000:00