Forening vil give mere indflydelse til erfaringspersoner: Civilsamfundet går glip af vigtig viden

Civilsamfundet kan blive bedre til at give erfaringspersoner mulighed for indflydelse på organisationernes arbejde, mener Agnete Neidel, der er forperson for den nystiftede organisation, Foreningen MED. Hun mener, at der ofte sker pseudoinddragelse – ikke kun i kommuner og på Christiansborg, men også i civilsamfundet. 

Vi kommer til at lave gale løsninger, hvis ikke vi giver indflydelse til personer, der selv har prøvet de udfordringer, vi forsøger at adressere, mener Agnete Neidel, der er forperson i Foreningen MED. 
Vi kommer til at lave gale løsninger, hvis ikke vi giver indflydelse til personer, der selv har prøvet de udfordringer, vi forsøger at adressere, mener Agnete Neidel, der er forperson i Foreningen MED. Foto: iDialog
Katja Gregers Brock

Mennesker, der har oplevet på egen krop at være hjemløs, at blive anbragt eller være ramt af senfølger fra seksuelle overgreb, skal have mere indflydelse i de indsatser, der er sat i verden for at hjælpe dem.

Det mener forperson for Foreningen MED, Agnete Neidel. Foreningen arbejder netop for, at erfaringspersoner bliver inddraget mere og på en ligeværdig måde i alle de fora, hvor der bliver truffet beslutninger på deres vegne – på Christiansborg, i ministerierne, kommunerne, i fonde og civilsamfundet.

De seneste måneder har en række aktører debatteret på Altinget Civilsamfund, om slutbrugerne bliver inddraget nok i politiske processer, og hvilken rolle civilsamfundet kan spille.

Vi kommer til at lave gale løsninger, hvis ikke vi får den viden med i rummet fra personer, som selv har stået i de livssituationer eller i dét møde med velfærdssamfundet.

Agnete Neidel
Forperson, Foreningen MED

Agnete Neidel mener, at civilsamfundet har en særlig forpligtelse til at sikre, at personer med udsatte-erfaring får indflydelse, fordi organisationerne ofte taler på vegne af disse grupper. Men det kan være svært, så længe man skelner mellem ’dem’ der er ’brugere’ og ’dem’ der inddrager, siger hun.

”Vi kommer til at lave gale løsninger, hvis ikke vi får den viden med i rummet fra personer, som selv har stået i de livssituationer eller i dét møde med velfærdssamfundet. Konsekvensen er, at vi kommer til at gentage de samme fejl igen og igen,” siger hun.

”Hvis vi ender med, at én del af samfundet prøver at regne ud, hvordan vi skal hjælpe den anden del uden at spørge dem, så skaber man en gruppe borgere, der kommer længere væk fra det handlekraftige liv, som systemerne ellers prøver at skabe for dem. Så det bliver en dobbelt marginalisering, der finder sted. Og det dybt problematisk.”

Hvilken rolle mener du, at civilsamfundet kan spille i forhold til at sikre, at erfaringer bliver inddraget i den politiske proces?

”For det første er det ikke nok, at man som organisation siger, at man taler på vegne af en gruppe. Der skal også være en stærk demokratisk base. De stærke civilsamfundsorganisationer skal skabe et rum, hvor mennesker med en bestemt type erfaring kan sige, hvad de mener og få indflydelse.”

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00