Forsvarslektor: Vellykket arktisk strategi kræver militære investeringer i Grønland

Af Jon Rahbek-Clemmensen
Lektor, ph.d., Forsvarsakademiet

USA lægger op til sikkerhedspolitisk konkurrence med Kina og Rusland i Arktis. Det udfordrer rigsfællesskabets hidtidige linje.

Hvis det ikke var tydeligt før, så har præsident Trumps tilbud om at købe Grønland vist, at USA har en ny interesse for arktisk sikkerhedspolitik.

Den nyeste amerikanske forsvarsstrategi for Arktis fra sidste år omtaler for første gang Arktis som et område for strategisk konkurrence med Kina og Rusland.

Nye sikkerhedspolitiske udfordringer
I en tale i forbindelse med Arktisk Råds ministermøde i maj sidste år bragte den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo for første gang denne konkurrence ind i de arktiske institutioner, da han direkte advarede imod Kina og Ruslands aggression i regionen.

USA forbereder sig på at kunne konkurrere med Rusland på den militære front og med Kina på den økonomiske og diplomatiske front, men hvordan USA vil gøre dette, ligger endnu ikke helt fast.

USA efterspørger, at Danmark i højere grad kan varetage basale militære behov, såsom overvågning, i Grønland.

Jon Rahbek-Clemmensen
Lektor, ph.d., Forsvarsakademiet

Den nye amerikanske kurs skaber nye sikkerhedspolitiske udfordringer for rigsfællesskabet. Rigsfællesskabets nye arktiske strategi bør derfor have flere sikkerhedspolitiske værktøjer end sin forgænger.

Den gamle strategi fra 2011 beskrev et Arktis i forandring på grund af klimaforandringerne. Den sikkerhedspolitiske hovedudfordring var at undgå sikkerhedspolitiske spændinger, hvilket man forestillede sig, at man kunne gøre ved at støtte op om det diplomatiske samarbejde i regionale institutioner, såsom Arktisk Råd og det kyststatssamarbejde, man havde etableret med Ilulissat-mødet i 2008.

Stadig behov for regionalt samarbejde
Denne tilgang er stadig relevant i dag. Der er stadig et behov for regionalt samarbejde, både fordi dette samarbejde leverer løsninger på lavpraktiske problemer såsom søredning og miljøbeskyttelse, og fordi det kan være med til at mindske de sikkerhedspolitiske spændinger mellem stormagterne.

Dette samarbejde er dog nu også truet af en amerikansk regering, som er villig til at bruge de regionale fora til at kritisere Rusland og Kina, som man så det i Pompeos tale i Finland.

Tilgangen fra den gamle strategi kan dog ikke længere stå alene. Det er tydeligt, at USA ønsker at sikre sine sikkerhedspolitiske flanker over for Kina og Rusland i Arktis.

En af disse flanker er Grønland, hvor russiske kampfly snart er i stand til at angribe den amerikanske base i Thule fra den nye russiske base Nagurskoye i Franz Josefs Land, og hvor kinesiske firmaer har forsøgt at investere i forskellige projekter.

USA, Nato og Grønland
Som min kollega Peter Viggo Jakobsen har fremhævet, er det vigtigt for rigsfællesskabet, at den amerikanske oprustning ikke unødigt trækker Danmark og Grønland ind i en eventuel militær konfrontation med Rusland.

Rigsfællesskabet har en interesse i at undgå, at USA for eksempel stationerer kampfly permanent i Grønland, eller at Nato får en stor rolle at spille på øen.

I stedet vil det være en fordel, hvis USA fokuserer på at opbygge en forskydningskapacitet – det vil sige evnen til at indsætte militære kapaciteter hurtigt i en krisesituation – for eksempel ved at sikre, at de grønlandske lufthavne er kompatible med amerikanske kampfly.