Fra landets laveste kommuneskat til tæt på gennemsnittet: ”Politisk makværk” koster Gentofte-borgere hundredvis af millioner

Det blev kun nævnt to kommuner, da statsminister Mette Frederiksen (S) i januar 2020 præsenterede konturerne af en reform af den kommunale udligningsordning.

Der skulle flyttes penge fra velhavende til mere socialt udfordrede kommuner, og det indkapslede statsministeren med Gentofte og Kalundborg.

Førstnævnte ville blive en af de helt store bidragsydere, mens sidstnævnte ville være blandt de store modtagere fra reformen.

Det faldt mildest talt ikke i god jord blandt politikerne på rådhuset i Gentofte. Og da slet ikke efter den endelige aftale blev besejlet med et trecifret milliontab for Gentofte til følge.

Nu mere end tre år senere er en af de tydeligste konsekvenser af reformen, at Gentofte ikke længere hører til blandt de kommuner i landet med den absolut laveste kommuneskat.

”Det var det, politikerne på Christiansborg besluttede, at de synes, var rimeligt. Det kan man være enig eller uenige med dem i, men vi har så været nødt til at sætte skatte op for at betale den regning,” siger Michael Fenger (K), der er borgmester i Gentofte Kommune.

Michael Fenger mener ikke selv, at det var rimeligt. Men anerkender, at det er en demokratisk beslutning, som man må acceptere og rette sig efter.

”Den slags er et politisk vilkår. Men vi var enige i Gentofte om, at vi ikke ville sænke vores serviceniveau på grund af nogle for os uforståelige beslutninger på Christiansborg,” siger Michael Fenger (K), der er borgmester i Gentofte Kommune.

Ind til nu er indkomstskatten hævet med 1,37 procentpoint fra et udgangspunkt på 22,8. Men den vil stige yderligere de næste to år ind til, de når op på 24,56 procent. Ikke langt fra det aktuelle landsgennemsnit på 25,02.