Genoptryk af klassiker minder nutidsdanskeren om betydningen af køn, race og klasse

Giver det mening at genoptrykke "Kvinder, race og klasse" på dansk 41 år efter, den udkom første gang i USA? 

Altså de 440 sider, der dengang blev kendt som et "hovedværk" i amerikansk historie, fordi professor Angela Y. Davis for alvor satte spot på hidtil ubelyste dele af undertrykkelsen af sorte kvinder? 

Tager du den sorte mursten i hånden og åbner det friske genoptryk fra Informations Forlag, møder du en lang række stærke vidnesbyrd.

Du møder den slavegjorte kvinde, der med "sin sønderrevne og blødende ryg, sin skamferede mund og den tunge jernkæde om halsen" arbejdede for en "næstekærlig kristen familie uden at vække nogen form for medlidenhed" i 1800-tallet.

Du møder journalist Ida B. Wells-Barnett, som efter slavefrigørelsen i 1860’erne spillede en nøglerolle i kampen mod lynchning - altså det fænomen, som ofte bruges til at beskrive, hvordan sorte amerikanere blev henrettet uden rettergang.  

Og senere møder du Relf-søstrene, Minnie på 12 og Alice på 14, som mod vidende blev tvangssteriliseret i Alabama i 1973. 

Med fortællinger som disse har Davis komponeret en tung, men velresearchet roman. Den gør os klogere på, hvordan tredobbelt undertrykkelse – i kraft af både køn, race og klasse – kan se ud.  

En kraftfuld alliance

Centralt for slavegjorte sorte kvinders kamp for rettigheder var forbindelsen til den hvide feminisme. I perioder fungerer den som en "kraftfuld politisk alliance".

For i takt med, at "hvide husmødre" i industrialiseringen fik mere fritid, gav den sorte frigørelseskamp de hvide husmødre indirekte mulighed for at protestere mod deres "undertrykte rolle i hjemmet".

Måske er det netop denne "fælles drøm om frihed," der førte til skabelsen af slavegjorte Eliza. Harriet Beecher Stowe forevigede denne fiktive karakter i sin nu verdensberømte roman, "Onkel Toms Hytte", som blev udgivet i 1852.

Romanen er blevet tilskrevet en vigtig rolle i frigørelsen af slaver– og som Davis pointerer, kan den have styrket hvide kvinders følelse af samhørighed med sorte kvinder. For Eliza er underdanig, og har ”… mildt temperament og er skrøbelig,” hvilket er nogle af ”de kvaliteter, hvide kvinder lærte at fremelske i sig selv”.  

Eliza kan stadig i dag minde nutidsdanskeren om, at kampe mod undertrykkelse ikke er én uniform størrelse, men at vores verdensbilleder påvirkes af både køn, race og klasse

Ida Elmdal Thagesen
Debatredaktør, Altinget

Men det mest fængslende ved Eliza er, at hun ifølge Davis er "praktisk talt uvidende om slaveriets generelle uretfærdighed" og at hun overhovedet ikke formår "at indfange realiteterne og sandheden om sorte kvinders modstand mod slaveriet". 

Eliza kan stadig i dag minde nutidsdanskeren om, at kampe mod undertrykkelse ikke er én uniform størrelse, men at vores verdensbilleder påvirkes af både køn, race og klasse. Hun understreger dermed den evigt vigtige betydning af levede erfaringer og repræsentation i et demokrati. 

Eliza er ikke det eneste eksempel, der kan fremhæves fra "den kraftfulde alliance", som minder os om vigtigheden af fundamentale demokratiske principper. Det bliver faktisk meget værre: Racisme kommer til at splitte kvindebevægelsen.  

Racisme i kvindebevægelsen

"Jeg vil skære min højre arm af, før jeg vil arbejde for og kræve stemmeret til negeren og ikke kvinden", sagde borgerrettighedsaktivist Elizabeth Cady Stanton eksempelvis efter slavefrigørelsen, som blev fulgt af en kamp for politisk lighed. De afslører ifølge Davis’ hvide middelklassekvinders " … svage og overfladiske tilslutning til efterkrigstidens kamp for sortes lighed."

Stemmeretten er kun ét eksempel. Fortællingen om "den fiktive sorte voldtægtsmand" er et andet. Denne fortælling blev brugt strategisk til "retfærdiggørelse af lynching".

Her bruger Davis statistik og marxistisk teori til at rette spotlyset mod de mest magtfulde mennesker i samfundet, " … mændene i kapitalistklassen og deres makkere i middelklassen". Hun forklarer, hvordan de "er immune over for retsforfølgelse, fordi de begår deres seksuelle overgreb med (uanfægtet) autoritet."

Og ifølge Davis er det et højt antal uretmæssige voldtægtsanklager mod sorte som forklarer, hvorfor sorte kvinder ikke engagerede sig i bevægelsen mod voldtægt på samme måde som hvide kvinder.  

Eksemplet fungerer i dag også som en påmindelse om, hvilke kneb magtfulde mennesker bruger til at bevare deres magt

Ida Elmdal Thagesen
Debatredaktør, Altinget

Eksemplet fungerer i dag også som en påmindelse om, hvilke kneb magtfulde mennesker bruger til at bevare deres magt – altså ved at skabe stærke fortællinger om andre. 

Og så er der den i dag stadig højaktuelle debat om prævention og ret til abort, som er et tredje eksempel på splittelsen. Selvom retten til abort - også ifølge Davis - var et vigtigt skridt for kvindebevægelsen, var der ikke mange racegjorte kvinder, som var en del af rettighedskampagnen. 

Det skyldtes racismen. Nogle mente dengang, at prævention kunne bruges til at sikre "flere børn af de egnede, færre af de uegnede." Det ønske om "befolkningskontrol" frem for "fødselskontrol" kobler Davis til tvangssteriliseringen af Relf-søstrene i 1973.

En praksis, som stadig fandt sted, da forfatteren udgav bogen i 1981, hvorfor dets næstsidste kapitel slutter med et opråb: "Sterilisationsmisbruget må stoppes." 

Vigtige ord 

På den ene side står bogen tilbage som værende tung og - da forfatteren kaster omkring sig med amerikanske personligheder og indforståede historiske begivenheder - svær at forstå for den uindviede dansker, som samtidig savner en form for efterord, der kan trække tråde til nutiden.

Men indholdet er samtidigt så stærkt og vigtigt, at det i allerhøjeste grad mening for nutidsdanskeren at dvæle ved de hårrejsende billeder af sorte kvinder, som voldtages, undertrykkes og tvangssteriliseres.  

Det skyldes ikke kun, at vi – med Ida B. Wells-Barnetts ord - "retter op på uretfærdigheder ved at bringe dem frem i lyset".  

De sorte ord tjener derudover en vigtig påmindelse om, hvorfor det er vigtigt at fordele magt i et demokrati.