Giv de unge en politisk saltvandsindsprøjtning og lad 16-årige stemme til europaparlamentsvalget

Men der er nødt til at ske ændringer på det strukturelle niveau, så vi unge kan blive hørt, hvorfor vi opfordrer til at sænke valgretsalderen ved europaparlamentsvalg til 16 år. Det er et super godt sted at starte for de unge, som skal træde deres demokratiske barnesko. Europa kan blive noget særligt for de 16- og 17-årige, hvis de lige her får mulighed for at engagere sig og afgive deres stemme.

Mange måske ville mene, at det ikke batter noget at give en gruppe af vælgere med en i forvejen lav gennemsnitlig valgdeltagelse stemmeret. Forskningen peger også på, at en lavere valgretsalder har en negativ effekt på den gennemsnitlige valgdeltagelse. Men det behøver ikke nødvendigvis være tilfældet.

En lavere valgretsalder er skridt på vejen til at skabe et mere demokratisk EU, der tager hånd om min generations bekymringer.

Jakob Wind
Formand, Europæisk Ungdom

For det første kan det skabe et engagement i det europæiske politiske system, når man som ung faktisk får indflydelse. Politikerne vil blive nødt til at lytte, hvis også de 16- og 17-årige kan vælte en fra den politiske taburet. Også Europa-Parlamentet vil sandsynligvis gå i brechen for en mere fremtidsorienteret politik, hvis unge helt ned til 16 år kan stemme. Alt dette vil klart presse valgdeltagelsen op.

For det andet kan vi give unge en tidlig politisk saltvandsindsprøjtning og bemyndige dem til at tage beslutninger. Det vil få os til at føle, at vi bliver taget alvorligt. Fra en tidlig alder vil demokrati komme ind under huden og at gå i stemmeboksen vil blive gjort til en vane.

I Østrig har man allerede sat valgretsalderen ned til 16 år. Det skete for over et årti siden og her ser vi, at de yngste førstegangsvælgere faktisk stemmer mere end lidt ældre unge.

Det er ligeledes et demokratisk problem, at ældre i hele Europa - i takt med den demografiske udvikling - får så meget større politisk indflydelse end unge, når de ældre kommer til at udgøre en større del af det samlede antal vælgere i forhold til unge. Ældre vælgere vil simpelthen blive overrepræsenteret, hvis ikke vi øger vælgerskaren i den anden ende. Konsekvensen er en yderligere marginalisering af unges politiske engagement.

En sænkning af valgretsalderen bør dog ikke være det eneste tiltag, vi kan gennemføre for at styrke legitimiteten og valgdeltagelsen ved europaparlamentsvalg. At bemyndige 16- og 17-årige med stemmeret skal også betyde, at vi ruster dem til at tage et politisk ståsted. Det er velkendt, at EU-undervisningen i Danmark halter gevaldigt. Især i folkeskole og gymnasier. En styrket EU-undervisning skal derfor gå hånd i hånd.

Dog har de danske medier også en afgørende rolle i at sikre mere og bedre EU-dækning, der øger forståelsen for de beslutningsprocesser, der løbende finder sted i Bruxelles og Strasbourg. Politiske journalister kan ganske enkelt ikke forblive EU-dilettanter, når Europa før så større betydning for os.

En lavere valgretsalder er skridt på vejen til at skabe et mere demokratisk EU, der tager hånd om min generations bekymringer. Efter 45 år må det være på tide.