gymnasium
Står det til rektorerne på gymnasiet, bør man droppe de første seks måneders grundforløb. (Foto: Colourbox.com)

Gymnasierektorerne vil sløjfe grundforløbet

22. juni 2014 kl. 9:26
GYMNASIUM: Drop gymnasiets grundforløb, og lad i stedet eleverne begynde direkte på deres studieretningsforløb. Det mener Gymnasieskolernes Rektorforening, som understreger, at det vil styrke fagligheden. Gymnasielærerne bakker op, mens elevernes reaktion er mere lunken.
| Flere

Hvis fagligheden på gymnasiet skal styrkes, bør man skrotte det første halve års grundforløb, som alle gymnasieelever skal igennem.

Det mener formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Anne-Birgitte Rasmussen, som i stedet vil have, at eleverne begynder direkte på deres studieretningsforløb.

"Med det nuværende grundforløb kan eleverne udskyde deres studieretningsvalg og vælge om, hvis de skifter mening. Det bør man ændre, så elever begynder direkte på et studieretningsforløb, og så må man inden for de rammer hjælpe de enkelte elever, der skifter mening. På den måde kan lærerne fra dag ét af tone fagene efter studieretningerne, og det giver en bedre faglig ramme for undervisningen," siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Større udfordring for eleverne
Meldingen kommer som optakt til efterårets serviceeftersyn af de gymnasiale ungdomsuddannelser. Her vil de politiske partier blandt andet kaste et kritisk blik på de nuværende studieretninger for at undersøge, om fagligheden er høj nok.

På det nuværende grundforløb bliver eleverne blandt andet præsenteret for de forskellige fag og arbejdsmetoder i gymnasiet. Ideen er, at det skal give eleverne ekstra tid til at lægge sig endeligt fast på en studieretning.

Rektorformanden er dog helt bevidst om, at det vil lægge et ekstra pres på grundskoleelevernes skuldre, hvis de skal begynde på deres studieretning fra dag ét.

"Det er klart, at eleverne vil opleve det som en større udfordring. Men det er fair at forlange af dem, at de i højere grad skal tænke sig om inden for at finde ud af, hvad de skal bruge studieretningen til bagefter. Det kræver selvfølgelig et tættere samarbejde mellem skolerne og gymnasiet, for eleverne skal udfordres på deres valg," siger Anne-Birgitte Rasmussen og understreger, at der i folkeskolereformen netop også er lagt op til et tættere samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne.

Lærerne bakker op
Ideen om at kaste et kritisk blik på grundforløbet møder opbakning fra Gymnasieskolernes Lærerforening.

"Den nuværende grundforløbs-model fungerer ikke. Om man så skal lave et kortere forløb, fjerne det helt eller lave det på en anden måde, ved jeg ikke, men det er en vigtig politisk diskussion at tage," siger formand Annette Nordstrøm Hansen.

Hun understreger, at grundforløbseftersynet skal indgå som et element i den større diskussion om, hvordan man helt grundlæggende får styrket studieretningsgymnasiet.

"Studieretningstankegangen i gymnasiet fungerer endnu ikke, og derfor er det væsentligt at se på, om vi kan tilrettelægge det første halve år bedre, så man styrker studieretningstænkningen. Derudover er der brug for at gentænke AT og måske knytte det til studieretningen, så man får det tværfaglige samarbejde til at understøtte studieretningstænkningen og omvendt," siger Annette Nordstrøm Hansen.

DGS: Hvad er forskellen?
Anderledes lunken er responsen fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

I dag skal eleverne formelt set vælge studieretning, når de søger ind på gymnasiet i slutningen af grundskolen. Derfor tror DGS-formand Phillip Dimsits ikke, at det ville få stor betydning for fagligheden, hvis man valgte at sløjfe grundforløbet.

"Vi vil ikke springe op på barrikaderne, hvis man afskaffer grundforløbet. Men jeg har bare svært ved at se, at det ville gøre den store forskel. Man toner allerede i dag fagene på grundforløbet efter studieretningerne, og derfor tror jeg ikke, det vil styrke fagligheden," siger han og fortsætter:

"Derudover er der er en vigtig værdi i, at man på det halve år både giver eleverne et fælles grundlag for, hvad de skal kunne, og muligheden for at vælge om efterfølgende," siger Phillip Dimsits og understreger, at man i stedet skal gøre undervisningen mere virkelighedsnær og konkret, hvis man vil styrke fagligheden.

DF: Grundforløbet skal vare et år
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringspartiernes ordførere på området.

Men hos Dansk Folkeparti, der er en del af gymnasieforligskredsen, er gymnasieordfører Marie Krarup enig med rektorerne og lærerne i, at der er brug for at kigge på grundforløbet efter sommerferien.

Men i stedet for at skrotte det helt, bør man gå i den helt anden retning og udvide det til at vare et helt år, siger hun.

"Det nuværende grundforløb er både dårligt og forvirrende, og eleverne har ikke nok tid til at vælge studieretningen. Vi mener grundlæggende, at der er brug for færre og mere specialiserede studieretninger. Men eleverne skal først specialisere sig i de sidste to år af gymnasiet, som det også var tilfældet med grengymnasiet. Her havde man et helt års grundforløb, og så valgte man studieretning efter 1.g. Det var utrolig fornuftigt og ansvarligt bygget op," siger Marie Krarup og understreger, at "det er utopisk at tro på", at de unge kan tage en beslutning om, hvad de vil bruge studieretningen til, når de stadigvæk går i grundskolen.

"Vi kan ikke forvente, at børnene i 9. klasse kan træffe en beslutning om, hvad de vil efter gymnasiet. Folkeskolen tester ikke børnene på alle områder, og derfor ved de heller ikke, hvor deres styrker og svagheder er, når de forlader skolen.

 
Altinget | Uddannelse

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
LÆS NYESTE ARTIKLER:
LÆS OGSÅ:
Nyeste artikler med Anne-Birgitte Rasmussen:
Sort pil 23/11/2017: Danske Gymnasier får ny formand
Sort pil 24/10/2017: Pind: Studenter skal ikke vejledes om teknisk skole