Her er Stephanie Loses opgaver som ny formand for Danske Regioner

Der er stor spænding, når Stephanie Lose (V) til Danske Regioners generalforsamling torsdag overtager formandsposten efter Bent Hansen (S).

Altså ikke spænding om, hvorvidt hun bliver valgt. Det er på plads. Derimod er der bunker af åbne spørgsmål og problemer, der står til at skulle løses med den 35-årige sydvestjyde i spidsen for de fem regioner.

Formandsskiftet er ikke bare en udskiftning af en regionspolitiker med en anden. Bent Hansens afgang er et farvel til en legende inden for sundhedspolitik. Han har været formand for Danske Regioner siden oprettelsen for 11 år siden og været aktiv i sundhedspolitik, siden før Lose blev født.

Uanset hvem der havde overtaget formandsposten, ville man i regionerne have spurgt sig selv, hvordan den nye formand ville fylde de sundhedspolitiske sko efter Bent Hansen. For sin status som legende har han ikke kun opnået ved bare at have været 37 år i amts- og regionspolitik.

Med sin unikke blanding af gennemslagskraft, gigantiske detailviden om sundhed, sin frækhed og charme kan Bent Hansen synes svær at erstatte i mediedebatten og i de hårde forhandlinger med regeringen.

Skal stoppe dårlige idéer i tide
En af Stephanie Loses hovedopgaver som Danske Regioner-formand bliver at være sundhedsvæsenets ambassadør og talerør i medierne og på Christiansborg. På Borgen skal der ikke kun hentes flest mulige penge. Politikernes accelererende løftekapløb på sundhedsområdet kræver også en konstant lobbyindsats fra regionernes side for at få de – i regionernes øjne – dårligste idéer minimeret.

Bent Hansen mestrede den svære disciplin, at han i medierne op til økonomiforhandlinger som en italiensk fodboldspiller kunne vride sig i græsset på hele sundhedsvæsenets vegne for at få flest mulige penge. Hvorefter han så med økonomiaftalen i hus igen kunne springe op på banen og tale sundhedsvæsenet op igen.

Stephanie Lose har langt færre politik-år i benene end Bent Hansen, men hun har dog kunnet øve sig lidt, siden hun i 2017 i utide blev næstformand i Danske Regioner. Dermed har hun en kort periode kørt parløb med Bent Hansen. Hun fremstår ifølge mange mere reserveret end sin forgænger. Og mindre slagkraftig, men det er forventningen, at den uddannede nationaløkonom vil fylde mere, når hun først sidder i formandsstolen.

Foråret vil teste Lose 
Årets økonomiforhandlinger starter med spredte fægtninger i medierne mellem regeringen og Danske Regioners formand. Det bliver en af de første tests af, om Venstre har fået en stikirenddreng i spidsen for Danske Regioner, eller om Stephanie Lose kan eller vil løfte opgaven som regionernes og sundhedsvæsenets stemme.

Formentlig vil man snart se udmeldingshistorier fra Stephanie Lose, som først torsdag 22. marts formelt er formand, når regionernes generalforsamling er ved at være slut.

Den store formandstale til generalforsamlingen holdes ifølge organisationens regler af Bent Hansen, der som bekendt ikke har været medlem af et regionsråd siden start 2018.

Og når Stephanie Lose så er formand, og bestyrelsen formelt er sat, så er der meget lidt tid til genoprettende teambuilding-øvelser, fordi opgaverne står i kø.

Økonomi – send flere penge
Lige nu er der fokus på en lurende konflikt mellem det offentlige og personalet. Mere dybereliggende er, at regionerne siden krisen har måttet nøjes med en økonomisk vækst på gennemsnitlig én procent om året. Inden krisen indkasserede regionerne årlige milliardindsprøjtninger med en gennemsnitlig vækst på omkring tre procent. De seneste års udbrud fra personalet risikerer at blive endnu værre, hvis ikke regeringen igen øger bevillingerne til sundhedsområdet. Højere løn til personalet giver ikke mindre travlhed på sygehusene. Her bliver det spændende at se, hvordan Stephanie Lose vil spille rollen som regionernes og sundhedsvæsenets stemme, og hvor hårdt hun vil banke i bordet og true med konsekvenser for sundhedsvæsenet, hvis ikke regeringen kommer til lommerne.

Økonomi – produktivitetskravets efterfølger
Regionerne, lægerne og sygeplejerskerne indkasserede i 2017 en klar sejr, da det lykkedes dem at presse Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti til at tvinge regeringen til midlertidigt at skrotte det statslige to-procents-produktivitetskrav på sygehusene.

Regionerne og sundhedspersonalet hader kravet, fordi de mener, at det var med til at øge aktiviteten i sundhedsvæsenet, uanset om der var brug for øget aktivitet på de enkelte områder. I Sundheds- og Finansministeriet er man nu ved at skrue et nyt styringssystem sammen. Især i Finansministeriet er man bekymret for at vinke farvel til dette krav uden at sætte noget meget lignende i stedet. I regionerne forventer man derfor at skulle kæmpe for, at det nye styringskrav ikke er et sminket dobbeltgænger af produktivitetskravet.

Det nære sundhedsvæsen
Regeringen har også annonceret en kommende plan for det nære sundhedsvæsen og en plan for at udflytte omkring 100.000 patienter fra sygehuse til behandling i eget hjem, almen praksis eller i kommunalt regi.

I regionerne frygter man, at der kan blive opbygget et parallelt sundhedsvæsen uden for sygehusene. Regionernes hovedfokus er blandt andet med støtte fra Lægeforeningen at sikre, at regionerne bliver sundhedsvæsenets primære tovholder, og at sygehusene ikke bliver drænet økonomisk i patientudflytningen.

Psykiatrihandlingsplan
Regeringen har bebudet en opfølgende psykiatrihandlingsplan. Også her er der skillelinjer mellem regionerne og kommunerne. Samtidig er der mellem Christiansborg- og regionspolitikerne og psykiaterne langtfra enighed om, hvordan en styrkelse af psykiatrien bedst sker.

Og så er der pengene. Det er svært at tage penge fra de somatiske patienter. Den seneste psykiatriplan blev særlig stor, fordi man under Thorning-regeringen fandt næsten to milliarder, man teknisk set havde glemt i satspuljen. Det er tvivlsomt, om Løkke-regeringen også er så heldige at finde økonomisk hittegods af den størrelse i Finansministeriet. 

KL - akut behov for parterapi
Forholdet mellem KL og Danske Regioner er på frysepunktet. Stridspunkterne står i kø. Indretningen af fremtidens nære sundhedsvæsen og behandlingen af psykisk syge misbrugere er nogle af knasterne.

Samtidig er der stor vrede i regionerne over, at KL ønsker at overtage erhvervsfremmeopgaver fra regionerne, mens man i KL er provokeret over, at regionerne byder sig til i forhold til at stå for mere af opgaven med at forebygge sygdom hos borgerne og i højere grad koordinere de stadig flere sundhedsopgaver, der bliver udført uden for sygehusene. Stephanie Lose skal groft sagt sammen med KL's nye formand, Jacob Bundsgaard, forsøge at få genstartet samarbejdet mellem de to organisationer, der ellers var tæt på en fusion i 2015.

Sikkert er dog, at Stephanie Lose kommer til at finde sin egen stil efter Bent Hansen. Hvordan stilen bliver, vil man formentlig først gradvist se i takt med, at hun får mere erfaring med formandsrollen.

Læs hele artiklen med beskrivelser af, hvilke kort Stephanie Lose har på hånden i forhold til tidligere sejre og relationer, på Altinget: sundhed (kræver abonnement). Få gratis prøveabonnement her.