Her er Tibetkommissionens hovedkonklusioner

Det er ikke længere kun Københavns Politi, der får kritik, men også Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste. Det står klart, efter Tibetkommissionen har overleveret sin beretning til justitsminister Nick Hækkerup. Få overblik over hovedkonklusionerne her.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Katrine Falk Lønstrup Laura Bejder Jensen

Københavns Politi har i årevis været under pres for at fjerne eller skjule lovlige demonstrationer, når der har været officielle kinesiske besøg i Danmark. Og det er særdeles kritisabelt, konkluderer Tibetkommissionen i sin beretning, der mandag er blevet overdraget til justitsminister Nick Hækkerup (S).

Det er især Udenrigsministeriet og PET, der får kritik af kommissionen for at lægge et hårdt pres på Københavns Politi i forbindelse med officielle besøg fra Kina. Dermed er konklusionen en anden end den, Tibetkommissionen I i første omgang kom frem til tilbage i 2017, hvor der kun blev udtalt kritik af to mellemledere i Københavns Politi.

Få overblik over hovedkonklusionerne i Tibetkommissionens nye beretning her.

Udenrigsministeriets rolle

Ifølge beretningen har Udenrigsministeriet og kinesiske embedsmænd lagt pres på PET for at sikre, at kinesiske delegationer ikke mødte anti-kinesiske demonstranter. Det er ifølge Tibetkommission II kritisabelt.

  • Udenrigsministeriet videreformidlede de kinesiske ønsker om at begrænse eller helt undgå synlige anti-kinesiske demonstrationer og meningstilkendegivelser til PET og i visse tilfælde direkte til Københavns Politi.
  • Udenrigsministeriet lagde et betydeligt pres på både PET og Københavns Politi for at imødekomme de kinesiske ønsker.
  • Udenrigsministeriets forvaltningskultur satte hensynet til ikke at støde kinesiske gæster over grundloven og Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention. Forvaltningskulturen var også kendt på ledelsesniveau i Udenrigsministeriet.
  • Udenrigsministeriet kritiseres for ikke at have præciseret over for PET og Københavns Politi, at grundloven med videre skulle overholdes, og at man gentagende gange aktivt har tilskyndet til og samarbejdet om at forhindre anti-kinesiske demonstrationer.
  • Hvis alle relevante dokumenter og forklaringer havde været indleveret til Tibetkommission I, havde det ledt til kritik af kontorchef Martin Bille Hermann.

PET's rolle

Tibetkommissionen vurderer, at PET bidrog til, at Københavns Politi gav klart ulovlige ordrer og udførte klart ulovlige handlinger under statsbesøgene i 2012 og 2013.

  • PET viderebragte gentagende gange de kinesiske ønsker om at undgå at blive konfronteret med kritiske demonstrationer til Københavns Politi uden at præcisere, at grundloven skulle overholdes.
  • PET var dog også under pres fra Udenrigsministeret for så vidt muligt at forhindre, at den kinesiske delegation så eller hørte anti-kinesiske demonstrationer og meningstilkendegivelser. Ifølge beretningen var det kendt for alle de implicerede, at de kinesiske ønsker ikke var begrundet i sikkerhedshensyn. Derimod var det snarere et spørgsmål om, at kineserne ikke skulle tabe ansigt.
  • Tibetkommissionen konkluderer, at PET i perioden fra undersøgelsens begyndelse frem til og med besøget fra formanden Yu Zhengsheng i 2013 videreformidlede de kinesiske ønsker til Københavns Politi gennem trusselvurderinger og på både stabsmøder og de såkaldte tirsdagsmøder – og at videreformidlingen blev opfattet som en ordre.
  • Hvis alle relevante dokumenter, herunder referater fra tirsdagsmøder, havde været afleveret til Tibetkommissionen, og kommissionen havde haft kendskab til PET’s videreformidling af de kinesiske ønsker om at undgå anti-kinesiske demonstrationer, havde det ledt til kritik af PET som myndighed. 
  • Tibetkommissionen ville også på den baggrund have udtalt kritik af en sektionsleder i PET’s koordinationskontor for at videreformidle oplysningerne fra Udenrigsministeriet uden at præcisere, at demonstrationsfriheden skulle respekteres. 
  • Flere menige medarbejdere videreformidlede også oplysningerne, men Tibetkommissionen har ikke fundet grundlag for at konkludere, at ledelsen eller ledende medarbejdere i PET var bekendt med videreformidlingen af oplysninger.  
  • Kommissionen bemærker i den forbindelse, at PET’s organisatoriske opbygning, der bidrog til Københavns Politis retsstridige handlinger, ikke forekommer hensigtsmæssig, i forhold til den autoritet og de vidtrækkende konsekvenser PET-medarbejdernes trusselvurderinger og briefinger har. PET har taget skridt til en ændret producere. 

Københavns Politis rolle

Tibetkommission I konkluderede, at politiet i 2012 og 2013 foretog klart ulovlige handlinger og gav klart ulovlige ordrer. Tibetkommission II har yderligere vurderet, at der i Københavns Politi også i 2002 og 2004 blev foretaget klart ulovlige handlinger og givet klart ulovlige ordrer.

  • Det skal imidlertid ses i lyset af det pres, som Udenrigsministeriet og PET lagde på politiet, da de videregav de kinesiske ønsker. Handlingerne er dog stadig ulovlige, og det fritager ikke Københavns Politi for ansvar.
  • Ledende medarbejdere i politiet vidste, at der blandt politipersonalet var en forståelse af, at man skulle forsøge at undgå anti-kinesiske demonstrationer.
  • Tibetkommission II underbygger Tibetkommission I’s kritik af politiinspektør Mogens Norup Lauridsen.
  • Også vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsens og politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryés ulovlige ordregivning skal ses i lyset af presset fra Udenrigsministeriet, PET og den udbredte forståelse blandt politipersonalet. Ordrerne var dog stadig ulovlige, og de bærer fortsat begge ansvaret for dem.
  • Tibetkommission II er ikke kommet i besiddelse af oplysninger, der tilføjer til eller ændrer Tibetkommission I’s beretning om urigtige, vildledende eller ufyldestgørende svar til Folketingets Retsudvalg.
  • Hvis alle relevante dokumenter og forklaringer havde været indleveret til Tibetkommission I, havde det ledt til kritik af vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard.

Læs hele beretningen her.

Om forløbet

Tibetkommissionen blev første gang nedsat i november 2015. 

Kommissionen fik til opgave at undersøge politiets handlinger over for personer under det kinesiske statsbesøg i København i 2012 og ved to senere kinesiske besøg i København i 2013 og 2014. 

Kommissionen afleverede sin første beretning i december 2017. Heri lød konklusionen, at Kina-kritiske demonstranter fik krænket deres forsamlings- og ytringsfrihed under flere kinesiske statsbesøg i 2012 og 2013. Begge rettigheder er beskyttet af grundloven. Eksempelvis fjernede politibetjente tibetanske flag fra demonstranter og tilbageholdt enkelte mod deres vilje. 

Den første beretning placerede det væsentligste ansvar hos to operative ledere i politiet. Kommissionen fandt i første omgang ingen direkte ordre fra højere myndigheder såsom Stats- og Udenrigsministeriet. 

Men knap var blækket på beretningen tør, før flere tidligere politifolk offentligt tilkendegav, at det i en lang årrække havde været sædvane, at repræsentanter for Kina ikke måtte se demonstranter mod dem. 

Samtidig kom det frem, at Kommissionen ikke havde modtaget al relevant materiale i Udenrigs- og Statsministeriet. 

Tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K) nedsatte derfor Tibetkommissionen igen i 2018 med landsdommer Tuk Bagger som formand og advokat Ole Spiermann og professor dr. jur. Michael Hansen Jensen som medlemmer. 

Omfanget af materiale er vokset betydeligt i den anden beretning, blandt andet har kommissionen fået adgang til slettede mails i backup-systemer. Men udover at supplere sin første undersøgelse, er kommissionens opgave desuden udvidet til at undersøge myndighedernes ageren helt tilbage til 1995. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

Tuk Bagger

Landsdommer, Østre Landsret
cand.jur. (Københavns Uni. 1984)