Holger K. gør status efter 33 år på Borgen: Edinburgh-afstemningen kostede mig dyrt

INTERVIEW: Det fik store personlige konsekvenser at anbefale et ja til Edinburgh-traktaten, siger tidligere SF-formand Holger K. Nielsen, der takker af ved næste valg.  Det ærgrer ham stadig, at SF's bagland stækkede ham op til valget i 2001, og han undrer sig over, at medierne accepterer laget af spindoktorer.

Det startede virkelig lovende.

Da Holger K. Nielsen blev valgt som ny SF-formand tilbage i 1991, blev han set som et frisk pust og en tiltrængt fornyelse. Men de næste par års dramatiske afstemninger om Danmarks forhold til Europa vendte op og ned på tingene.

Den tidligere SF-formand stopper i Folketinget ved næste valg efter en parlamentarisk karriere på 33 år, som kun Bertel Haarder (V), Mogens Lykketoft (S) og Pia Kjærsgaard kan overgå. Holger K. Nielsen har været involveret i en perlerække af politiske begivenheder, men det var frem for alt Edinburgh-afstemningen for 25 år siden, der kom til at definere hans karriere som formand.

Vildt populær
I 1992 havde den nyvalgte SF-formand fejret triumfer ved afstemningen om Maastricht-traktaten, hvor hans mundrette slogan "Holger og Konen siger nej til Unionen" gik lige ind hos danskerne. I meningsmålingerne kom SF-formanden ud som en vildt populær mand.

Men året efter valgte Holger K. Nielsen at anbefale et ja til Maastricht tilføjet fire danske undtagelser. Den såkaldte Edinburgh-aftale.

"Havde vi haft en spindoktor i partiet dengang, havde han sikkert frarådet det, for vælgertaktisk var det ikke særlig fornuftigt at anbefale et ja. Men jeg synes stadig, at det var den rigtige beslutning," siger Holger K. Nielsen i dag.

Enorme vanskeligheder
Vælgerne på venstrefløjen var alt andet end begejstrede for omsvinget, og SF-formandens popularitet dalede drastisk:

"Jeg kom jo i enorme vanskeligheder efter Edinburgh-afstemningen. Enorme. Det gav mig et slemt sår, som jeg nok aldrig helt kom mig over i min tid som formand."

"Det var jeg ikke klar over dengang. På det tidspunkt var jeg overbevist om, at jeg nok skulle komme tilbage igen. Men det kom jeg jo ikke rigtigt – i hvert fald ikke tilbage på samme niveau. Så Edinburgh-afstemningen kostede dyrt og fik store personlige omkostninger for mig."

Snævert nej-flertal
Missede SF ikke en historisk chance for at bremse Unionen?

"Nej, det mener jeg ikke. Flertallet for et nej var kun på 50,7 procent, og det var ikke realistisk, at et lille flertal i Danmark kunne bestemme over udviklingen i resten af i Europa."

"Formelt kunne vi godt blokere, men ikke i realiteternes verden. Hvis vi gjorde det, havde de andre lande fundet en måde at gå udenom. Det er måske ikke særlig demokratisk, men sådan er forholdene i jernindustrien."

Dertil kom, at SF-formanden følte sig bundet af et løfte, han havde afgivet i valgkampen:

"Vi havde sagt før afstemningen, at hvis det blev et nej, behøvede Danmark ikke at melde sig ud af EF. Vi stillede i udsigt, at vi kunne få en anden aftale. Flertallet for et nej var meget lille, og jeg tror ikke, vi havde fået et nej hjem uden løftet om en ny aftale. Så det følte jeg mig forpligtet af."

"Det var også vigtigt at vise, at man kunne få noget konkret ud af at stemme nej. Det fik vi med vores undtagelser. Men ingen tvivl om, at afstemningen svækkede mig."

Der skulle gå mere end fem år, før SF og Holger K. Nielsen igen fik bragt sig i en fordelagtig position.

I slutningen af 90'erne viste meningsmålinger, at SF havde scoret titusinder af socialdemokratiske stemmer i protest mod Poul Nyrup Rasmussens (S) efterlønsindgreb i 1998.

Og i år 2000 var Holger K. Nielsen igen den på sejrende side i en EU-afstemning. Denne gang for at bevare det danske forbehold mod Euroen. Under valgkampen havde Holger K. vist betydelig stålsathed i et benhårdt opgør med Nyrup.

Landsmøde ude af kontrol
Nu satsede SF-formanden på, at partiets landsmøde i 2001 blev optakten til en succesfuld valgkamp. På det tidspunkt var udlændingepolitikken blevet et brandvarmt tema, og Holger K. Nielsen valgte at adressere det på landsmødet:

"Det var nødvendigt at tage fat på problemer som arrangerede ægteskaber. Jeg gjorde det meget forsigtigt og forsøgte at koble det til venstrefløjsværdier hele vejen igennem."

Men landsmødet kom ud af kontrol. Kamal Qureshi og Pernille Frahm – diskret støttet af Villy Søvndal – tordnede mod forslaget, og SF-formanden led et fatalt nederlag.

"Udlændingepolitikken var et tabu på venstrefløjen dengang. Selv diskussionen om at undgå en opdeling i sorte og hvide skoler var næsten umulig at tage. I dag er det jo common sense," konstaterer Holger K. Nielsen en smule resigneret.

Stækket i valgkampen
Holger K. Nielsen er en rolig mand, der sjældent eksploderer i store følelsesudbrud. Men netop landsmødet i 2001 forekommer særlig bittert:

"Det landsmøde ærgrer mig stadigvæk. Vi stod stærkt i meningsmålingerne, og nu skulle vi plukke frugterne. Men i stedet for et startskud til valgkampen blev det en meget traumatisk oplevelse."

"Det kom til at lamme os i valgkampen senere på året. Jeg følte mig bundet og turde ikke rigtig sige noget om udlændingepolitikken. Så i stedet for fremgang gik vi tilbage. Det var overraskende – og meget skuffende for mig."

Skatteminister
Efter 14 år som formand gik Holger K. Nielsen af i 2005. Villy Søvndal tog over, i årene fra 2007-12 med stormende succes. Næste fikspunkt i SF's historie kom ved valget i 2011, hvor partiet for første gang skulle i regering.

Skulle I have sagt nej til at gå ind i regeringen i 2011 på de vilkår?

"Når man er så tæt på og har brugt så mange kræfter på at bringe sig i position, er man nødt til at springe ud i det. Så jeg synes, det var rigtigt at gå med, selv om det var en svær situation."

I første omgang kom den tidligere SF-formand ikke med i regeringen, men i 2012 blev han udnævnt til skatteminister – og i en meget kort periode nåede han også at være udenrigsminister.

   

Kamelerne slugt for længst
Bliver man som minister lidt for fascineret af de politiske muligheder, man får?

"Det kan ikke udelukkes. Når man først sidder der, tror man altid, det bliver bedre i næste måned. Jeg håbede meget på, at vores ministre kunne vise noget i den sidste del af regeringsperioden."

"Jeg kunne heller ikke se, hvad vi kunne opnå ved at forlade regeringen igen. Vi havde slugt så mange kameler, at der ikke var så mange flere at sluge. Og så kunne vi lige så godt høste frugterne af at sidde i regering."

Havde det ikke været endnu mere risikabelt at blive i regeringen efter DONG-sagen?

"Måske, risikoen var selvfølgelig, at det gik helt galt. Men da vi forlod regeringen, blev fortællingen, at det var en total fiasko med SF som regeringsparti. Og det er jo ikke rigtigt. Det var ikke godt, bestemt ikke. Men det var heller ikke så elendigt, som det er blevet gjort til."

Ikke én aftale med DF
De sidste par år er der kommet nye politiske mønstre med samarbejdet mellem S og DF. Et samarbejde, som også SF-formand Pia Olsen Dyhr på nogle strækninger kan deltage i. Den konstellation havde for få år siden været helt utænkelig.

"I 2001 måtte jeg måtte fra talerstolen love landsmødet, at SF aldrig nogensinde ville lave en eneste aftale med DF. Ikke en eneste aftale," fortæller Holger K. Nielsen og tilføjer:

"I dag er det helt anderledes, og jeg ser ingen problemer i at lave nogle socialpolitiske ting sammen med DF. Jeg kan godt forstå, at Mette Frederiksen (S) ikke vil lade sig begrænse af Radikale på det sociale område."

Men du har jo aldrig selv brudt dig om DF'erne?

"Det kommer an på, hvem det er. Der er nogle nationalkonservative DF'ere, der er helt rædselsfulde at høre på, og så er der andre DF'ere, der har været fagligt aktive og har en social bevidsthed. Der er stor forskel på Bent Bøgsted og Søren Krarup."

Hvad mener du om den drejning, socialdemokraterne har foretaget de seneste år?

"De prøver at undgå samme skæbne som deres partifæller i Frankrig, Tyskland og Holland. Det er rettidig omhu. Det er også rigtigt set, at udlændingepolitikken er en central del af problemet. Men der er ingen grund til, at socialdemokraterne skygger DF i et og alt, som de gør i øjeblikket. Den udvikling kan jeg godt være nervøs for."

Spindoktor til discountpris
Da Holger K. Nielsen kom i Folketinget i 1981, var arbejdet som politiker meget anderledes. Det var en tid, hvor fænomener som spindoktorer og fokusgrupper var ukendte i dansk politik.

"Vi havde ikke en eneste pressemedarbejder, da jeg startede. Vi fik en enkelt i løbet af 80'erne, og hans opgave var mest at have styr på alle mulige presseklip. Spindoktorer var noget helt ukendt."

"Jeg var i lang tid imod at bruge spindoktorer, men ved valget i 2001 ansatte vi Peter Goll som studentermedhjælper … til 90 kroner i timen."

Den tidligere SFU-formand Peter Goll har siden gjort karriere i PR-branchen til en løn, der ligger marginalt højere end 90 kroner i timen.

"Peter var dygtig, men jeg undrede mig over mekanismerne. Jeg var vant til, at journalisterne på Borgen bare bankede på min dør, men da vi havde ansat Peter, begyndte de at gå gennem ham."

"Medierne accepterede, at der kom et lag mellem dem selv og politikerne – måske fordi de bedre kunne få tilpasset deres historier på den måde. Det er en ret usund udvikling."

Så her er du en politiker af den gamle skole?

"Meget. Jeg kunne bedre lide de gamle debatter i forsamlingshusene. Det er noget helt andet end bare at få stukket nogle linjer i hånden af en spindoktor."

Forrige artikel Forsker vil kvalificere energidebatten med ny regnemodel Forsker vil kvalificere energidebatten med ny regnemodel Næste artikel "Vi har ingen præstationskultur. Vi har en perfekthedskultur, og det er meget værre"
Magnus Heunicke trækker omstridt lovforslag efter kritik

Magnus Heunicke trækker omstridt lovforslag efter kritik

PERSONLIGE DATA: Sundhedsministeren har fået kritik for at "snige" et forslag om at give myndighederne adgang til hemmelige telefonnumre på coronasmittede og deres kontakter ind i behandlingen af et andet lovforslag. Nu trækker han det tilbage.