#Hvad-vil-S: Anna skal blive i sin plejefamilie, selvom mor er blevet ædru

SOCIALPOLITIK: Barnets tarv skal vægtes over alt andet, mener Socialdemokratiet. En reform skal gøre anbringelser mere ultimative, så forældre ikke per automatik kan kræve deres anbragte børn hjem. Og så skal der gøres op med berøringsangst over for tidlig anbringelse af børn med indvandrerbaggrund.

Pernille Rosenkrantz-Theil har været socialordfører for Socialdemokratiet i fire år.
Pernille Rosenkrantz-Theil har været socialordfører for Socialdemokratiet i fire år.Foto: /ritzau/Thomas Lekfeldt
Søren Elkrog Friis

Om 20 år skal man ikke kunne se, hvor børn ender, ved at kigge på deres forældre. Sociale investeringsprogrammer skal booste den forebyggende indsats og sikre stabilitet i de sociale indsatser. Og så skal der tages livtag med anbringelsessystemet, så barnets tarv vægtes over alt andet – inklusive forældres ret til at få deres børn hjem efter ophold i en plejefamilie.

Sådan lyder Socialdemokratiets tre vigtigste pejlemærker på socialområdet i overskriftsform.

Ansporet af gruppeformand Henrik Sass Larsens udfald mod konflikt- og sensationshungrende medier, har Altinget giver socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil mulighed for at folde den socialdemokratiske socialpolitik ud.

Læs mere: Jakob Nielsen: Derfor giver vi nu Socialdemokratiet ordet

Børn af indvandrerfamilier skal have samme krav på beskyttelse mod uduelige forældre som danske børn, og det har de ikke i dag.

Pernille Rosenkrantz-Theil
Socialordfører (S)

Og det sker åbenbart ikke hver dag.

"Jeg tror, det er første gang i mine fire år som socialordfører, at jeg får lov til at folde vores politik ud på en måde, hvor det ikke er mig selv, der har skrevet en kronik. Så jeg er da fuldstændig enig i kritikken (fra Sass Larsen, red.), som i øvrigt er præcis den kritik, som jeg i årevis har hørt fra journalister på Christiansborg af den måde, de er tvunget til at arbejde på," konstaterer hun.

Hvad er det vigtigste at få gennemført på socialområdet, hvis I selv kunne bestemme? 

"Først og fremmest ønsker vi os en stor strukturel forandring, som vi også er i gang med at gennemføre, men hvor der stadig er meget mere at komme efter. Alt for meget socialpolitik i dag er en hoppen fra tue til tue. Vi vil gerne have, at man i langt højere grad får lagt socialpolitikken over til stabile, langsigtede, sociale investeringsprogrammer."

Hvorfor det?

"Det vil gøre det muligt at komme tidligere ind i familierne, inden tingene er gået fuldstændig galt, og problemerne har vokset sig for store. Og det vil samtidig gøre det muligt at drive en helhedsorienteret indsats. Det har vi jo talt om i utroligt mange år, men for at gennemføre det er man nødt til at give nogle regneredskaber og andre muligheder for kommunerne, end de har haft hidtil."

Socialministeriet har lige offentliggjort den socialøkonomiske investeringsmodel (SØM). Har den ikke til formål at gøre lige præcis det, du efterlyser her?

Læs mere: Socialministeriet klar med konsekvensberegner til sociale indsatser

"Jo, men det er jo min baby. Socialdemokratiet er ophavsmænd til SØM, hvilket Mai Mercado også har givet os credit for på Twitter. Men SØM skal meget længere, end den er nu."

Hvordan det?

"Hvis det for eksempel lykkes at fange, at mor er begyndt at drikke, allerede et halvt år efter en benhård skilsmisse, så vil skaden på børnene være langt mindre, end hvis man først fanger det efter ti år. Det er logik for perlehøns, og det er fundamentalt set det, som SØM kan finde ud af at lave beregninger på. Men der er en masse tal på alle de sociale indsatser, vi har derude, som skal puttes ind i de regneark, for at regnearket bliver rigtig effektivt. Det skal der efter vores mening lægges rigtig meget kul på i de kommende år."

"Så har vi i forbindelse med dette års satspulje fået etableret den sociale investeringsfond. Det mener vi, der er rigtig meget gods i. Alle sociale investeringer er jo kendetegnet ved, at de starter som en udgift og først senere kan blive en indtægt. Stauning talte allerede om forebyggelse som borgerrepræsentant i 1920'erne. Når man ikke er nået længere, er det lige præcis på grund af, at man starter med at have en udgift, hvor man både skal betale for investeringen, samtidig med at man skal betale for de skader, man ikke fik forebygget. Vores perspektiv med den sociale investeringsfond er, at der bliver mulighed for få pengene til de første års indsats fra fonden, og at der så ryger nogle penge tilbage i fonden, når den sociale investering begynder at give et afkast. En del af overskuddet skal så gå til kommuner, region og stat, som dermed også får incitament til at gå ned ad den vej."

Så I vil hjælpe de kommuner, som i dag er frustrerede over, at de i dag selv hænger på udgiften til tidlig indsats og forebyggelse, men ikke selv får noget ud af gevinsten?

"Ja, det er jo lige præcis det, som SØM og den sociale investeringsfond kan. En forebyggende social indsats vil ofte være en ren kommunal investering, selv om afkastet ligger på sundhedsvæsenet eller fængselsvæsenet. Men når du på forhånd kan beregne, hvem der bærer udgiften, og hvem der får gevinsten, kan man lave om på fordelingen, sådan at alle parter får en gevinst ved at gå ind i et samarbejde om forebyggelse."

Men er der ikke en risiko for, at man med sociale beregnere reducerer komplekse problemstillinger og menneskelige hensyn til kassetænkning?

"Nej, det er jo lige præcis det, det forsøger at bryde med. Med det her redskab går du både på tværs med den problematik, som hedder etårige budgetter, og på tværs af forvaltningsniveauer og forskellige kasser."

Hvad vil I gøre anderledes end regeringen?

"Det er jo os, der har bragt SØM til verden, og vi har jo heldigvis fået bred politisk opbakning til det. Så jeg har ikke noget særskilt behov for at skulle adskille mig fra regeringen, jeg har tværtimod et stort behov for at fastholde deres opbakning til at kunne gennemføre det."

Godt så, men det hele kan vel ikke klares med sociale investeringsprogrammer. Hvad går socialdemokratisk socialpolitik ellers ud på?

"Vi har talt utrolig meget om at bryde social arv og skabe mere social mobilitet, og i virkelighedens verden står vi fuldstændig i stampe på det. Vi vil gerne ind og have fat om hovedmotorvejene til socialt udsathed. Ambitionen er, at vi om tyve år ikke skal kunne se, hvor børn ender, ved at kigge på deres forældre."

Hvordan vil I knække den nød?

"Det er jo fint nok, at man får taget én ud af et socialt belastet boligområde og får givet dem en god uddannelse. Men hvad så med alle dem, der bliver tilbage? Vi prøver at identificere, hvad det er for nogle store kategorier af ting, som giver problemer, og hvordan vi er i stand til at håndtere dem som samfund. Og vi ved, at det er vold, alkohol, psykisk sygdom, hårde skilsmisser og anbringelser, som er hovedmotorvejene til social udsathed."

Kan du bliver konkret?

"Tag for eksempel skilsmisseområdet – som forhandles lige nu. I dag er ni ud af ti af dem, man møder i en skilsmisseproces, jurister. Det skal vi have vendt på hovedet, så ni ud af ti fremover er konfliktløsere, familieterapeuter og psykologer."

Læs også: Højeste andel nogensinde vælger straks-skilsmisse

Hvordan er jeres politik for at fremme social mobilitet anderledes end regeringens?

"I forhold til social mobilitet har vi jo nok overordnet en ideologisk kant til de borgerlige partier i forhold til, hvor tæt man må gå ind i familierne, og hvor stor en betydning man skal tillægge biologiske forældre. I forhold til skilsmisse mener vi for eksempel, at fællesskabets ansvar over for børnene starter lige præcis der, hvor forældrene ikke er i stand til at varetage barnets tarv. Hvis man skal skilles og ikke formår at få tingene til at foregå i fred og fordragelighed, så mener vi, at man har en pligt til at dukke op til de ting, som handler om at få tingene tilbage på sporet. Der har de borgerlige partier et ønske om, at man som stat i højere grad skal blande sig udenom."

"Du kan sige, at vi har en rød tråd, som går igen på spørgsmålet om anbringelser. Der har vi den opfattelse, at man kan underkende sig selv som forældre, og at fællesskabet bør tage et langt større ansvar. Alle parter slår sig jo på den situation, at et barn bliver anbragt, og der har vores samfund i dag alt for travlt med at passe på de biologiske forældre."

Så hvordan skal vi passe bedre på børnene?

"Anbringelsesområdet er jo et udtryk for, at vi som fællesskab går ind og tager et ansvar over for børn, hvor forældrene ikke kan. Der mener vi helt overordnet, at man vægter børnene for lidt. 85 procent af alle anbringelser er frivillige, og det er jo godt, men udfordringen er, at forældre, der fået et barn anbragt frivilligt, til enhver tid kan tage barnet hjem igen. Det skaber det, jeg kalder elastikbørn, hvor lille Anna bliver taget hjem efter et halvt års anbringelse, fordi mor er blevet ædru, og så går der tre måneder, før mor falder i igen, og så har Anna fået brudt den årelange relation, hun havde til sin plejefamilie, og kan i øvrigt ikke komme tilbage i samme familie. Det er en katastrofe for barnet, og det mener vi simpelthen ikke skal kunne lade sig gøre. Vi bliver nødt til at se på, at den automatik ikke må eksistere i vores system."

Hvad med hensynet til forældre og børn, hvis det nu rent faktisk lykkes mor at forblive ædru?

"Der er ikke noget hensyn til forældrene. Spørgsmålet er, på hvis ønske man kan afbryde en anbringelse. I dag kan de biologiske forældre når som helst kræve at få barnet hjem. Der bliver vi altså nødt til at vende systemet på hovedet, så man kigger på barnets tarv og ønsker i stedet. Og vi mener, at der er masser af plads til stabile og gode samværsordninger med biologiske forældre."

Så I går efter et langt mere ultimativt anbringelsessystem, hvor det bliver langt sværere at ændre eller afbryde en anbringelse?

"Ja. Vi ved, at hvis du anbringer et barn tidligt og har det hos den samme plejefamilie resten af barndommen, kan du ikke senere se på statistikkerne, at barnet har været anbragt. Så det handler om at undgå sammenbrud i anbringelser."

"Desuden mener vi også, at vi fuldstændig svigter børn med etnisk minoritetsbaggrund. I de tidligere år anbringes langt flere etnisk danske børn, men når vi når op i teenageårene, ser vi mange flere anbringelser fra indvandrerfamilier."

Hvorfor er det sådan, skyldes det berøringsangst fra systemets side?

"Ja, jeg tror det skyldes en blindhed i systemet, fordi de kulturelle mønstre er anderledes. Og det skaber et gigantisk svigt af børn fra etniske minoriteter, fordi vi så først anbringer, når børnene bliver udadreagerende og til gene for resten af samfundet."

Vil det sige, at I vil tvangsanbringe flere børn fra etniske familier?

"Man skal i hvert fald gøre det tidligere. Børn af indvandrerfamilier skal have samme krav på beskyttelse mod uduelige forældre som danske børn, og det har de ikke i dag."

Dokumentation

Hvad vil Socialdemokratiet?

Hvis der blev valg i morgen, ville næsten hver tredje dansker stemme på Socialdemokratiet, og partiet ville stå til at kunne tage statsministerposten. Men hvilken politik vil de arbejde for?

Gruppeformand for S, Henrik Sass Larsen, kritiserede for nylig den danske presse for ikke at give plads til politiske synspunkter.

”Det, vi mangler, er at få lov til at fortælle, hvad vi står for. Hvad der egentlig er meningen med den politik, vi fremlægger,” sagde han i en
interview-video på Socialdemokratiets facebookside.

Altinget vil gerne høre, hvad Socialdemokratiet mener. Vi inviterer partiets ordførere til at fremlægge deres vigtigste politiske forslag på hvert deres område og bringer dem som interview over de kommende uger.

Læs mere: Jakob Nielsen: Derfor giver vi nu Socialdemokratiet ordet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00