#Hvad-vil-S: Bekæmp global ulighed og giv flere penge til FN

UDVIKLINGSPOLITIK: Flere rige skal betale skat i ulandene, kvinders rettigheder skal styrkes, og FN skal have en større andel af dansk ulandsbistand. Stort interview om Socialdemokratiets udviklingspolitiske visioner.

Foto: Det Danske EU-Formandskab
Rasmus Dahl Løppenthin

Som regel foretrækker journalister at være i kontrol. At have en relativt præcis spørgeramme, så især politikere ikke glider af og svarer udenom på besværlige spørgsmål.

Men i dette interview med Socialdemokraternes udviklingsordfører, Mette Gjerskov, er jeg aldeles uforberedt. Det er sådan set op til hende, hvad vi skal tale om.

Præmissen er, at hun ikke bare skal lire pladder af eller kritisere regeringen. Hun skal fremlægge sit partis visioner for udviklingspolitikken.

Til gengæld vil jeg ikke spørge ind til Christiansborg-taktisk fnidder eller forsøge at fremtvinge valgløfter.

Derfor vil vi arbejde for en model, hvor asylbehandlingen foregår i det nordlige Afrika. 

Mette Gjerskov (S)

Som en del #Hvad-vil-S-serien spørger jeg blot helt åbent, hvad S gerne vil.

Hvad er Socialdemokratiets vigtigste visioner inden for udviklingspolitikken?
"Der, hvor Danmark virkelig kan gøre noget i forhold til Verdensmålene, er kampen mod ulighed. Globalt er der enorme pengestrømme, som aldrig kommer almindelige mennesker til gode. Og som en del af det er også kampen for kvinders rettigheder. Og som en sidste ting vil jeg fremhæve bæredygtighed, for vi er nødt til at passe på den klode, vi har."

Hvis vi prøver at blive mere konkrete, hvorfor er det så netop ulighed, du fremhæver?
"For det første er vi socialdemokrater. Vi har ikke noget imod rige mennesker. Men når der er så store forskelle, som der er i nogle udviklingslande, skaber det utryghed, konflikter, krige. Og så er det grundlæggende helt uretfærdigt."

"I mange lande i Asien og Afrika er der en lille bitte overklasse, som er stenrige og overhovedet ikke bidrager til samfundet. Og som lægger alle deres penge i store lejligheder i London. De skal være ved Rivieraen, shoppe i New York og så skide være med, om deres eget land går rabundus."

"De mennesker skal godt nok betale noget skat. De skal ikke udplyndres, men de skal betale, hvad der er retfærdigt og rimeligt. Og vi skal hjælpe ulande med at etablere effektive skattesystemer."

Men hvad kan man helt konkret gøre ved det problem?
"Man kan jo se på, hvad verdenssamfundet gjorde for at bekæmpe Mugabe i Zimbabwe for nogle år siden. Det har godt nok taget nogle år, for det er jo zimbabwerne selv, der skal gøre det i sidste ende. Der indefrøs vi alle udenlandske værdier fra Mugabes øverste folk."

"Jeg var så undervejs i Zimbabwe – og talte også med repræsentanter fra regeringen. Og det interessante var, at de ikke bad om, at vi skulle hjælpe de fattige, bygge skoler – eller at de havde brug for en hånd til at udvikle landbrugsprodukter. De var bare rasende over, at deres værdier var indefrosne. Og det fik mig bare til at konstatere, at det åbenbart er et rigtig, rigtig godt værktøj. For det gør ondt."

Du nævnte også kvinders rettigheder som helt centralt. Hvorfor?
"Vi ved jo, at hvis vi giver midler til mændene, så går de til mændene. Hvis vi derimod giver dem til kvinderne, så går de til familien."

"Jeg har også ofte diskuteret med afrikanske ledere og spurgt dem, hvordan de havde forestillet sig at få nogen som helst form for velstand, når de tager halvdelen af befolkningen og sætter dem ud på sidelinjen."

"Det er jo så forskelligt, hvad de svarer. Måske at de godt kan se det, eller at der er forskellige kulturer. Men det er også vigtigt at sige, at det jo går fremad flere steder, hvor kvinder pludselig kan arve, eje jord og så videre. Og i Rwanda har man verdens største andel af kvinder i parlamentet."

"Men der er stadig vigtige kampe at kæmpe. Især i forhold til abort, hvor det i mange afrikanske lande er et udbredt synspunkt, at det er noget, Vesten pådutter dem. Men ønsket om abort er jo ikke noget, vi har skabt. Det er jo noget, kvinderne har. Kvinder skal selv have ret til at vælge. Der er jo ikke nogen, der behøver pådutte nogen abort, men giv dem dog retten til selv at vælge. Det er den bedste måde at give kvinder en fremtid på."

"Men det er jo ikke nemt at opnå. Det er noget, vi må kæmpe for i FN-institutioner. Og så tage diskussionerne. Jeg var på et tidspunkt til en debat arrangeret af Vatikanstaten, og salen var i oprør, da jeg fremførte mine synspunkter. Er du vimmer, jeg blev overfuset. Men bagefter kom der nogle hen og krammede mig. Fordi de var enige – og glade for, at jeg havde sagt min mening."

"Jeg tror, det er vigtigt at have de her ophedede diskussioner i det internationale samfund. Så de, der tror på fri abort i ulandene, ikke føler, at de står alene."

Jeg kunne godt tænke mig at tale om ulandsbistanden. Og nu skal jeg veje mine ord, for jeg har lovet ikke at fiske efter valgløfter. Men kan du sige noget om, hvorvidt ulandsbistanden skal hæves, hvis I vinder næste valg?
"Nej, det kan jeg ikke. For vi ved ikke, hvilken kasse vi overtager, og hvornår vi overtager den."

"Men vi er i gang med at gentænke, hvordan vi kan bruge udviklingsbistand i forhold til migrationsspørgsmålet. Vi vil godt prøve at fokusere på de lande, som leverer migranterne. Det gælder om at give de mennesker et håb om en fremtid i deres hjemland – og få staterne til at tage deres migranter tilbage."

"Der må man samtidig sige, at det jo er svært i lande som Syrien og Somalia, som er failed states." 

"Men overordnet kan vi hjælpe langt flere, hvis vi bruger pengene i nærområderne. Derfor vil vi arbejde for en model, hvor asylbehandlingen foregår i det nordlige Afrika. Men det kræver, at vi giver langt flere midler. Vi har jo set i Jordan, hvordan et land kan blive sat under et enormt pres, hvis der kommer mange flygtninge, og hjælpen fra verdenssamfundet ikke er tilstrækkelig."

"Og man kan sige, at hvis vi lykkes med at etablere en model, hvor flygtninge og migranter søger asyl i Nordafrika – og færre kommer til Danmark – frigiver det mange milliarder, som vi bruger på at modtage og håndtere flygtninge i dag. Og der er det da en overvejelse, at man kunne bruge en del af de midler i nærområderne."

Anvendelsen af ulandsbistand bliver i høj grad prioriteret af embedsværket. Vil man se Socialdemokraterne gøre op med det?
"Nej, jeg synes sådan set, det er fornuftigt, at der er et armslængdeprincip. Vi skal udstikke rammerne, men vi politikere skal ikke sidde og fordele penge til konkrete projekter. Vi skal så bare være ekstremt præcise på, hvad vi gerne vil."

"Og der kan man sige, at vi meget gerne vil styrke de internationale institutioner. Det lyder selvfølgelig godt, når ministeren kan sige, at man har givet 30 millioner til Rohingya-flygtninge. Men jeg synes, det er bedre at gøre det via FN, som jo hele tiden skal være klar til at håndtere den næste flygtningekrise."

"I forhold til den nuværende regering vil jeg også sige, at den er noget mere parat til at bruge ulandsbistand på at skabe markeder for danske virksomheder. Det vigtigste med ulandsbistanden er, at den skaber fremgang for udviklingslande. Og det kan jo også gavne danske virksomheder, og det vil vi meget gerne gøre mere ud af. Men det er jo ikke det samme som, at der skal være Lego i alle afrikanske hytter."

"Ulandsbistand skal først og fremmest hjælpe udviklingslande. Og skabe handel internt mellem lande i Den Afrikanske Union. Og kunne der også ligge lidt i det for danske virksomheder er det fint. Men udviklingsbistanden administreres altså ikke af et handelsministerium."

Dokumentation

Hvad vil Socialdemokratiet?

Hvis der blev valg i morgen, ville næsten hver tredje dansker stemme på Socialdemokratiet, og partiet ville stå til at kunne tage statsministerposten. Men hvilken politik vil de arbejde for?

Gruppeformand for S Henrik Sass Larsen kritiserede for nylig den danske presse for ikke at give plads til politiske synspunkter.

”Det, vi mangler, er at få lov til at fortælle, hvad vi står for. Hvad der egentlig er meningen med den politik, vi fremlægger,” sagde han i en interview-video på Socialdemokratiets facebookside.

Altinget vil gerne høre, hvad Socialdemokratiet mener. Vi inviterer partiets ordførere til at fremlægge deres vigtigste politiske forslag på hvert deres område og bringer dem som interview over de kommende uger.

Læs mere her: Jakob Nielsen: Derfor giver vi nu Socialdemokratiet ordet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Gjerskov

MF (S), ordfører for miljø og verdensmål
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1993)

0:000:00